Se kilde til IC4

{{Infoboks tog
| navn             = IC4
| billede          = DSB IC4 32 at Østerport.JPG
| billedtekst      = IC4 MG 5832 afgår fra [[Østerport Station|Østerport]] i 2014
| interiørbillede  = IC4 interior 1.JPG
| interiørbilledtekst = Interiør fra MG 5855
| drift            = 2007–2011, 2012–
| producent        = {{flagikon|Italien}} [[AnsaldoBreda]]
| fabrik           = [[Pistoia]], [[Calabrien|Reggio Calabria]], [[Napoli]], [[Verona]], [[Piacenza]]<ref>{{Cite web |url=http://ing.dk/artikel/89096-ansaldobreda-tager-endnu-en-fabrik-i-brug-til-at-samle-ic4 |title=Ansaldobreda tager endnu en fabrik i brug til at samle IC4 {{!}} Ingeniøren<!-- Bot genereret titel --> |access-date=27. maj 2012 |archive-date=26. juni 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120626201824/http://ing.dk/artikel/89096-ansaldobreda-tager-endnu-en-fabrik-i-brug-til-at-samle-ic4 |url-status=dead }}</ref> og [[Randers]]<ref name="StatusDec2012side9">[http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/tru/bilag/124/1207652.pdf Statusrapport 31. december 2012 side 9 | Folketingets Transportudvalg] Den 17. februar 2013.</ref>
| erstattede       = [[IC3]], [[Litra MR|MR]] og lokomotivfremførte dobbeltdækkervogne
| årbygget         = 2003–2013
| antalconstruction= 
| antalbygget      = 82<ref name="DR30.sep">[http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2013/09/30/115336.htm Det sidste IC4-tog er nu afleveret til DSB | DR.dk] Hentet den 30. september 2013</ref><ref group=Nb>DSB bestilte oprindelig 83 togsæt, men kun 82 leveredes som følge af, at et enkelt togsæt 5609 strandede i [[Libyen]]. DSB råder over i alt 74 driftsgodkendte IC4-togsæt.</ref>
| antaldrift       = Ca. 40<ref name="DSB3.kvartal2019">{{cite web|url=https://www.dsb.dk/globalassets/om-dsb/rapporter/ic4-og-ic2/ic4-rapport-3.-kvartal-2019.pdf|title=IC4-afrapportering 3. kvartal 2019 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date=18. november 2019 |access-date= 28. februar 2020}}</ref><ref group=Nb>Ved udgangen af 3. kvartal 2019 planlagde DSB med en driftspulje på 42 togsæt heraf 34-37 togsæt til indsættelse i daglig drift og 5-8 togsæt i driftsreserve.</ref> 
| formation        = 4 vogne <br /> (MG-FH-FG-MG)
| litrering        = MG 56xx - FH 66xx - <br /> FG 68xx - MG 58xx <br /> MG 5601–5608, <br /> MG 5610–5683
| kapacitet        = 204 sæder
| operatør         = {{flagikon|Danmark}} [[DSB]]
| remiser          = * [[Aarhus Hovedbanegård|Aarhus H]] <small> (drift) </small>
* [[Randers]] <small> (ombygning) </small>
| baner            = * [[Aarhus Hovedbanegård|Aarhus H]]–[[Esbjerg Station|Esbjerg]]<ref name="IC4-drift 2017">{{cite web|url=http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-03-07-overblik-saadan-vil-de-manglende-ic4-tog-paavirke-togtrafikken |title=Overblik: Sådan vil de manglende IC4-tog påvirke togtrafikken |language=da |last= |first= |publisher=nyheder.tv2.dk |date=7. marts 2017 |access-date= 13. februar 2018}}</ref>
* [[Østerport Station|Østerport]]–[[Holbæk Station|Holbæk]]–[[Kalundborg Station|Kalundborg]]<ref name="Nordvestbanen">[http://www.sn.dk/kalundborg/ic4-tog-ruller-ind-paa-nordvestbanen/artikel/425561 IC4-tog ruller ind på Nordvestbanen | SN.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140809113851/http://www.sn.dk/kalundborg/ic4-tog-ruller-ind-paa-nordvestbanen/artikel/425561 |date= 9. august 2014 }} Den 6. august 2014</ref>
* Aarhus H–[[Odense Banegård|Odense]]–[[Københavns Hovedbanegård|København H]]
* Aarhus H–[[Aalborg Station|Aalborg]]<ref name="Her kører IC4 2014">{{cite web|url=https://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/dintransport/art5555495/FAKTA-Her-k%C3%B8rer-IC4-og-IC2-togene |title=FAKTA: Her kører IC4- og IC2-togene |language=da |last= |first= |publisher=Politiken.dk |date=5. december 2014 |access-date= 13. februar 2018}}</ref> 
* Østerport–[[Næstved Station|Næstved]]–[[Nykøbing F Station|Nykøbing F]]<ref name="IC4-drift 2017" /> <br /> <small> (indtil 2022) </small>
* Fredericia–[[Vejle Station|Vejle]]–[[Herning Station|Herning]]–[[Struer Station|Struer]] <small> (indtil dec. 2020) </small>
* Odense–[[Svendborg Station|Svendborg]] <br /> <small> (indtil dec. 2020) </small>
* Odense–[[Fredericia Station|Fredericia]]<ref name="IC4-drift 2017" /> <br /> <small> (indtil 2019) </small>
| karrosseri       = [[Aluminium]]
| toglængde        = 86,53 m
| vognlængde       = 19 m (mellemvogne) <br /> 24 m (motorvogne)
| bredde           = 3,15 m
| højde            = 4,20 m
| gulvhøjde        = 1,29 m <br /> (MG- og FG-vogne) <br /> 0,60 m (FH-vogne)
| indgang          = Trin (MG- og FG-vogne) <br /> Niveau (FH-vogne)
| døre             = 8
| makshastighed    = 200 km/t<ref>[http://www.ansaldobreda.it/en/prodottieservice/high-speed-trains/ic4 Products and Services - High Speed Trains - IC4 | Ansaldo Breda] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140723214008/http://www.ansaldobreda.it/en/prodottieservice/high-speed-trains/ic4 |date=23. juli 2014 }} Hentet den 8. august 2014</ref><ref group=Nb>Fra 2019 understøtter den nye jernbane mellem [[København-Køge-Ringsted Banen|København og Ringsted over Køge]] hastigheder på 200 km/t.</ref>
| vægt             = 170 t<ref name="Lyntog2010s184">Fra Lyntog til Intercity (2010) Forlaget Banebøger, side 184</ref> nominel vægt, DSB 170,5 t
| acceleration     = 0,9 m/s<sup>2</sup>
| deceleration     = 
| motor            = 4 [[Iveco]] [[dieselmotor]]er
| effekt           = 4 × 560 kW <br /> <small> (i alt 3000 hk) </small>
| transmission     = [[Mekanisk]]
| opvarmning       = [[Klimaanlæg]]
| uicklass         = 
| akselrækkefølge  = 
| bogier           = 
| bremser          = Trykluftbremse, dynamisk bremse og magnetskinnebremse
| sikkerhed        = Dansk [[Automatic Train Control|ATC]]
| kobling          = [[Scharfenbergkobling|Scharfenberg]]
| sporvidde        = 1435 mm
}}

'''IC4''', litreret '''MG-FH-FG-MG''', er [[DSB]]'s nyeste [[lyntog]]s- og [[intercity]]-[[togsæt]], der er produceret af [[Ansaldo|AnsaldoBreda]] i [[Italien]], og som har lagt navn til [[IC4-sagen]]. Et IC4-togsæt er [[dieseltogsæt|dieseldrevet]] og består af fire vogne med i alt 204 siddepladser. Toget er bygget til en maksimalt tilladt hastighed på 200 km/t. I modsætning til [[IC3|IC3-toget]] er der adgang til elektricitet ved alle sæder og flexvogn med niveaufri indstigning. Op til tre IC4-togsæt kan [[Scharfenbergkobling|sammenkobles]] med i alt 612 siddepladser. Det er dog ikke muligt at op- og nedformere i almindelig drift.

Togsættene skulle have været på skinner fra [[2003]]-[[2006]], hvor de skulle udgøre rygraden i trafikken mellem landsdelene, men var længe forfulgt af leveringsvanskeligheder. Først i løbet af [[2007]] indsattes fire enkeltkørende togsæt i overvåget prøvedrift. Fra [[november]] [[2011]] til [[juli]] [[2012]] var hele serien af IC4-togsæt taget ud af drift som følge af bremseproblemer.

