Holger-Madsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Holger-Madsen
Navn Holger-Madsen
Fødselsdato 11. april 1878
Fødested København, Danmark
Dødsdato 30. november 1943 (65 år)
Dødssted København, Danmark
Statsborger DanmarkRediger på Wikidata
Ægtefælle Rigmor Holger-Madsen
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Holger-Madsen f. Holger Madsen (11. april 1878 i København30. november 1943 sammesteds) var en dansk skuespiller, filminstruktør og manuskriptforfatter. Sammen med August Blom og Benjamin Christensen var han blandt Nordisk Films Kompagnis største filminstruktører i selskabets første år.

Holger-Madsen debuterede på Rønne Teater i 1896 og var indtil 1905 provinsskuespiller, fra 1905-1912 var han tilknyttet Casino i København og fra 1912 til 1914 på Dagmarteatret hvor han fik flere betydelige roller, men var desuden kendt for sit talent til at lave kreative masker og var derfor også kendt som "Maske-Madsen" eller "Troldemads". Han filmdebuterede hos Nordisk Film i 1907 i Viggo Larsens film Den sorte hertug (nu gået tabt[1]). I 1912 debuterede han som filminstruktør i filmen Kun en Tigger, hvor han desuden også havde skrevet manuskriptet og selv optrådte i rollen som en tigger. Denne blev lavet for Filmfabrikken Skandinavien, men i 1913 vendte han tilbage til Nordisk Film, hvor han blev indtil 1920. I tiden 1913-1919 indspillede han omkring 80 film. Hans første opgave hos Nordisk Film var overtagelse af filmen Elskovsleg fra August Blom, der selv var blevet for optaget af filmen Atlantis til at kunne færdiggøre den. Filmen fik premiere i 1914. Hans første egenproduktion for Nordisk Film var filmen Under Savklingens Tænder (1913) – som dog ikke var særligt vellykket.

Holger-Madsen har også den noget tvivlsomme ære at være den første filminstruktør der fik en film, Opiumsdrømmen (1914), totalforbudt af Statens Filmcensur, den har derfor aldrig haft biografpremiere i Danmark. Lige før udbruddet af 1. verdenskrig instruerede han filmen Ned med Vaabnene!, en pacifistisk film baseret på romanen Die Waffen nieder! (1889) af den østrigske pacifist Bertha von Suttner. Filmen var planlagt til at have premiere på en verdensfredskonference i Wien i september, men pga. af filmens politiske retning fik den ikke premiere før senere i 1915 og var ikke særlig populær, i Tyskland blev den helt forbudt indtil krigens afslutning. Filmen anses som en af verdens første fredsfilm. Manuskriptet til filmen var skrevet af Carl Th. Dreyer, som indtil 1918 lavede yderligere fem manuskripter til Holger-Madsen. Med filmen Pax Æterna fra 1917 kom Holger-Madsen med endnu en pacifistisk film under krigen. Hans film Himmelskibet (1918) om en ekspedition der flyver til Mars i et "himmelskib" og der møder en fredelig civilisation er kendt som en af de første science fiction-film. Filmen var desuden endnu en pacifistisk film, lavet på opfordring af Nordisk Films direktør Ole Olsen, der ville prøve at bevæge de stridende parter i 1. verdenskrig til fred.

Omkring 1920 flyttede Holger-Madsen til Tyskland hvor han instruerede yderligere 13-14 film. I slutningen af 1920'erne vendte han tilbage til Danmark, men han fandt det svært at omstille sin karriere fra stumfilm til tonefilm, alligevel forblev han med at arbejde med filmen op til midten af 1930'erne.

Som instruktør var han kendt som en idealistisk men noget impulsiv og lunefuld person – endda beskrevet som "skør". Hans filmteknik var karakteriseret ved kreativ brug af filmvinkler og lys, ofte sidelys for derved at skabe en dybde i billederne, samt for hans detaljerede og smukke miljøbeskrivelser. Han beskæftigede sig gerne med spirituelle emner, som i hans måske mest vellykkede film Evangeliemandens Liv (1914).

