Hyllinge (Næstved Kommune)
Hyllinge | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Sjælland | ||||
Kommune | Næstved Kommune | ||||
Sogn | Hyllinge Sogn | ||||
Postnr. | 4700 Næstved | ||||
Demografi | |||||
Hyllinge by | 456[1] (2024) | ||||
Kommunen | 84.747[1] (2024) | ||||
- Areal | 681,00 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.naestved.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
- For alternative betydninger, se Hyllinge (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Hyllinge)
Hyllinge er en by på Sydsjælland med 456 indbyggere (2024)[1], beliggende 27 km sydøst for Slagelse, 23 km øst for Skælskør, 8 km sydøst for Fuglebjerg og 15 km vest for Næstved. Byen hører til Næstved Kommune og ligger i Region Sjælland.
Hyllinge hører til Hyllinge Sogn. Hyllinge Kirke ligger i byen.
Faciliteter
[redigér | rediger kildetekst]- Hyllinge afdeling af Lille Næstved Skole har 72 elever i 0.-6. klasse. Andre af skolens afdelinger har overbygning (7.-9. klasse).[2]
- Hyllinge Børnehus er en selvejende børnehave med plads til 39 børn. Hyldebærhuset er en integreret institution med børn i alderen 0-6 år.[3]
- Vesthallen kan benyttes til badminton, volleyball, basketball og tennis samt gymnastik. Håndbold og fodbold spilles med bander torsdag-lørdag, og om vinteren benyttes hele hallen som 20x40 m futsalbane.
Navnet
[redigér | rediger kildetekst]Byens navn kan tydes som "byen ved hylden". Eller navnet stammer fra det oldnordiske Hyulwænge, der betyder "hulvænget" og her hentyder til at Hyllinge er placeret i en hulning i landskabet.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]I 1872 beskrives Hyllinge således: "Hyllinge med Kirken og Skole".[4]
Jernbanen
[redigér | rediger kildetekst]Hyllinge havde station på Slagelse-Næstved banen (1892-1971) og lå på Danmarks længste lige jernbanestrækning – 16 km mellem Hårslev og Herlufsholm. Den asfalterede cykel- og gangsti "Fodsporet" er anlagt på banetracéet, og der er en shelterplads ved Hyllinge. Stationsbygningen er bevaret på Stationsvej 1.
Stationsbyen
[redigér | rediger kildetekst]I 1898 beskrives Hyllinge således: "Hyllinge, ved Jærnbanen, med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1887), Sparekasse (opr. 19/4 1872...Antal af Konti 156), Andelsmejeri, Mølle og Jærnbanestation med Telegrafstation".[5] Det lave målebordsblad fra 1900-tallet viser desuden et fattighus.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Lille Næstved Skole: Hyllinge afdeling
- ^ Hyllinge Børnehus
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 2. Udgave 3. Deel Kjøbenhavn 1872, s. 418
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 3. Udgave 2. Bind Kjøbenhavn 1898, s. 741
Eksterne kilder/henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Hyllingenyt Lokalblad for Hyllinge og omegn, udgivet af Beboerforeningen – sidste nr. januar 2018 Arkiveret 17. november 2022 hos Wayback Machine
- Historier fra Hyllinge Arkiveret 2. maj 2009 hos Wayback Machine