Tobaksrygning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Tokabsselskab af Wilhelm Bendz.
Oversigt over verdens tobakforbrug i 2010 pr. land.

Tobaksrygning er inhalering af røgen fra tobaksvarer.

Rygning af tobak karakteriseres ofte som behageligt og afstressende af tobaksbrugeren, men der er samtidig også opkvikkende egenskaber ved tobaksrygning. Tobaksrøgens indhold af nikotin øger således den menneskelige hjernes præstationsevne på en række områder, bl.a. koncentration, motorik, præcision, fokus og hukommelse.[1] Desuden øger nikotin evnen til indlæring.[2] Af disse grunde er tobaksrygning ofte blevet benyttet som et kærkomment 'boost' til hjernen af studerende ved eksamener, af skakspillere, intellektuelle og kunstnere,[3] samt af forfattere og journalister, der har skullet præstere skriftlige opgaver før en deadline.

På længere sigt har tobaksrygning dog ofte en række helbredsmæssige ulemper, og en del rygere giver i myndighedernes spørgeundersøgelser udtryk for, at de ønsker at holde op. Mange langtidsrygere finder det imidlertid vanskeligt at stoppe rygning, selvom motivationen er til stede, hvilket formentlig skyldes de mange positive effekter ved tobaksrygningen på hjernen. Det lykkes dog for de fleste at stoppe, og der er i dag (2019) mere end 1,5 mill eks-rygere i Danmark, mens der er ca. 1 mill rygere over 15 år.

Tobaksrøgen[redigér | redigér wikikode]

Tobaksrøg indeholder ca. 8000 forskellige kemiske stoffer, hvoraf ca. 65 er vist at være kræftfremkaldende i forsøgsdyr. Disse stoffer findes dog også i miljøet omkring os, bl.a. i den almindelige byluft, i fødevarer, drikkevarer, og i indendørsmiljøer, men der er identificeret fem stoffer, som kun findes i tobaksrøgen, de såkaldte tobaksspecifikke nitrosaminer.[4] Tobaksrøg består af en gas-fase og en partikel-fase, som opfører sig forskelligt.[5][6] Sidestrømsrøgen ved cigaretgløden er giftigere end den røg, som rygeren indånder direkte fra den anden ende af cigaretten,[7] hvilket dog ikke har praktisk betydning, da sidestrømsrøgen fortyndes mange tusinde gange i det øjeblik den blandes med luften i omgivelserne.[8]

Helbredsforhold[redigér | redigér wikikode]

At være mangeårig tobaksryger øger sandsynligheden for en række kræftsygdomme, især lungekræft.[9]

Desuden øger tobaksrygning på sigt sandsynligheden for hjertekarsygdomme, samt sandsynligheden for kronisk obstruktivt lungesyndrom (kol).[9][10].

Rygning under graviditet øger sandsynligheden for visse skader på det ufødte barn.[11]

Frekvensen af Parkinsons sygdom er til gengæld mindre end halvdelen hos rygere i forhold til hos ikke-rygere, hvilket formentlig skyldes nikotinen.[12] Rygere har desuden ca. halv sandsynlighed for at få kolitis (tyktarmsbetændelse) [13] og den dødelige hudkræft melanoma [14][15] i forhold til ikke-rygere.

Studier af helbredsrisikoen ved tobaksrygning hviler grundlæggende på epidemiologiske studier, dvs. på den sygdomsstatistik, der viser at rygere får diagnosticeret visse sygdomme tidligere end ikke-rygere. Derfor kaldes disse sygdomme ryge-relaterede sygdomme. Mekanismen bag hvordan tobaksrygning virker sygdomsfremkaldende, er imidlertid endnu ikke fundet (pr 2017). Man ved således ikke, hvilke stoffer i tobaksrøgen, der forårsager sygdom og hvordan,[16] og der findes heller ikke en metode, der med sikkerhed kan afsløre, om en ryger er blevet syg af sin tobaksrygning eller af andre årsager.

Bivirkninger ved passiv rygning[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Passiv rygning.

En del ikke-rygere generes af passiv rygning, men generne er individuelle. Nogle ikke-rygere generes ikke af passiv rygning, mens andre typisk oplever irritation af øjne og slimhinder, hoste og hovedpine samt lugtgener ved passiv rygning.