I 1937 fik han en biografbevilling til en lille biograf, Enghave Bio, som han drev frem til sin død. Han var gift med Rigmor Holger-Madsen.

Filmografi[redigér | redigér wikikode]

Som skuespiller

  • Natten før Christians Fødselsdag (som Christian; instruktør Viggo Larsen, 1908)
  • Svend Dyrings Hus (instruktør Viggo Larsen, 1908)
  • Rulleskøjterne (ubekendt instruktør, 1908)
  • Urmagerens Bryllup (ubekendt instruktør, 1908)
  • I Forbryderhænder (instruktør Viggo Larsen, 1908)
  • Sherlock Holmes i Livsfare (som Raffles; instruktør Viggo Larsen, 1908)
  • Verdens Herkules (instruktør Viggo Larsen, 1908)
  • Capriciosa (instruktør Viggo Larsen, 1909)
  • Den svarte doktorn (som Evelyns far; ubekendt instruktør, 1911) (Sverige)
  • Det store Fald (som Brandt, bankkasserer; instruktør Christian L. Larsen, 1911)
  • Dødssejleren (som Prokurist Klein; Alfred Lind, 1912)
  • Kun en Tigger (som Gamle Johan, en tigger; egen instruktion; 1912)
  • Kattebaronessen (som Baron von Steinthal, samt Ole Enøje; ubekendt instruktør, 1913)
  • Den hvide Dame (egen instruktion; 1913)
  • Under Savklingens Tænder (som Sintram Grib, ågerkarl; egen instruktion; 1913)
  • Manden uden Fremtid (egen instruktion; 1916)
  • Folkets Ven (som Kurt Kamp, urmager; egen instruktion; 1918)
  • Har jeg Ret til at tage mit eget Liv? (som Teosofen, professor Arildt; egen instruktion; 1920)
  • Die sterbende Stadt (som Eusebius, generalens bror; egen instruktion; 1921)
  • Der Mann um Mitternacht (som Tore, fyrmester; egen instruktion; 1925) (Tyskland)
  • Krudt med Knald (som detektiven; instruktør Lau Lauritzen Sr., 1931)
  • Præsten i Vejlby (som Ole Andersen; George Schnéevoigt, 1931)
  • Med fuld musik (som Tjeneren; instruktør Lau Lauritzen Sr., 1933)
  • 5 raske piger (som regissør; instruktør A.W. Sandberg, 1933)
  • 7-9-13 (instruktør A.W. Sandberg, 1934)
  • Lynet (som filminstruktør Balk; instruktør George Schnéevoigt, 1934)
  • Kidnapped (som kriminalassistent; instruktør Alice O'Fredericks, Lau Lauritzen Jr., 1935)
  • Skæbnens Veje (egen instruktion)
  • Sherlock Holmes II (som Raffles; instruktør Viggo Larsen)

Som manuskriptforfatter

  • Kun en Tigger (egen instruktion; 1912)
  • Kattebaronessen (ubekendt instruktør, 1913)
  • Evangeliemandens Liv (egen instruktion; 1915)
  • Det unge Blod (egen instruktion; 1916)
  • Manden uden Smil (egen instruktion; 1917)
  • Nattevandreren (egen instruktion; 1917)
  • Hendes Moders Løfte (egen instruktion; 1917)
  • Børnenes Synd (egen instruktion; 1917)
  • Krigens Fjende (egen instruktion; 1917)
  • Mod Lyset (egen instruktion; 1919)
  • Manden, der sejrede (egen instruktion; 1920)
  • Har jeg Ret til at tage mit eget Liv? (egen instruktion; 1920)
  • Det Største i Verden (egen instruktion; 1921)
  • Der Mann um Mitternacht (egen instruktion; 1925) (Tyskland)
  • Giftes - nej Tak! (instruktør Lau Lauritzen Sr., 1936)