Det 82. og sidste togsæt blev leveret til DSB i [[september]] [[2013]], og i oktober [[2014]] rundede IC4-togene 10 mio. km i drift. I december samme år konkluderede en uafhængig rapport, at IC4 var en dårlig investering, men at 77 af togsættene kunne være i drift i [[2019]].

På baggrund af fortsat lav driftsstabilitet fremlagde DSB i december [[2016]] en minimalistisk indsættelsesplan, der bl.a. indebærer, at der anvendes 77 IC4-togsæt fordelt på ca. 40 togsæt i drift med passagerer og ca. 37 togsæt i drifts- og værkstedsreserve. 5 af de oprindelige 82 togsæt skrottedes i [[2017]]. Endvidere vil IC4 primært blive anvendt som [[regionaltog]] frem mod indsættelsen af nye [[IC5]] togsæt i [[2027]].

== Baggrund ==
{{hovedartikel|IC4-sagen}}
Realiseringen af DSB’s strategiske plan ”[[Gode Tog til Alle]]” (GTA) fra [[1998]] indebar nye og bedre tog, hyppigere afgange, kortere rejsetider og således også indkøb af en ny generation af fjerntog.<ref name="DSB 2004: Flere lyntog">{{cite web |url=http://www.dsb.dk/om-dsb/presse/pressemeddelelser/flere-lyntog-til-alle/ |title=Pressemeddelelser: Flere lyntog til alle |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date= 24. maj 2004 |access-date=18. juli 2015 }}</ref><ref name="GTA Aalborg Trafikdage">{{cite web |url=http://www.trafikdage.dk/td/papers/papers99/papers/paper/jern/preisler/preisler.pdf |title=Gode Tog til Alle - Planens elementer og visionen bag, s. 2, nederste afsnit |language=da |last= Preisler, DSB |first= Jakob |work=Trafikdage.dk |date= c. 1998 |access-date=19. juli 2015 }}</ref> Med IC4 skulle lyntogsnettet udvides, antallet af afgange over hele landet skulle forøges med næsten 30 % frem til 2006, og byer i yderområderne ville få kortere afstand til hovedstaden med hyppigere afgange og kortere rejsetid. Eksempelvis ville rejsetiden fra [[Aalborg Station|Aalborg]] til [[København H|København]] kunne reduceres med 35 minutter og fra [[Skive Station|Skive]] til København med 40 minutter.<ref name="DSB 2004: Flere lyntog"/>

På denne baggrund underskrev DSB's bestyrelsesformand [[Knud Heinesen]] den [[11. december]] [[2000]] efter et [[udlicitering|EU-udbud]] en ordre på 83 dieseltogsæt fra den italienske togproducent [[AnsaldoBreda]] til en samlet pris på omkring fem [[milliard|mia.]] [[krone (møntenhed)|kr.]]<ref name="Ferrari-tog">[http://ing.dk/artikel/78291-dsb-koeber-ferrari-tog-for-fem-milliarder DSB køber Ferrari-tog for 5 milliarder | Ingeniøren.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120327195443/http://ing.dk/artikel/78291-dsb-koeber-ferrari-tog-for-fem-milliarder |date=27. marts 2012 }} Hentet den 14. januar 2013</ref> Stykprisen pr. togsæt var 54 mio. kr. [[Bombardier|Adtranz]], [[Alstom]], [[Bombardier]] og [[Siemens AG|Siemens]] var med i udskillelsesløbet.<ref>[http://ing.dk/artikel/29674-fem-giganter-kaemper-om-80-tog-til-dsb Fem giganter kæmper om 80 tog til DSB | Ingeniøren.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110921011941/http://ing.dk/artikel/29674-fem-giganter-kaemper-om-80-tog-til-dsb |date=21. september 2011 }} Hentet den 2. februar 2013</ref>

Eftersom IC4 er [[dieseltogsæt|dieseldrevet]], kan det ligesom [[IC3]] sikre direkte forbindelser mellem fx [[København]] og de dele af [[Danmark]], som endnu ikke har [[elektrificering|elektrificerede]] jernbanestrækninger.<ref name="DSB 2004: Flere lyntog"/>

== Design, teknik og indretning ==
=== Design ===
[[Fil:IC4 unit 62 in Aarhus.JPG|thumb|left|Fronten på IC4 er beklædt med [[glasfiber]].]]
IC4-togets design er resultatet af et samarbejde mellem DSB's designteam – med vægt på nordiske designtraditioner – og det italienske designfirma [[Pininfarina]], der bl.a. er kendt for at designe [[Ferrari|Ferrari-sportsvogne]].<ref name="Ing 2001: DSB dybt nede i IC4">{{cite web |url=http://ing.dk/artikel/dsb-er-dybt-nede-i-ic4-toget-43006 |title=DSB er dybt nede i IC4-toget |language=da |last= |first= |work=Ing.dk |date= 7. december 2001 |access-date= 18. juli 2015}}</ref> Det udvendige design med den aerodynamiske højhastighedssnude i stil med mange [[højhastighedstog]] i [[Europa]] bryder markant med designtraditionen fra flexlinersystemet på [[IC3]], [[IR4]] og [[Øresundstog]]ene, hvilket bl.a. indebærer, at der ikke kan etableres gennemgang mellem flere sammenkoblede togsæt.<ref>Poulsen 2010, s. 152, 1. spalte</ref> Ifølge DSB udgør konstruktionen af frontpartiet en anseelig crash-zone, idet kobling, [[styrtbøjle]]r og to stålsøjler giver en stødabsorbering på op til seks mega[[joule]].<ref name="Ing 2001: DSB dybt nede i IC4"/>

Ifølge DSB's daværende designchef, [[Pia Bech Mathiesen]], har målet med IC4 være at kombinere italiensk og skandinavisk designtradition, så den skandinaviske tradition for ægthed i materialerne føres sammen med en italiensk stylingtradition. Ifølge Mathiesen skulle ægtheden give sig udslag i, at sæder i læderlook og plastic malet som træ ikke er at finde i IC4.<ref name="Ferrari-tog"/>

{{Citat2|Et tog skal holde i mange år. Måske op til 35 år, så det er ikke alene vores børn, men også vores børnebørn, der kommer til at bruge IC4. Vi har derfor lagt vægt på, at toget på alle planer skal være slidstærkt. Det gælder udseendet, hvor vi har arbejdet med at skabe lyse og lette rum. (...) Stolene skal stå for et hårdt slid. Derfor er de beklædt med stof, der er mørkere i farvevalget. Midterfladen på stolen er det sted, der bliver mest slidt og plettet, så her er en mere mønstret flade end den øvrige del af stolen. I materialevalget følger vi i øvrigt dansk designtradition. (...) Vi har for eksempel udformet nakkestøtten, så den er beklædt med [[læder]]. Det er et sted, der er udsat for meget slid. Men læder kan netop blive yndefuldt ved slid.<ref>IC4 - Brochure fra DSB Koncernmarketing ver. 2 november 2015, side 3 | Hentet den 15. oktober 2015</ref>|Pia Bech Mathiesen (2005)}}

I 2001 arbejdede i alt 30 teknikere og designere fra AnsaldoBreda og Pininfarina og 15 fra DSB med toget.<ref name="Ing 2001: DSB dybt nede i IC4"/> På de første skitser, der fremvistes i 2000, var IC4 i rød og hvid bemaling med mørkeblå vinduesbånd og blå markeringer ved indstigningsdørerne.<ref>Poulsen (2010) s. 149</ref> Da det første togsæt kom til Danmark i 2003, var det imidlertid i den nye hvid/grå og mørkeblå designlinje, der var indført på DSB's øvrige tog.

