Hooliganisme i Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Hooliganisme i Danmark blev et fokus for danske medier og dansk politi i 1990'erne, hvor de første voldsomme optøjer fandt sted i forbindelse med fodboldkampe. Det var især ved opgør mellem ærkerivalerne F.C. København og Brøndby IF, at der opstod ballade og blev begået hærværk.[1] I samme periode opstod en række hooligangrupperinger i fanmiljøerne omkring diverse topklubber. I 2008 blev der ved lov indført et nationalt register over hooligans i et forsøg på at udelukke ballademagere fra danske stadioner. Hooliganisme er sidenhen blevet et betydeligt mindre problem på stadioner[2] og foregår i stedet afsides steder i form af aftalte slåskampe mellem rivaliserende grupperinger.[1]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Første tiltag og Sorte Fredag[redigér | redigér wikikode]

I 1990'erne kom der øget fokus på hooliganisme i forbindelse med fodboldkampe i Danmark.[3] I den første halvdel af 1990'erne fandtes hooliganisme primært omkring de københavnske klubber BK Frem, F.C. København og Brøndby IF.[3] For de to sidstnævnte klubbers vedkommende var det henholdsvis i form af grupperne Copenhagen Ultras og South Side Brigade.[3] Uroligheder mellem netop disse grupperinger betød, at politiet med inspiration fra engelsk fodbold begyndte at risikovurdere kampe og indførte fanadskillelse på stadion ved særligt risokobetonede opgør.[3] Fanadskillelse blev praktiseret for første gang ved en kamp mellem BK Frem og FCK den 11. oktober 1992.[3] Få år efter blev konceptet udvidet til at gælde efter kampen ved, at tilhængere af udeholdet skulle blive på stadion, indtil hjemmeholdets fans var kommet på behørig afstand.[4]

Ifølge medierne gjorde hooliganismen for alvor sit indtog i Danmark, da FCK og Brøndby spillede i Parken fredag den 23. september 1994.[5][6] På dagen, der efterfølgende blev døbt Sorte Fredag, havde Brøndby IFs officielle fanafdeling, Brøndby Support, arrangeret en march fra Hovedbanegården til Parken.[5] På vejen mod stadion blev en kiosk bestjålet, mens biler og cykler blev udsat for hærværk.[5] Under kampen var der flere interne slagsmål på Brøndbys tilskuerafsnit, og situationen eskalerede, da stadionkontrollørerne forsøgte at komme frem til uromagerne, hvilket fik politiet til at sætte ind med trukne stave.[5] Da FCK kom foran 2-1 på et mål af Allan Nielsen i overtiden, opstod der igen tumult på Brøndbys afsnit, hvor sæder blev ødelagt og antændt.[5] Efter kampen fortsatte uroen på Brøndbytilhængernes vej væk fra stadion, og i alt 22 personer blev anholdt.[5] I lang tid blev der ikke længere afviklet Superligakampe om fredagen,[7] da optøjerne til dels blev tilskrevet fans, der ikke kunne styre deres brandert.[8] I 2000 besluttede Brøndby IF at udelukke alle fans med tilknytning til grupperingen Southside United fra at se klubbens kampe.[9][10]

Hooliganregisteret[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Hooliganregisteret

I 1999 foreslog en arbejdsgruppe under Rigspolitiet at indføre et centralt register over danske hooligans.[11] Forslaget blev i første omgang afvist af den daværende justitsminister, Lene Espersen (K), da problemet med fodboldbøller blev vurderet til at være for lille.[11] Politiet udstedte og opretholdt karantæner fra stadions med hjemmel i restaurationsloven, men især Københavns Politi ønskede en landsdækkende karantæneordning specifikt for fodboldfans.[11] En arbejdsgruppe nedsat af Rigspolitiet udgav i 2005 en rapport, der redegjorde for problemerne med fodbolduroligheder og en mindre gruppe voldelige tilhængere i særdeleshed.[12] Rapporten fremhævede behovet for en landsdækkende karantæneordning, og politiet vurderede, at der i 2005 var 300-400 personer, der var kendt for at skabe problemer ved fodboldkampe.[13] Rapporten førte ikke umiddelbart til lovændringer, men der blev dog påbegyndt en landsdækkende registrering af lovovertrædelser ved fodboldkampe.[13] Efter uroligheder ved et derby mellem FCK og Brøndby den 30. april 2006, hvor 120 personer blev anholdt, begyndte en politisk debat om et eventuelt hooliganregister.[13] I december 2007 blev der fremsat et lovforslag til en national karantæneordning.[note 1] Forslaget blev kritiseret af både tilhængere og Retssikkerhedsfonden, da en national karantæne ville blive udløst blot ved en sigtelse uden mulighed for at anke.[14] Der blev i den endelige udformning inkluderet en ankemulighed, og ordningen trådte i kraft den 1. juli 2008.[15] Indtil den 23. januar 2013 var der blevet uddelt 94 karantæner.[16]

