Åreforkalkning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Hjerte-karsygdom)
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Åreforkalkning
Klassifikation
Information
Navn Åreforkalkning
Medicinsk fagområde kardiologi Rediger på Wikidata
SKS DI70
ICD-10 I70
ICD-9 440, 414.0
DiseasesDB 1039 Rediger på Wikidata
MeSH D001161 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Åreforkalkning (hjerte-kar-sygdom, atherosklerose og arteriosklerose) er den hyppigste årsag til dødsfald i Danmark; hvert år dør 23.000 danskere af hjerte-karsygdom[1].

Forkalkningen er en fortykkelse af pulsårernes vægge, ofte i hjertets kranspulsårer, i hjernens kar og benene; sidstnævnte kan hyppigt nødvendiggøre amputation.

Fortykkelsen består af fedt, der er indlejret i bindevæv og glatte muskelceller. Hvis fortykkelsen fortsætter, vil der efterhånden være så smal en passage for blodet, at der kan rives hul på karvæggen, og der kan dannes en blodprop. Hvis åreforkalkningen sidder i hovedpulsåren (aorta), kan der opstå livsfarlige udposninger på aorta (aneurismer).

Hjerte-kar-sygdomme er multifaktorielle sygdomme: en lang række faktorer har indflydelse på udviklingen af sygdommen.

De kan opdeles i arvelige faktorer og miljøfaktorer:

Blandt de arvelige faktorer er karvægsforhold[2] og tendens til blodsammenklumpning (koagulation).

Miljøfaktorerne er bl.a. stress, tobaksrygning, motion, ernæring, blodtryk og fedme. Sukkersyge er meget ofte ledsaget af sygdom i pulsårernes væg.

Kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Weekendavisen Ideer, 10. september 2010
  2. ^ Jeong Shim et al, Genetic susceptibility of the arterial wall is an important determinant of atherosclerosis in C57BL/6 and FVB/N mouse strains. Arterioscler Thromb Vasc Biol. 2011 Aug;31(8):1814-20

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]