=== Teknik ===
[[Fil:IC4 Jacobs Bogie.JPG|thumb|right|[[Jakobs-bogie|Fællesbogie]] fra togsæt 31.]]
Et IC4-togsæt er i hver endevogn (MG) udrustet med to højtydende og energieffektive [[dieselmotor]]er med [[Commonrail|common rail]] [[Direkte dieselindsprøjtning|direkte indsprøjtning]]. Der er tale om fire 20-liters [[V8|V8-motorer]] fra [[Iveco]], der i alt yder 2240 kW og via en mekanisk gearkasse trækker på nærmeste aksel.<ref name="Lyntog 2010 side 151">Poulsen (2010), s. 151</ref> Togets "powerpack" - som Ivecos motor udgør sammen med kølesystem, [[gearkasse]], [[Elektrisk generator|generator]] og [[Gaskompressor|kompressor]] - er samlet på en stor ramme, der hurtigt kan afmonteres og sendes til reparation.<ref name="Ing 2001: DSB dybt nede i IC4"/> De to mellemvogne, FH og FG, har - ligesom IC3-togets mellemvogn FF<ref>Poulsen 2010, s. 184</ref> - ingen motorer. Ligeledes er vognkasserne bygget af [[aluminium]], og de fast sammenkoblede vogne er monteret på [[Jakobs-bogie|fællesbogier]]. Til toget er benyttet 15 større underleverandører - de fleste italienske - og nogle få fra [[Tyskland]], [[Spanien]] og Danmark, fx informationssystemer fra Focon, toiletsystem fra Semca og Jupiter og møbelstoffer fra firmaet Gabriel i Aalborg.<ref name="Ing 2001: DSB dybt nede i IC4"/>

IC4-togsættets højest tilladte hastighed er 200 km/t, som dog tidligst forventes udnyttet fra [[2018]], når der tages hul på første etape af [[timemodellen]].<ref>{{Cite web |url=http://www.trm.dk/~/media/Files/Publication/2011/Strategiske%20analyser/Rapporten%20i%20pdf%20-%20Forbindelser%20mellem%20Vest-%20og%20%C3%98stdanmark.ashx |title=Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark {{!}} Trafikstyrelsen<!-- Bot genereret titel --> |access-date=14. juli 2012 |archive-date= 6. oktober 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141006065718/http://www.trm.dk/~/media/Files/Publication/2011/Strategiske%20analyser/Rapporten%20i%20pdf%20-%20Forbindelser%20mellem%20Vest-%20og%20%C3%98stdanmark.ashx |url-status=dead }}</ref><ref>[http://www.trafikdage.dk/td/papers/papers07/tdpaper125.pdf 6 by samarbejdet – Om hurtige tog mellem byerne<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Indtil da er den maksimalt tilladte hastighed 180 km/t på de danske skinner. Togets maksimalt tilladte hastighed har i flere perioder været begrænset til henholdsvis 160 km/t i forbindelse med den betingede typegodkendelse i [[2007]], 140 km/t i november [[2011]] i forbindelse med bremseproblemerne, 169 km/t i [[2012]] som følge af midlertidige modificeringer af bremsesystemet, 140 km/t i efteråret [[2012]] som følge af [[løvfald]]<ref>{{Cite web |url=http://ing.dk/artikel/132701-loevfald-tvinger-ic4-til-at-koere-med-bumletogsfart-hele-efteraaret |title=Løvfald tvinger IC4 til at køre med bumletogsfart hele efteråret {{!}} Ingeniøren.dk |access-date= 1. oktober 2012 |archive-date= 4. oktober 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20121004093553/http://ing.dk/artikel/132701-loevfald-tvinger-ic4-til-at-koere-med-bumletogsfart-hele-efteraaret |url-status=dead }}</ref> og 160 km/t fra december 2012 og indtil ultimo august 2013, hvor [[Havarikommissionen]]s endelige rapport forelå. Som følge af rapporten gav [[Trafikstyrelsen]] tilladelse til at hæve hastigheden til 180 km/t, men indtil DSB's yderligere test var færdige, var hastigheden i løvfaldsperioden fra 1. oktober til 30. november begrænset til 140 km/t.<ref name="epnAug2013">[http://epn.dk/brancher/transport/land/ECE5887179/turen-med-ic4-vil-tage-laengere-tid/ Turen med IC4 vil tage længere tid | Epn.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130902203738/http://epn.dk/brancher/transport/land/ECE5887179/turen-med-ic4-vil-tage-laengere-tid/ |date= 2. september 2013 }} Den 30. august 2013</ref><ref name="Løvfald.2014">[http://ing.dk/artikel/loevfald-ic4-maa-igen-saenke-farten-til-140-kmt-171174 Løvfald: IC4 må igen sænke farten til 140 km/t | ing.dk] Den 30. september 2014</ref> I februar 2015 gav Trafikstyrelsen permanent tilladelse til normal hastighed i løvfaldsperioderne.<ref name="Løvfald ophævet feb. 2015">{{cite web |url=http://www.b.dk/nationalt/nedfaldne-blade-kan-ikke-laengere-forsinke-ic4-tog |title=Nedfaldne blade kan ikke længere forsinke IC4-tog |language=da |last= |first= |work=Berlingske.dk |date= 20. februar 2015|access-date=6. oktober 2015 }}</ref>

IC4 er godkendt til at køre 180 km/t også gennem [[Storebæltsforbindelsen|Storebæltstunnellen]], hvorimod IC3-togene af komfortmæssige hensyn kun må køre gennem tunnelen med maksimalt 140 km/t. Forskellen skyldes den [[trykbølge]], som togene danner, når de kører ind i tunnelen. Eftersom IC3-toget kun vejer 97 ton, og IC4-toget vejer 160 ton, opleves rystelserne kraftigere i det lette IC3-tog ved samme hastighed.<ref>[http://ing.dk/artikel/timemodel-kraever-ombygninger-paa-storebaelt-162463 Timemodel kræver ombygninger på Storebælt | Ing.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131014024120/http://ing.dk/artikel/timemodel-kraever-ombygninger-paa-storebaelt-162463 |date=14. oktober 2013 }} Den 12. oktober 2013</ref>

{|class="wikitable"
|-
! Maksimalt tilladt hastighed 
! Juni 2007-
! Maj 2011-<ref name="Jernbanen.juni.2011">Jernbanen nr. 3, juni 2011 side 15, 3. spalte nederst</ref>
! Nov. 2011
! Juli 2012-
! Okt. og nov. 2012
! Dec. 2012 - sep. 2013
! Okt. og nov. 2013
! Dec. 2013-sep. 2014
! Okt. og nov. 2014<ref name="Løvfald.2014"/>
! Dec. 2014-
|-
| km/t
| 160
| 180 
| 140
| 169
| 140
| 160
| 140
| 180
| 140
| 180
|-
|}

;GSM-R
Ifølge [[Banedanmark]] skulle det første IC4-tog oprindelig være udstyret med en GSM-R-førerrumsradio til det nye [[ERTMS|signalsystem]] ved årsskiftet 2013/14. Tidsplanen er efterfølgende ændret, så installationen af GSM-R i IC4 er planlagt til februar 2016. Ifølge DSB er der som ved alle andre litra tekniske udfordringer. På IC4 er en af dem at finde en generisk løsning, idet der forekommer en del litravarians, fordi IC4 stadigvæk er et tog under udvikling.<ref name="ERTMS dec. 2015">{{cite web |url=http://ing.dk/artikel/nye-togsignaler-er-ikke-testet-minister-var-advaret-180658 |title=Nye togsignaler ikke testet: Minister var advaret |language=da |last=Lars Abild |first=Magnus Bredsdorff |work=Ing.dk |date=5. december 2015 |access-date=25. februar 2015 |archive-date= 7. december 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20151207040859/http://ing.dk/artikel/nye-togsignaler-er-ikke-testet-minister-var-advaret-180658 |url-status=dead }}</ref>

=== Indretning ===
[[Fil:IC4 - Seats.JPG|thumb|left|Sæder i vis-a-vis-opstilling.]]
IC4 er indrettet med brede ind- og udstigningsdøre i midten af hver vogn, som det kendes fra [[litra SA|S-togene]].<ref group=Nb>Med nogenlunde lige stor afstand mellem ind- og udstigningsdørene adskiller IC4 sig fra både [[IC3]], [[IR4]] og [[Øresundstoget]], hvor udstigningsdørene er placeret tæt på [[bogie]]rne frem for med lige så lang afstand mellem dørene.</ref> Indvendigt er toget indrettet med fire [[vestibule]]r og 12 [[kupé]]er med mellem 8 og 32 siddepladser.<ref name="Lyntog2010s184"/> Sæderne er opstillet vis a vis og i flyopstilling. De to motorvogne (MG) er på nær et par skillevægge og opstillingen af sæder stort set ens indrettet. Toget er indrettet med enhedsklasse med samme komfortniveau ved alle pladser, så standardpladser og DSB 1'-pladser kan fordeles fleksibelt efter behov. Sammenlignet med standardpladserne i IC3 og IR4 er der i IC4 bedre benplads, og midterarmlænene er bredere end i IC3 og IR4.<ref group="Nb">Midterarmlænene er ca. 5 cm bredde i IC3 og IR4 og ca. 8 cm i IC4.</ref>

[[Fil:IC4 unit 24 (5).JPG|thumb|Vestibule og indgang til handicaptoilettet.]]