Sorte Søndag[redigér | redigér wikikode]

Under et derby i Parken søndag den 19. september 2010 opstod der store optøjer på Brøndbys tilskuerafsnit.[8] Romerlys blev kastet ind på banen, og 478 sæder blev revet i stykker eller brændt af.[8] Da kampklædt politi bevægede sig ind på tribunen, opstod der slagsmål, hvilket resulterede i 38 anholdelser.[8] Der blev i alt ødelagt faciliteter for omkring 600.000 kroner.[8] Urolighederne, der gav mindelser om Sorte Fredag seksten år tidligere, ledte medierne til at døbe dagen Sorte Søndag.[8] Brøndby IF blev meddelt, at de risikerede en pointstraf i ligaen og kunne miste hjemmebanefordelen i en række kampe som konsekvens af balladen.[17] Dansk Boldspil-Union (DBU) udstedte desuden en historisk stor bøde på 200.000 kroner til klubben.[17]

Hooliganmiljøet[redigér | redigér wikikode]

Grupperinger[redigér | redigér wikikode]

Der findes en række hooligangrupperinger i udkanten af fanmiljøerne omkring landets største fodboldklubber. Nogle af de mest notoriske grupperinger er White Pride (AGF), Southside United (BIF) og Copenhagen Casuals (FCK). Rigspolitiet har vurderet, at flere personer i hooliganmiljøet har tæt kontakt til dele af rockermiljøet.[18][19] I 2009 beskrev medierne, at det ledende Hell's Angels-medlem Brian Sandbergs livvagt var blevet rekrutteret fra Copenhagen Casuals.[20] Det blev også beskrevet, at flere skikkelsesr fra det ekstreme fanmiljø var blevet rekrutteret til HAs kampgruppe, AK81.[21] I 2014 var det Rigspolitiets opfattelse, at der i de senere år var sket en større rekruttering fra hooligan- til rockermiljøet.[18]

Hooligangrupperinger i Danmark
Fodboldklub Grupperinger Ref.
Aalborg BK
  • Boys Republic
  • Frontline
  • Nordisk Front
[17]
AGF
Brøndby IF
[22]
F.C. København
  • Copenhagen Casuals
[17]
Lyngby BK
Odense Boldklub
  • Odense CasualsNedlagt
  • Island Boys

Symbolforklaring

  • Nedlagt: Grupperingen er officielt nedlagt.

Rivaliseringen mellem FCK og Brøndby[redigér | redigér wikikode]

Danmarks mest markante hooligangrupperinger findes blandt tilhængere af de rivaliserende fodboldklubber F.C. København og Brøndby IF.[1] FCK- og Brøndby-hooligans har haft adskillige konfrontationer med både politiet og hinanden. Foruden at skabe uro under de to holds indbyrdes opgør mødes disse hooligans også i arrangerede slagsmål uden for stadion.[1] I 2016 overfaldt op mod tyve maskerede FCK-hooligans en større gruppe Brøndby-tilhængere med køller foran fangruppen Alphas klubhus, og omtrent tredive Brøndby-hooligans gengældte senere overfaldet ved at angribe en FCK-hooligan på Hvidovre Hospital.[1] I 2020 stødte omkring halvtreds FCK- og Brøndby-hooligans sammen i et aftalt slagsmål ved et værtshusVesterbro kort inden et derby.[23]

Men In Black-bevægelsen[redigér | redigér wikikode]