Som instruktør

  • Kun en Tigger (1912)
  • Mens Pesten raser (1913)
  • Staalkongens Villie (1913)
  • Under Mindernes Træ (1913)
  • Den hvide Dame (1913)
  • Under Savklingens Tænder (1913)
  • Ballettens Datter (1913)
  • Fra Fyrste til Knejpevært (1913)
  • Prinsesse Elena (1913)
  • Elskovsleg (August Blom, 1914)
  • Min Ven Levy (1914)
  • Uden Fædreland (1914)
  • Søvngængersken (1914)
  • Husassistenten (1914)
  • Millionærdrengen (1914)
  • Et vanskeligt Valg (1914)
  • Endelig alene (1914)
  • Under Skæbnens Hjul (1914)
  • Den mystiske Fremmede (1914)
  • Opiumsdrømmen (1914)
  • Ned med Vaabnene! (1915)
  • 500 Kroner inden Lørdag (1915)
  • Cigaretpigen (1915)
  • Hvem er Gentlemantyven? (1915)
  • Kærlighedens Triumf (1915)
  • Trold kan tæmmes (1915)
  • Barnets Magt (1915)
  • Et Haremsæventyr (1915)
  • En Opstandelse (1915)
  • Tempeldanserindens Elskov (1915)
  • Evangeliemandens Liv (1915)
  • Hvor Sorgerne glemmes (1915)
  • Den frelsende Film (1916)
  • Guldets Gift (1916)
  • Den hvide Djævel (1916)
  • For sin Faders Skyld (1916)
  • Maaneprinsessen (1916)
  • Hvo, som elsker sin Fader (1916)
  • Grevinde Hjerteløs (1916)
  • Den omstridte Jord (1916)
  • Danserindens Kærlighedsdrøm (1916)
  • Det unge Blod (1916)
  • I Livets Brænding (1916)
  • En Æresoprejsning (1916)
  • Spiritisten (1916)
  • Børnevennerne (1916)
  • Det stjaalne Ansigt (1916)
  • Manden uden Fremtid (1916)
  • Sjæletyven (1916)
  • Danserindens Hævn (1916)
  • Manden uden Smil (1917)
  • Hans rigtige Kone (1917)
  • Hittebarnet (1917)
  • Nattevandreren (1917)
  • Livets Gøglerspil (1917)
  • Nattens Mysterium (1917)
  • Hendes Moders Løfte (1917)
  • Børnenes Synd (1917)
  • Krigens Fjende (1917)
  • Pax Æterna (1917)
  • Fange Nr. 113 (1917)
  • Himmelskibet (1918)
  • Retten sejrer (1918)
  • Testamentets Hemmelighed (1918)
  • Lydia (1918)
  • Præstens Datter (1918)
  • Krig og Kærlighed (1918)
  • Lykken (1918)
  • Folkets Ven (1918)
  • Hendes Helt (1919)
  • Den Æreløse (1919)
  • En Kunstners Gennembrud (1919)
  • Mod Lyset (1919)
  • Manden, der sejrede (1920)
  • Gudernes Yndling (1920)
  • Har jeg Ret til at tage mit eget Liv? (1920)
  • Tobias Buntschuh - Das Drama eines Einsamen (1921) (Tyskland)
  • Am Webstuhl der Zeit (1921) (Tyskland)
  • Det Største i Verden (1921)
  • Die sterbende Stadt (1921)
  • Pömperly's Kampf mit dem Schneeschuh (1922) (Tyskland)
  • Die Sterbende Stadt (1922) (Tyskland)
  • Zaida, die Tragödie eines Modells (1923) (Tyskland)
  • Evangelimann, Der (1924)
  • Lebenskünstler, Ein (1925)
  • Der Mann um Mitternacht (1925) (Tyskland)
  • Spitzen (1926)
  • Die sporckschen Jäger (1926) (Tyskland)
  • Die heillige Lüge (1927) (Tyskland)
  • Freiwild (1928) (Tyskland)
  • Seltsame Nacht der Helga Wangen, Die (1928) (Tyskland)
  • Was ist los mit Nanette? (1929) (Tyskland)
  • København, Kalundborg og - ? (Ludvig Brandstrup, 1934) (teknisk instruktør)
  • Sol over Danmark (1936)
  • Skæbnens Veje (ukendt år)

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]