Der er elektronisk pladsreservationssystem, [[internet]] og [[230 volt-stik|230 V elstik]] ved alle sæder,<ref>[http://jernbanen.dk/lyntog.php?typenr=11 DSB Lyntog og togsæt - DSB IC4 Litra MG | Jernbanen.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref> og det var oprindelig meningen, at der med tiden skulle etableres en mindre bistro i flexvognen.<ref>[http://avisen.dk/spisevognen-tilbage-i-danske-tog_127170.aspx Spisevognen tilbage i danske tog | Avisen.dk] Hentet den 29. november 2012</ref> Mellemvognen FH er indrettet delvist med gulv i perronhøjde og rummer cateringfaciliteter, [[togfører|togførerkupé]], et handicaptoilet, et flexrum med 12 klapsæder og plads til [[Cykel|cykler]] og [[barnevogn]]e samt to kupéer, heraf en med en ledig plads til en [[kørestol]]. For at togservice kan komme rundt i toget, er der i begge ender af lavgulvsarealet anbragt særlige elevatorer til salgsvognen.<ref name="Lyntog 2010 side 184-185">Poulsen (2010), side 184-185</ref> IC4 har to standardtoiletter og et handicaptoilet med puslebord svarende til et toilet for hver 68 passagerer ved 100 % belægning.<ref name="Lyntog 2010 side 184-185"/> Hvert toilet har en fækalietank på 420 liter.

I juni 2015 udvidede DSB adgangen til [[internet]]tet, så det blev gratis for alle rejsende i IC3, IC4 og [[IR4]] uanset hvor i landet, togene kører. Samtidig opgraderedes forbindelsen fra [[3G]] til [[4G]].<ref name="Internet2015">{{cite web |url=http://www.dsb.dk/om-dsb/presse/nyheder/dsbs-tog-far-frit-gratis-og-forbedret-internet/ | title=Nyheder: DSB's tog får frit, gratis og forbedret internet |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date=9. juni 2015 |access-date=15. juli 2015 }}</ref>

[[Fil:AnsaldoBreda 05.jpg|thumb|left|[[AnsaldoBreda]]s fabrik i [[Pistoia]].]]

== Produktion og levering ==

=== Produktion ===
Produktionen af IC4 begyndte på fabrikken i [[Pistoia]] i [[Toscana]] i oktober 2001, og i december 2001 kunne DSB's daværende administrerende direktør, [[Henrik Hassenkam]], fremvise en [[mock-up]] af toget i [[Torino]].<ref>[http://www.b.dk/danmark/ic4-tog-snart-paa-banen-men-allerede-forsinket IC4-tog snart på banen – men allerede forsinket – Nationalt | www.b.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Første togsæt kom til Danmark i september 2003 med henblik på test.<ref>[http://www.b.dk/danmark/gad-vide-om-det-mon-ogsaa-kan-koere Gad vide om det mon også kan køre | Berlingske.dk] Hentet den 27. januar 2013</ref><ref name="Video.første.leverance">{{cite web |url=http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/Video/2014/12/05/104532.htm |title=Arkiv-video: Italiensk begejstring for Danmarks første IC4-tog |language=da |last= |first= |work=DR.dk |date=19. september 2003 |access-date=16. marts 2015 }}</ref> Produktionen af den egentlige [[serieproduktion|serieleverance]] (MPTO) startede i 2009 med første levering i april 2010.

Fra 2003 sendte DSB inspektører til fabrikkerne i Italien for at holde øje med produktionen. For at matche AnsaldoBredas intensiverede produktion besluttede DSB i foråret 2010 at øge antallet af inspektører i Italien betragteligt, så der altid var bemanding - også i weekenderne. Således var der fuld bemanding i Piacenza fra den 3. maj og i Verona fra den 18. maj 2010.<ref>Jernbanen nr. 3, juni 2010 side 11, 2. spalte nederst</ref> I 2011 var i alt 28 inspektører beskæftiget med IC4.<ref>{{Cite web |url=http://ing.dk/artikel/120896-28-danske-ic4-inspektoerer-i-italien--hvad-laver-de-egentlig |title=28 danske IC4-inspektører i Italien – Hvad laver de egentlig {{!}} www.ing.dk<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 4. juni 2012 |archive-date=15. maj 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120515021630/http://ing.dk/artikel/120896-28-danske-ic4-inspektoerer-i-italien--hvad-laver-de-egentlig |url-status=dead }}</ref> Inspektørernes rolle var at gennemgå togsættene, når produktionen af bestemte togdele var færdig herunder 1) rå vognkasser til et togsæt, 2) vognkasser monteret med hovedkomponenter, 3) bogiesæt bestående af bl.a. hjulsæt, bremseudstyr og akselvendegear og 4) færdigbygget og rutinetestet togsæt. Hvis der var fejl, skulle de udbedres inden næste inspektion.<ref>[http://ing.dk/artikel/130346-ic4-bryder-ned-74-gange-saa-ofte-som-lovet IC4 bryder ned 74 gange så ofte som lovet | Ingeniøren.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20121017124018/http://ing.dk/artikel/130346-ic4-bryder-ned-74-gange-saa-ofte-som-lovet |date=17. oktober 2012 }} Hentet den 2. februar 2013</ref>

==== Produktionssteder ====
IC4 produceredes på fem forskellige fabrikker i Italien. Fabrikken i [[Verona]] toges i brug i 2008 for at speede produktionen op som følge af DSB's ultimatum.<ref>[http://ing.dk/artikel/ansaldobreda-tager-endnu-en-fabrik-i-brug-til-samle-ic4-89096 AnsaldoBreda tager endnu en fabrik i brug til at samle IC4 | Ingeniøren.dk] Den 18. juni 2008. Hentet den 21. juni 2013</ref> På AnsaldoBredas fabrik i Pistoia og underleverandøren OFV's fabrik i Verona produceredes vognkasserne til MG-vognene, og togsættene samledes, testedes og inspiceredes forud for aflevering til Danmark. Boogierne og togcomputeren produceredes på AnsaldoBredas fabrik i [[Napoli]], og på AnsaldoBredas fabrik i Reggio Calabria produceredes vognkasserne til FG og FH-vognene, der herefter slutmonteredes i Pistoia eller Verona. Underleverandøren SITAV i [[Piacenza]] producerede som det eneste sted vognkasserne til både MG, FG og FH-vognene, og togsættene testedes og inspiceredes, inden de sendtes til Danmark.<ref>Jernbanen nr. 1, februar 2012 side 5, 1. spalte</ref> Ifølge DSB's projektdirektør, [[Torben Kronstam]], viste en audit i foråret 2011, at alle ledere og medarbejdere på produktionsstedet i Reggio Calabria var positive og samarbejdsvillige, og Kronstam håbede derfor, at den ånd ville smitte af på de øvrige produktionssteder, hvor kvalitetsplanlægningen fortsat lod meget tilbage at ønske.<ref>Jernbanen nr. 3, juni 2010 side 11, 3. spalte øverst</ref>

=== Levering ===
[[Fil:DSB IC4 in Aarhus 2.jpg|thumb|IC4-testtog ved Sonnesgade i [[Aarhus]] i juli 2006.]]
{{uddybende|IC4's leveringsoversigt}}
De første togsæt, der kom til Danmark i 2003, leveredes med skib. De efterfølgende togsæt leveredes dog ad jernbane gennem Europa typisk med ellokomotiv indtil den dansk-tyske grænse, hvor enten [[CFL Cargo]] eller [[DB Schenker Rail]] sørgede for den resterende del af transporten med diesellokomotiv til Aarhus. I [[Danmark]] bruges DSB's lokomotiver [[Litra MZ|MZ 1425]], [[litra ME|ME 1502]] (fra foråret 2011 til og med 2012)<ref>Jernbanen nr. 2. april 2011 side 13, 2. spalte nederst</ref> og ME 1531 (siden 2012)<ref>[http://www.jernbanen.dk/motor_solo.php?s=8&lokid=216&n=dsb-me-1531 DSB Motorlokomotiver - ME 1531 | Jernbanen.dk] Hentet den 21. juni 2013</ref> til at trække IC4 til teststrækningerne på [[Falster]] og i [[Sønderjylland]], ligesom lokomotiverne bruges til at fragte nedbrudte IC4 til værkstedet i Aarhus.<ref>[http://ic3.dk/?p=2779 ic3.dk » Blog Archive » DSB MZ 1425 og 3 x IC4<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