Sundhedsforskere har igennem en årrække forsøgt at forbinde de ryge-relaterede sygdomme med passiv rygning, primært hjertesygdom og lungekræft.[9][17][18]. De seneste studier og meta-analyser, der har undersøgt sammenhængen mellem passiv rygning og lungekræft, har dog ikke vist nogen entydig sammenhæng, og mange forskere stiller spørgsmål ved, om forholdet mellem passiv rygning og lungekræft er årsagsrelateret.[19][20][21][22]

En systematisk analyse af samtlige undersøgelser af forholdet mellem passiv rygning og hjertesygdom viste i 2017, at passiv rygning mellem ægtefæller i hjemmet over tid øger sandsynligheden for hjertesygdom med 18 pct, hvorimod der ikke fandtes nogen øget sandsynlighed for hjertesygdomme ved passiv rygning udenfor hjemmet, heller ikke på arbejdspladser.[23]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Meta-analysis of the acute effects of nicotine and smoking on human performance, Psychopharmacology (Berl), 2010
  2. ^ Discovery of gatekeeper nerve cells explains the effect of nicotine on learning and memory, Uppsala Universitet, press release 7. oktober 2012
  3. ^ Forskere er sikre: Tobak øger arbejdsevnen, KlausKblog 25. februar 2011
  4. ^ An Analysis of the Role of Tobacco-Specific Nitrosamines in the Carcinogenicity of Tobacco Smoke, Sage Journals, Nonlinearity in Biology, Toxicology, Medicine, Volume: 1 issue: 2, 2003
  5. ^ The chemical composition of environmental tobacco smoke III. Identification of conservative tracers of environmental tobacco smoke, ScienceDirect, Environment International Volume 15, Issues 1–6, 1989
  6. ^ A Consideration of the Role of Gas/Particle Partitioning in the Deposition of Nicotine and Other Tobacco Smoke Compounds in the Respiratory Tract, Chem. Res. Toxicol. 2001, 14, 11, 1465-1481
  7. ^ Passive smoking
  8. ^ Mainstream and Environmental Tobacco Smoke, Regulatory Toxicology and Pharmacology, 1991
  9. ^ a b c Smoking Facts, Cancer Research UK
  10. ^ Sundhedsskader ved rygning og passiv rygning, sundhed.dk
  11. ^ Graviditet og rygning, sundhed.dk
  12. ^ Nikotin mod Parkinson - dr.dk/Videnskab/Noter
  13. ^ Ulcerative colitis in smokers, non-smokers and ex-smokers, World J Gastroenterol. 2011 Jun 14; 17(22):2740–2747
  14. ^ The risk for cutaneous malignant melanoma, melanoma in situ and intraocular malignant melanoma in relation to tobacco use and body mass index, Br J Dermatol. 2007 Jan;156(1):99-105
  15. ^ Cigarette smoking and malignant melanoma: A case-control study, J Am Acad Dermatol. 2011 Jan; 64(1):84–90
  16. ^ Studies on the contributions of smoke constituents, individually and in mixtures, in a range of in vitro bioactivity assays, ScienceDirect. Toxicology in Vitro, Volume 42, August 2017, pages 222-246
  17. ^ Lung cancer - Causes, National Health Service (Storbritannien)
  18. ^ Do we know what causes non-small cell lung cancer?, cancer.org
  19. ^ Environmental tobacco smoke exposure and lung cancer: A systematic review, World Journal of Meta-Analysis, 2016
  20. ^ Meta-Analysis and Systematic Review in Environmental Tobacco Smoke Risk of Female Lung Cancer by Research Type, Int J Environ Res Public Health, 2018
  21. ^ No Clear Link Between Passive Smoking and Lung Cancer, Journal of the National Cancer Institute, Volume 105, Issue 24, December 2013
  22. ^ Forskere: Passiv rygning giver ikke kræft, videnskab.dk, februar 2014
  23. ^ Environmental tobacco smoke exposure and heart disease: A systematic review, World Journal of Meta-Analysis, 2017

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • http://rygning.dk/ – hjemmeside om rygning fra Kræftens Bekæmpelse.
  • Danmarks Rygerforening Oplysninger om tobaksrygning

  • PibeStub
    Denne artikel om tobaksrygning er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.