Bertha von Suttner
 Bertha von Suttner | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Pseudonym |
B. Oulot, Jemand  |
| Født |
Berta Gräfin Kinsky von Wchinitz und Tettau 9. juni 1843 Prag, Tjekkiet |
| Død |
21. juni 1914 (71 år) Wien, Østrig |
| Dødsårsag |
Mavekræft |
| Gravsted |
Hauptfriedhof Gotha |
| Nationalitet |
 Østrigsk/Ungarnsk |
| Far |
Franz Joseph Kinsky |
| Mor |
Sophie Wilhelmine Koerner |
| Ægtefælle |
Arthur Gundaccar von Suttner (fra 1876) |
| Uddannelse og virke | |
| Medlem af |
Verein der Schriftstellerinnen und Künstlerinnen Wien |
| Beskæftigelse |
Pacifist, redaktør, science fiction-forfatter, journalist, oversætter, skribent, romanforfatter |
| Genre |
Feministisk science fiction, utopisk og dystopisk fiktion |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Nobels fredspris (1905) |
| Nobelpris |
 Fred 1905 |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Bertha Sophie Felicitas Freifrau von Suttner eller baronesse Bertha von Suttner (født 9. juni 1843 i Prag i det daværende Østrig-Ungarn, død 21. juni 1914 i Wien) var underviser, pacifist, kvindesagsforkæmper og forfatter.
Hendes far var general og alle mandlige medlemmer i hendes familien deltog i Østrigs krige. Hun har arbejdet som sekretær for Alfred Nobel, og været meget aktiv som fredsforkæmper.
Bertha von Suttner tildeltes Nobels Fredspris i 1905.
Ned med våbnene[redigér | rediger kildetekst]
I efteråret 1889 udgav hun 46 år gammel den pacifistiske roman Die Waffen nieder! (dansk: Ned med Våbnene!), som vakte stor opmærksomhed. Bogens emne er krigens vanvid. Den er skrevet som en gammeldags guvernanteroman om hjerte, smerte og lidenskab, hvor hovedpersonen i bogen delvis er hende selv. I bogen bygger hun videre på, at hun gennem sin familie havde erfaret om tre krige og forherligelsen af dem. Hele bogen igennem gentager hun sit ustandselige udbrud: ”Jamen, er dette ikke den rene galskab?”, og svaret giver hun selv: ”Jo”. Romanen beskriver krigene i årene 1859-1871 og var med til at popularisere fredsarbejdet. Bogen vandt stor international udbredelse, herunder i Danmark hvor den er udkommet adskillige gange. Første gang på dansk i 1891, to år efter udgivelsen: Bertha von Suttner: Ned med Vaabnene. En Levnedsskildring, 1891.[1]
Suttner udgav sammen med Alfred Hermann Fried tidsskriftet Die Waffen Nieder!, 1892-1899, fra 1900 fortsættes tidsskriftet med titlen Die Freidens-Warte. Det udkommer stadig. [2]
Romanen blev filmatiseret af Nordisk Film i 1914 – verdens første antikrigsfilm, ligeledes med titlen Ned med våbnene med manuskript af Carl Th. Dreyer. Den havde premiere i USA 14. august 1914 (i Danmark 15. september 1915). [3]
Bøger af Bertha von Suttner på dansk[redigér | rediger kildetekst]
- Ned med Vaabnene. En Levnedsskildring. 1891 Link til digitaliseret udgave
- Hasard. Roman. 1894 Link til digitaliseret udgave
- Herlige Minder, En Virkelighedsskildring af Barbari i Luften. 1913
Noter[redigér | rediger kildetekst]
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Bertha von Suttner på nobelprize.org
- Online-udgave af Sofie Hortens oversættelse af Ned med Våbnene fra 1928. Publiceret af Det Danske Fredsakademi
- Online-udgave af: Claus Bernet: Bertha von Suttner, BBKL, 24, 2005, 1435-1471 Arkiveret 3. januar 2012 hos Wayback Machine
|