I 2003-2004 kom et antal togsæt til Danmark, som dog aldrig overdroges til DSB, fordi togsættene ifølge DSB bl.a. havde problemer med teknikken og var tungere end oprindeligt specificeret. Ifølge Atkins-rapporten overdroges de fire togsæt - der var de første i drift med passagerer i 2007 - heller ikke til DSB, eftersom togsættene blev taget ud af drift i februar 2008. Ikke desto mindre indgår disse togsæt i NT++-leverancen, der afsluttedes med forliget i maj 2009.<ref name="Atkins side 8 og 11">Atkins IC4 Background Report (2011) side 8 og 11</ref>

Indtil 2011 talte de 14 NT++-togsæt med i den samlede leverance. Da togene ombyggedes fra 2011 til MPTO-standard, talte de kun med i den samlede leverance, efter at de leveredes på ny. I august 2013 oplyste DSB, at AnsaldoBreda forventede at levere 82 af de 83 togsæt inden deadline ultimo september.<ref>[http://www.dsb.dk/om-dsb/presse/pressemeddelelser/dsbs-overskud-for-skat-i-forste-halvar-240-mio-kroner/ DSB - Pressemeddelelse | DSB.dk] Den 23. august 2013</ref><ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2013/08/23/0823134539.htm DSB får stort set alle IC4 inden deadline | DR.dk] Den 23. august 2013</ref> Således overdroges det 82. - og sidste - togsæt til DSB den 27. september 2013.<ref name="DR30.sep"/> Ifølge DSB's årsrapporter fra 2008-2013 er de 82 togsæt leveret som angivet i tabellen nedenfor. Et mere detaljeret billede af det langvarige og brogede produktions- og leveringsforløb fremgår af Atkins-rapporten og DSB's månedlige statusrapporter til Transportministeriet og Folketingets Transportudvalg.

{|class="wikitable"
|-
!
! 2003
! 2004
! 2005
! 2006
! 2007
! 2008
! 2009
! 2010
! 2011
! 2012
! 2013
|-
| Antal togsæt leveret<ref>[http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/fakta/DSBKoncernrsrapport/DSBKoncernrsrapport2008/?Purge=true DSB's Årsrapport 2008 side 132]</ref><ref>{{Cite web |url=http://www.dsb.dk/Global/PDF/%c3%85rsrapport/2013/DSB%20%c3%85rsrapport%202013.pdf |title=DSB's Årsrapport 2013 side 86 |access-date= 8. august 2014 |archive-date= 7. april 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140407064553/http://www.dsb.dk/Global/PDF/%C3%85rsrapport/2013/DSB%20%C3%85rsrapport%202013.pdf |url-status=dead }}</ref>
| -
| -
| -
| -
| 3
| 5
| 8
| 17
| 22
| 15
| 12
|-
| I alt
| -
| -
| -
| -
| 3
| 8
| 16
| 33
| 55
| 70
| 82
|-
|}

==== Prototypetogsættene (NT++) ====
De første 14 togsæt leveret i henhold til forliget med AnsaldoBreda, NT++-togsættene, var de første togsæt, der kørte med passagerer i Nord- og Østjylland fra sommeren 2007 og i landsdelstrafikken fra august 2008. MG 5604, 5606-08 og 5611-20 er alle NT++-togsæt.<ref name="Atkins side 8 og 11"/>

Togsættene er individuelt opbyggede [[prototype]]r, eftersom de er bygget, inden AnsaldoBreda fik en egentlig serieproduktion på benene. NT er en forkortelse for National Traffic, eftersom de i henhold til forliget skulle godkendes til enkeltkørende drift i landsdelstrafikken.<ref>[http://www.rigsrevisionen.dk/media/1816347/14-2011.pdf Beretning til Statsrevisorerne om DSB's anskaffelse og færdiggørelse af IC4- og IC2-togsæt (juni 2012), side 42 (Ordliste) | Rigsrevisionen.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141227120407/http://www.rigsrevisionen.dk/media/1816347/14-2011.pdf |date=27. december 2014 }} Hentet den 27. december 2014</ref><ref>[http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/tru/bilag/216/1079339/index.htm Status IC4/IC2 pr. 31. december 2011, pkt. 5, side 5 | Folketingets Transportudvalg] Den 3. februar 2012. Hentet den 27. december 2014</ref>

==== De serieproducerede togsæt (MPTO) ====
[[Fil:DSB IC4 at Sonnesgade 03.JPG|thumb|IC4-togsæt ved værkstedet i Sonnesgade i [[Aarhus]] (2014).]]
Togsættene fra AnsaldoBredas egentlige [[samlebånd]]sproduktion (MG 5621-5683) benævntes MPTO P1, da de leveredes til DSB i den aftalte konfiguration i henhold til forliget fra maj 2009. MPTO står for 'Modified Preliminary Take Over' og P1 for 'Pakke 1'. Fra april 2010, hvor den egentlige serieproduktion startede, leveredes op til 3 togsæt om måneden.<ref>[http://www.dsb.dk/global/medier%20til%20nyheder%20og%20presse/presse%20orientering%2020%20%20maj%202009.pdf Orientering til pressen, side 5 | DSB.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110630034316/http://www.dsb.dk/Global/Medier%20til%20Nyheder%20og%20Presse/presse%20orientering%2020%20%20maj%202009.pdf |date=30. juni 2011 }} Den 20. maj 2009</ref> I nogle måneder leveredes imidlertid kun 2, 1 eller slet ingen togsæt.<ref>[http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/tru/bilag/118/1057126.pdf IC4-status, oktober 2011, side 10 | Folketingets Transportudvalg] Hentet den 27. december 2014</ref><ref group="Nb"> I foråret 2011 leveredes ingen togsæt til DSB, fordi serieleverancen var så fejlbehæftet, at DSB nægtede at modtage flere togsæt. Leverancerne genoptoges i løbet af sommeren 2011. Ifølge DSB's statusrapport for IC4, oktober 2011, side 10, leveredes 1 togsæt i hhv. maj og juni, 2 togsæt i juli, 3 togsæt i august, 2 togsæt i september og 1 togsæt i oktober 2011.</ref>

Det første serieproducerede IC4-togsæt var MG 5624 bygget på fabrikken i [[Verona]] og leveret til DSB den 23. april 2010. Toget blev sat i drift i 2011. De tre efterfølgende togsæt (MG 5625, 5626 og 5628) benyttedes til DSB’s test af tre sammenkoblede IC4 og sattes først i drift senere. Da MG 5625 leveredes, havde det ifølge DSB kun 183 fejl sammenlignet med de første individuelt opbyggede togsæt, der havde op til 1800 fejl.<ref name=autogeneret1>[http://www.dsb.dk/om-dsb/presse/nyheder/test-med-sammenkoblede-ic4-tog/ DSB: Test med sammenkoblede IC4-tog<!-- Bot genereret titel -->]</ref> MG 5621-23 benævntes MPTO-referencetogene og blev leveret som en del af forliget fra 2009. De indgik derfor ikke i den egentlige serieleverance men betegnedes MPTO, fordi de havde samme specifikationer som togsættene i den efterfølgende serieleverance. MG 5621-23 var de første tog, der kunne sammenkobles. Umiddelbart efter leveringen af MG 5621 og 5622 i slutningen af 2009 påbegyndte DSB test med disse togsæt i sammenkoblet kørsel på lukket spor.