Under coronaviruspandemien demonstrerede en protestbevægelse ved navn Men In Black mod regeringens restriktioner.[24] Flere af demonstrationerne udviklede sig voldeligt, og adskillige demonstranter blev anholdt.[25] Bevægelsens grundlægger havde gennem syv år været aktiv i hooligangrupperingen Fri Sport Brøndby,[24] og flere af bevægelsens demonstranter var kendt fra det danske hooliganmiljø.[24][26][27][25] Demonstrationerne, der til dels mindede om fodboldrelaterede fanoptog, blev af politiet håndteret på samme måde som højrisikofodboldkampe.[24]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder.[13]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e Kristensen, Søren Hanghøj (2016-09-23). "Hooliganismen er tæt på at eksplodere i Danmark: 'De rabiate fans er blevet mere voldelige'". bt.dk. 
  2. ^ Rigspolitiet (2019-03-22). "Fortsat meget lidt ballade på danske fodboldstadions". politi.dk. 
  3. ^ a b c d e Joern & Havelund 2012, s. 81.
  4. ^ Joern & Havelund 2012, s. 82.
  5. ^ a b c d e f Joern & Havelund 2012, s. 82-83.
  6. ^ Hüttel, Jonas (2004-09-22). "Sorte fredag". ekstrabladet.dk. JP/Politikens Hus. 
  7. ^ Joern & Havelund 2012, s. 83.
  8. ^ a b c d e f Nielsen, Kristian Ejlebæk (2017-11-03). "En kort gennemgang af alle de gange, Brøndbys og FCK's fans er gået amok på hinanden på stadion". vice.com. Arkiveret fra originalen 2019-08-21. 
  9. ^ Ritzau (2000-07-24). "Brøndby sætter ind mod volden". ekstrabladet.dk. JP/Politikens Hus. 
  10. ^ Jacobsen, Lars Westh (2000-08-01). "Brøndby mødes med Southside United". bt.dk. Berlingske Media. 
  11. ^ a b c Joern & Havelund 2012, s. 84.
  12. ^ Joern & Havelund 2012, s. 84-85.
  13. ^ a b c d Joern & Havelund 2012, s. 85.
  14. ^ Joern & Havelund 2012, s. 85-86.
  15. ^ Joern & Havelund 2012, s. 86.
  16. ^ Albæk, Mette Mayli (2013-01-24). "Hooliganregister har givet 94 fodboldfans karantæne". dr.dk. 
  17. ^ a b c d Nyrup & Carstensen 2011.
  18. ^ a b Rigspolitiet. "Rockere og bander 2014" (PDF). s. 15. Arkiveret (PDF) fra originalen 2021-05-05. 
  19. ^ Søndberg, Astrid (2012-05-11). "Rockere bejler benhårdt til hooligans". bt.dk. 
  20. ^ Kofoed, Julie (2009-06-24). "HA hverver racister og hooligans". bt.dk. Berlingske Media. 
  21. ^ Larsen, Morten Lykke (2009-06-24). "Flere AK81 medlemmer er tidligere hooligans". bt.dk. Berlingske Media. 
  22. ^ Kilder på Brøndby-hooligangrupperinger:
  23. ^ a b Christensen, Stefan (2020-07-13). "Hooligan-slagsmål var aftalt: - Voldsparate unge mænd". ekstrabladet.dk. 
  24. ^ a b c d Mauritzen, Amalie Wennerstrøm; Thisgaard, Julie Kragh (2021-03-08). "Han står bag Men in Black: - Kalder du mig inkompetent hooligan, har jeg ikke mere at sige til dig". tv2lorry.dk. 
  25. ^ a b Hvilsom, Frank; Sjöberg, Alexander (2021-01-24). "Lørdag aften viste de deres vrede i København: Ny bevægelse vækker bekymring hos politiet". politiken.dk. JP/Politikens Hus. 
  26. ^ Researchkollektivet Redox (2021-02-07). "Sortklædt modstand mod corona-restriktioner – afviser højreekstremisters tilnærmelser". redox.dk. 
  27. ^ Nielsen, Mads Korsager (2021-01-09). "Flere anholdelser efter demonstrationer i Aalborg og København". dr.dk. 

Litteratur og podcasts[redigér | redigér wikikode]