I august 2010 vakte det forundring, at de 16 senest leverede serieproducerede togsæt, der var leveret siden april 2010, endnu ikke var godkendt til at køre med passagerer, herunder til sammenkoblet kørsel. DSB forklarede den 24. august 2010 i personalebladet, ''DSB i dag'', at de 16 togsæt blev brugt til at teste og optimere IC4-produktet. Således benyttedes fire togsæt til at oplære lokomotiv- og togførere, fire togsæt benyttedes på værkstedet i Aarhus, så værkstedet kunne lære de serieleverede tog bedre at kende, to togsæt benyttedes til at teste to sammenkoblede togsæt, og siden august 2010 havde yderligere tre togsæt været brugt til at teste tre sammenkoblede togsæt.<ref>Personalebladet DSB i dag den 24. august 2010</ref>

[[Fil:IC4 venter på rep Panorama.jpg|thumb|820px|Nogle af de 58 IC4-tog der i januar 2012 ventede på reparation i [[Aarhus]].<ref>Aarhus Stiftstidende, 10. januar 2012, indlægget "Viden" side 6-7</ref>]]

Det var forventet, at kvaliteten af de serieproducerede tog generelt var højnet i forhold til NT++-togsættene, men i foråret 2011 var de senest leverede tog så fejlbehæftede, at de ikke umiddelbart kunne indsættes i drift. DSB nægtede derfor at modtage flere togsæt, før kvalitetskravene var opfyldt.<ref>[http://ing.dk/artikel/130314-ansaldobreda-brugte-traeklodser-til-at-bygge-ic4 AnsaldoBreda brugte træklodser til at bygge IC4 | Ingeniøren.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20121017123855/http://ing.dk/artikel/130314-ansaldobreda-brugte-traeklodser-til-at-bygge-ic4 |date=17. oktober 2012 }} Hentet den 2. februar 2013</ref><ref>[http://www.dsb.dk/om-dsb/presse/nyheder/dsb-beder-advokater-undersoge-ic4-kontrakt/ DSB: DSB beder advokater undersøge IC4-kontrakt<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Leverancerne genoptoges i løbet af sommeren 2011.

I perioden januar til august 2012 leverede AnsaldoBreda 9 IC4-togsæt i MPTO-standard til DSB svarende til gennemsnitligt lidt mere end et togsæt om måneden. Efterhånden som flere og flere togsæt leveredes til DSB - og opstillingssporene i Aarhus blev fuldt udnyttede - begyndte DSB i løbet af 2013 at parkere nogle af togsættene i Randers og i Aalborg.<ref>[http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=66877 Flere MG til hensættelse i Aalborg 17.7.2013 | Jernbanen.dk] Den 17. juli 2013</ref>

==== Øvrige togsæt ====
MG 5601-03, 5605 og 5609-10 er håndbyggede prototyper, der i første omgang ikke overdroges til DSB. Togene - på nær togsæt nr. 9 - blev efterhånden trukket til Italien, hvor AnsaldoBreda genopbyggede dem. Den 13. marts 2012 modtog DSB det første ombyggede tog (MG 5602) fra Italien og det andet (MG 5603) den 9. juni 2012. Togene sattes efterhånden i drift fra 2013 (bl.a. MG 5610).<ref Group="Nb">Ifølge [[IC4's leveringsoversigt]] observeredes togsæt 10 i drift bl.a. som lyntog nr. 208 og 257 i september 2013.</ref>

==== Togsættet i Libyen ====
{{uddybende|IC4-sagen}}

I januar 2011 kom det frem, at et dansk IC4-tog - der efterfølgende viste sig at være MG 5609 - på overraskende vis og uden DSB's viden befandt sig i [[Libyen]]. Ifølge ''[[Nyhedsmagasinet Ingeniøren]]'' befandt toget sig på en 5 km lang teststrækning i forbindelse med en jernbane, der skulle anlægges mellem [[Tunesien]] og [[Egypten]]. DSB vidste ikke, hvorfor toget holdt i Libyen og troede først, at fotoet var falsk. DSB måtte dog efterfølgende konkludere, at der måtte være tale om et udstillingstog, som højst sandsynligt skulle leveres til DSB på et senere tidspunkt.<ref name="IngLibyen">[http://ing.dk/artikel/116631-ic4-tog-i-libyen-var-en-gave-til-gaddafi IC4-tog i Libyen var en gave til Gaddafi | Ingeniøren] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110221070948/http://ing.dk/artikel/116631-ic4-tog-i-libyen-var-en-gave-til-gaddafi |date=21. februar 2011 }} Den 18. februar 2011</ref>

''Ingeniøren'' gravede videre i sagen og fandt ud af, at togsættet var blevet foræret af Italien til Libyens [[diktator]] [[Gaddafi]] i anledning af hans 40 år som landets leder. Toget lignede udefra et almindeligt dansk IC4-tog, men indeni var DSB's sæder bl.a. erstattet med store hvide [[sofa]]er, [[gulvtæppe]]r, [[gardin]]er og [[standerlampe]]r.<ref name="IngLibyen"/>

Efter [[Egyptiske revolution 2011|oprøret i Egypten]] var det i februar 2011 usikkert, om toget ville komme ud af Libyen igen og i hvilken stand. Atkins' IC4-rapport fra november 2011 beskrev det med ordene: "Givet den nuværende situation i det land kan dette togsæt vise sig umuligt at få tilbage." ("Given the present situation in that country, this trainset may prove unrecoverable.")<ref>[http://www.scribd.com/doc/74129166/Atkins-IC4-Background-Report Atkins IC4 Backgound Report (2011) side 13]</ref>

Den [[21. marts]] 2013 fandt [[journalist]] Frederik Linde fra [[DR2]]-programmet ''Dårligt Nyt'' togsættet uden for [[Tripoli]] i Libyen.<ref>[http://www.dr.dk/DR1/Daarligt_Nyt/Frederiks_blog/frederik-blog-daarligt-nyt.htm Dårligt Nyt finder forsvundet IC4-tog i Libyen | DR.dk]</ref><ref>[http://ing.dk/artikel/gaddafis-luksus-ic4-sidder-fast-i-orkenen-136093 Gaddafis luksus-IC4 sidder fast i ørkenen | Ing.dk] Den 4. februar 2013</ref><ref>[http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/tru/spm/447/svar/1048982/1242452.pdf Folketingets Transportudvalg - 2012-13 - TRU Alm. del - Endeligt svar på spørgsmål 447]</ref> Efter at AnsaldoBreda efterfølgende kompenserede DSB for det manglende togsæt, har DSB accepteret, at togsættet aldrig leveres.

== Ombygning og opgradering ==
=== Ombygning ===
[[Fil:IC4 Augustenborggade 2.JPG|thumb|[[DSB]]'s filialværksted i Augustenborggade i [[Aarhus]], hvor [[AnsaldoBreda]] lejede sig ind.]]
I perioden 2011-2013 ombyggede DSB NT-togsættene og de tre togsæt leveret umiddelbart efter NT-togsættene (togsæt 21-23) på [[Bombardier]]s værksted i Randers som underleverandør for AnsaldoBreda, hvorefter DSB efterfølgende installerede opgraderingspakkerne ligesom i de serieproducerede togsæt (MPTO).<ref>[http://ing.dk/artikel/117156-dsb-vil-opgradere-ic4-tog-hos-bombardier-i-randers DSB vil opgradere IC4-tog hos Bombardier i Randers | Ingeniøren.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120817172955/http://ing.dk/artikel/117156-dsb-vil-opgradere-ic4-tog-hos-bombardier-i-randers |date=17. august 2012 }} Hentet den 2. februar 2013</ref> Togsæt 23 var det første togsæt, der ombyggedes i Randers i forsommeren 2011 ud fra en 7-punktsplan, hvor togsættene splittedes ad, og bl.a. ledningsnet og eludrustning udskiftedes. Endvidere isoleredes togets front, som oprindelig slet ikke var isoleret og forårsagede kolde førerrum.<ref name="Jernbanen.juni.2011"/>

Den 11. december 2011 var det første NT-togsæt, MG 5604, færdigombygget på værkstedet i Randers, efter at [[håndværker]]ne havde arbejdet på det i 10 måneder svarende til 20.000 timer. Ombygningen indebar, at kabler og stik udskiftedes, og rørgennemføringer tætnedes, så alle togets vitale dele kunne bringes op til en kvalitet, som burde resultere i en bedre driftsstabilitet. Kun togcomputeren, [[bogie]]rne (hjulophæng, bremseudstyr, aksler og akselvendegear) og motorerne ændredes ikke ved ombygningen. I slutningen af 2011 forventede DSB på sigt at bruge 8000 timer pr. togsæt, da de resterende NT++-togsæt skulle ombygges.<ref>{{Cite web |url=http://ing.dk/artikel/125585-danske-ic4-haandvaerkere-brugte-20000-timer-paa-t-ic4-tog |title=Danske IC4-håndværkere brugte 20.000 timer på ét IC4-tog {{!}} Ingeniøren<!-- Bot genereret titel --> |access-date=23. maj 2012 |archive-date=15. maj 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120515022544/http://ing.dk/artikel/125585-danske-ic4-haandvaerkere-brugte-20000-timer-paa-t-ic4-tog |url-status=dead }}</ref>
Inden ombygningen af NT++-togsættene kunne de genkendes ved, at de i modsætning til de fleste serietog kørte med åbne frontkoblingslåger. Således kunne togene i forbindelse med nedbrud nemt trækkes til værkstedet i Aarhus af et af IC4-projektets assistancelokomotiver.

Pr. 31. december 2012 var 6 af de 14 NT-togsæt ombygget i Randers. Ifølge DSB blev produktionsplanlægningen vanskeliggjort af, at materialerne blev modtaget fra AnsaldoBreda ucyklisk og i tilfældig rækkefølge. Ombygningen af NT-togsættene forsinkedes bl.a. pga. af manglende leverancer af hovedkomponenter. Ifølge DSB var de sidste togsæt i produktionsforløbet i en meget dårlig stand, da de havde været hensat i en længere periode og manglede en del hovedkomponenter.<ref name="StatusDec2012">[http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/tru/bilag/124/1207652.pdf Statusrapport 31. december 2012 offentliggjort den 23. januar 2013 | Folketingets Transportudvalg] Hentet den 25. januar 2013</ref><ref>[http://ing.dk/artikel/135963-dsbs-aeldste-ic4-tog-strippet-for-komponenter-og-staerkt-misligholdte DSB's ældste IC4-tog strippet for komponenter og stærkt misligholdte | Ingeniøren.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130201222354/http://ing.dk/artikel/135963-dsbs-aeldste-ic4-tog-strippet-for-komponenter-og-staerkt-misligholdte |date= 1. februar 2013 }} Hentet den 30. januar 2013</ref>

I 2014 var 9 af de 14 NT-togsæt ombygget i Randers, og ved årets udgang var det ikke besluttet, om de resterende fem togsæt (nr. 06, 07, 12, 13 og 14) skulle ombygges.<ref name="Hensatte NT">Jernbanen nr. 6, december 2014, side 13</ref>

=== Opgradering ===
[[Fil:IC4 værksted.jpg|thumb|right|IC4-tog på værksted i [[Aarhus]] (2005).]]
Forliget fra 2009 indebar, at AnsaldoBreda serieproducerede togsættene i MPTO-standard, hvorefter de opgraderedes af DSB på værkstederne i Aarhus og i Randers. For bedst muligt at supportere leverance af materiel til køreplanen K13 og fremover flyttede DSB med virkning fra slutningen af februar 2013 den fremtidige ombygning og opgradering af IC4 og IC2 til Randers, så Aarhus blev rent driftsværksted og Randers produktionsværksted.<ref name="StatusDec2012side9"/> NT-togsættene ombyggedes først til MPTO-standard i Danmark forud for indbygning af diverse opgraderingspakker. Opgraderingen af togene skete løbende og i forskellige pakker:

* Pakke 1: Basispakken. Består af 27 ændringer, herunder sammenkoblet kørsel med to togsæt, internet, tætning af taget, optimering af skydetrin, lydisolering samt software-opgraderingen "TCMS pakke 1".
* Pakke 2d: Vinterpakken. Består af bl.a. isolering samt optimering af klimaanlægget og toilettanken.
* Pakke 2: Består af 44 ændringer, herunder sammenkoblet kørsel med tre togsæt, eliminering af vibrationer fra undervognen, nye vinduesviskere, samt software-opgraderingen "TCMS pakke 2".
* Pakke 3: Består af ca. 80 ændringer.

Ifølge DSB er pakke 2 monteret i alle togsæt, der kører passagertrafik. Pr. 31. december 2012 var 40 MPTO-togsæt udrustet med enten pakke 2 eller 2d.<ref name="StatusDec2012"/>

I april 2015 vurderede DSB, at ansøgningen om ibrugtagningstilladelse for AnsaldoBredas driftsforbedrende softwarepakke ville kunne sendes til Trafikstyrelsen i december 2015.<ref name=DSBapr2015>{{cite web |url=http://www.dsb.dk/Global/Om%20DSB/IC4/rapporter/IC4%20status%20april%202015.pdf |title=Statusrapport IC4/IC2 Status pr. 30. april 2015 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date= |access-date=19. maj 2015 |archive-date=19. maj 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150519225436/http://www.dsb.dk/Global/Om%20DSB/IC4/rapporter/IC4%20status%20april%202015.pdf |url-status=dead }}</ref> Ved udgangen af september 2015 afsluttede DSB og AnsaldoBreda testene i Fredericia af den opdaterede software til togcomputeren.<ref>Fredericia Dagblad, 20. oktober 2015, side 7.</ref>

=== Støjmålinger (2013) ===
DSB vurderede, at togenes komfort ville øges, efterhånden som de forskellige opgraderingspakker indbyggedes, men i oktober 2013 viste støjmålinger foretaget af teknologi- og rådgivningsvirksomheden Delta for [[Nyhedsmagasinet Ingeniøren|''Ingeniøren'']], at støjniveauet inde i IC4's motorvogne var dobbelt så højt som i IC3. I IC3 målte Delta et støjniveau omkring 65 dB(A) og i IC4 et støjniveau på 75 dB(A), altså en forskel på 10 dB, som af det menneskelige øre opfattes som en fordobling af støjniveauet. DSB erkendte, at støjniveauet i IC4-togene var uacceptabelt højt, og at der arbejdedes på at reducere støjniveauet.<ref>[http://ing.dk/artikel/nye-maalinger-ic4-stoejer-dobbelt-saa-meget-som-ic3-163521 Nye målinger: IC4 støjer dobbelt så meget som IC3 | Ing.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131019200423/http://ing.dk/artikel/nye-maalinger-ic4-stoejer-dobbelt-saa-meget-som-ic3-163521 |date=19. oktober 2013 }} Den 18. oktober 2013</ref> Målingerne viste imidlertid også, at støjniveauet i de af IC4-togets vogne, der ikke har motor, var på samme niveau som i IC3.<ref name="Støj">[http://ing.dk/artikel/ic4-togets-stoej-er-en-aarelang-lidelseshistorie-163546 IC4-togets støj er en årelang lidelseshistorie | Ing.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131019202117/http://ing.dk/artikel/ic4-togets-stoej-er-en-aarelang-lidelseshistorie-163546 |date=19. oktober 2013 }} Den 18. oktober 2013</ref>

{| class="sortable wikitable"
|-
! Togtype
! Sted
! Hastighed (km/t)
! [[decibel|dB(A)]]<ref name="Støj"/>
|-
| [[S-tog]]
| Passagersæde
| 0
| 45
|-
| S-tog
| Passagersæde
| 90
| 62
|-
| [[IC3]]
| Vogn 11 plads 32
| 0
| 54
|-
| IC3
| Vogn 11 plads 32
| 80
| 58
|-
| IC3
| Vogn 11 plads 32
| 120
| 61
|-
| IC3
| Vogn 11 plads 32
| 140
| 63
|-
| IC3
| Vogn 11 plads 32
| 180
| 66
|-
| IC4
| Vogn 64 plads 22
| 115
| 75
|-
| IC4
| Passagerafsnit
| 140
| 75
|-
| IC4
| Cykler/kørestole
| 140
| 61
|-
| IC4
| Mellemgang
| 140
| 74
|}

I maj 2014 oplyste DSB, at man havde løst støjproblemet fra udstødningen. Det havde man gjort ved i hovedudstødningen at indsætte en lille skillevæg, der forebyggede [[Resonans (fysik)|resonans]] fra motorerne.<ref>[http://ing.dk/artikel/dsb-vi-har-loest-stoejproblemerne-i-ic4-168334 DSB: Vi har løst støjproblemerne i IC4 | Ing.dk] Den 13. maj 2014</ref>

== Idriftsættelse ==
[[Fil:P1120001 MG 5865.jpg|thumb|MG 5865 (Fredericia, 2021)]]
Indsættelsesforløbet for kommerciel drift har været langstrakt og er sket i forskellige faser. Tre gange har DSB indstillet passagerdriften med IC4: Første gang i perioden [[22. februar]] til [[2. marts]] [[2008]] som følge af indvendige lugtgener fra togets udstødning,<ref>[http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-10544212:lugt-bremser-alle-ic4tog.html Lugt bremser alle IC4-tog | TV2.dk] Hentet den 1. februar 2013</ref> anden gang i perioden [[15. november]] [[2011]] til [[11. juli]] [[2012]] som følge af bremseproblemer og tredje gang fra den 7. til den 26. marts [[2017]] efter flere episoder, hvor en hydraulikpumpe var gået løs.<ref name="DSB 7. marts 2017">{{cite web |url=https://www.dsb.dk/om-dsb/presse/pressemeddelelser/dsb-indstiller-passagerdriften-med-ic4-indtil-videre/ |title=DSB indstiller passagerdriften med IC4 indtil videre |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date=7. marts 2017 |access-date= 7. marts 2017}}</ref><ref name="DR 7. marts 2017">{{cite web |url=http://www.dr.dk/nyheder/indland/stopper-alle-tog-dsb-ved-ikke-hvornaar-ic4-koerer-igen |title=DSB stopper alle tog: Ved ikke hvornår IC4 kører igen |language=da |last= |first= |work=DR.dk |date=7. marts 2017 |access-date= 7. marts 2017}}</ref><ref name="Ing. ny wire">{{cite web |url=https://ing.dk/artikel/dsb-udskyder-fejlsoegning-ic4-pumper-skal-haenge-ny-wire-195732 |title=DSB udskyder fejlsøgning: IC4-pumper skal hænge i ny wire |language=da |last= |first= |work=Ing.dk |date=20. marts 2017 |access-date= 20. marts 2017}}</ref><ref name="DR genindsættelse">{{cite web |url=http://www.dr.dk/nyheder/indland/dsb-sender-nogle-ic4-tog-paa-skinnerne-igen |title=DSB sender nogle IC4-tog på skinnerne igen |language=da |last= |first= |work=DR.dk |date=24. marts 2017 |access-date= 24. marts 2017}}</ref>

Dobbeltkoblet drift med passagerer har fundet sted i perioderne fra september 2010 til november 2011, fra august 2013 til juni 2014 og igen fra august 2015.

=== 2007-2011 ===
Fra juni 2007 og frem til driftstoppet i november 2011 som følge af bremseproblemer indsattes togene gradvist efter følgende plan:

* Enkeltkørende togsæt i regionaltrafikkken i overvåget prøvedrift (betinget typegodkendelse) forud for den egentlige typegodkendelse (fra juni 2007).
* Enkeltkørende togsæt i landsdelstrafikken i overvåget prøvedrift (fra august 2008).
* Dobbeltkoblede togsæt i regionaltrafikken (fra september 2010).
* Dobbeltkoblede togsæt i landsdelstrafikken (fra januar 2011).

==== Overvåget prøvedrift med passagerer ====
Det første egentlige gennembrud kom i sommeren 2007, da Trafikstyrelsen den 13. juni 2007 offentliggjorde, at DSB pr. 12. juni 2007 havde fået tilladelse til overvåget prøvedrift med passagerer på strækningen Aarhus-Aalborg.<ref>[http://www.trafikstyrelsen.dk/sw106978.asp Trafikstyrelsen og IC4] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070606204058/http://trafikstyrelsen.dk/sw106978.asp |date= 6. juni 2007 }}, Trafikstyrelsen, 13. juni 2007.</ref> IC4 kunne således køre sin jomfrutur med passagerer som regionaltog i [[Nordjylland]] den 25. juni 2007. Ifølge DSB indebar "overvåget prøvedrift", at DSB ikke kørte med IC4 efter en fast køreplan, og at toget på nogle afgange kørte med passagerer, mens det på andre afgange ikke havde passagerer om bord (driftssimulering).<ref name=autogeneret5>[http://www.dsb.dk/om-dsb/presse/pressemeddelelser/ic4-toget-pa-pressetur/ DSB: IC4-toget på pressetur<!-- Bot genereret titel -->]</ref> MG 5604 var det første IC4-togsæt i drift som regionaltog på den nordjyske strækning.<ref name=autogeneret5 /> Udover MG 5604 fik også MG 5608 i august, MG 5606 i september og MG 5607 i oktober 2007 tilladelse til overvåget prøvedrift med passagerer på strækningen Lindholm-Aarhus-Fredericia-Padborg.<ref>[http://www.ft.dk/samling/20072/almdel/tru/bilag/23/409386/index.htm Folketinget – 2007-08 (2. samling) – TRU, Alm. del – Bilag 23 – Status for IC4 – (Trafikudvalget)]</ref><ref group=Nb>På trods af at MG 5604, MG 5608, MG 5606 og MG 5607 i juni-oktober 2007 godkendtes til prøvedrift, fremgår det af DSB's årsrapporter fra 2008-2013, at kun tre togsæt leveredes til DSB i 2007.</ref>

Ifølge en artikel i [[Århus Stiftstidende]] den 21. november 2007 havde det første togsæt (MG 5604) i efteråret 2007 rundet 50.000&nbsp;km, heraf 37.000&nbsp;km med passagerer.

==== Landsdelstrafik ====
Med driftserfaringerne fra Nordjylland kunne IC4 efterhånden testes for kørsel i [[Storebæltstunnellen]], og den 4. december 2007 oplyste DSB i en pressemeddelelse, at man forventede, at AnsaldoBreda i starten af 2008 ville ansøge om typegodkendelse til landsdelsdrift.<ref>[http://www.dsb.dk/om-dsb/presse/pressemeddelelser/ic4-toget-narmer-sig-landsdelsdrift/ DSB pressemeddelelse - IC4-toget nærmer sig landsdelsdrift | DSB.dk] Den 4. december 2007</ref> På denne baggrund ansøgte AnsaldoBreda og certificeringsvirksomheden [[TÜV]] i marts 2008 Trafikstyrelsen om en typegodkendelse for i alt 14 enkeltkørende NT++-togsæt i landsdelsdrift.

Den 7. august 2008 havde IC4 premiere i intercity- og lyntogstrafikken mellem landsdelene.<ref>[http://go-dyn.tv2.dk/article.php/id-13991457:dsb-gik-stille-med-ic4premiere.html DSB gik stille med IC4-premiere – TV 2 GO'<!-- Bot genereret titel -->]{{Dødt link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> MG 5613 afgik som [[lyntog]] 26 fra [[Aalborg Station|Aalborg]] kl. 08.59 og ankom kl. 13.29 i spor 1 på Københavns Hovedbanegård, hvor bl.a. DSB's daværende administrerende direktør [[Søren Eriksen (erhvervsleder)|Søren Eriksen]], et stort presseopbud og mange interesserede borgere tog imod det nye tog.<ref>[http://myldretid.dk/nyheder/nr/549 Første IC4 i landsdelstrafikken | Myldretid.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

Fra december 2008 var IC4 indsat i et dagligt løb mellem Aalborg og Københavns Lufthavn, Kastrup. Den 31. august 2009 øgedes antallet af daglige afgange mandag til torsdag til 17 svarende til i alt 98 afgange om ugen. Med introduktionen af IC Lyn Nonstop øgedes antallet af ugentlige afgange i løbet af 2010 til 105. Ifølge DSB var belægningsgraden for Non Stop lyntogene i perioden januar 2010 - november 2011 knap 40 %.<ref name="Belægning">[http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/tru/spm/447/svar/1048982/1242452.pdf Folketingets Transportudvalg - 2012-13 - Alm. del - endeligt svar på spørgsmål 479] Den 2. maj 2013</ref>

==== Sammenkoblet drift ====
[[Fil:IC4 MG 5657 + 5642 (2).JPG|thumb|Togsæt 57 (tv.) og 42 med den oprindelige [[Scharfenbergkobling|sammenkoblingsløsning]].]]
Det næste store skridt var at indsætte IC4 i sammenkoblet drift. Eftersom et enkelt IC4-togsæt kun har siddepladser til ca. 200 passagerer, er sammenkoblet drift en forudsætning for, at IC4 også kan anvendes i myldretiden.<ref name="410 passagerer">[http://www.dsb.dk/om-dsb/presse/nyheder/ic4---nu-med-plads-til-410-passagerer-/ IC4 - nu med plads til 410 passagerer | DSB.dk] Den 17. januar 2011</ref>

Test af MG 5621 og 5622 i sammenkoblet kørsel påbegyndtes på lukket spor uden for værkstedet i Aarhus i 2009, og i april 2010 startede de egentlige testkørsler mellem [[Vojens]] og [[Tinglev]].
I denne forbindelse oplyste DSB, at man forventede at sætte to sammenkoblede IC4-tog i drift i løbet af tredje kvartal 2010.<ref name=autogeneret1 /> To sammenkoblede togsæt forventedes at indgå som fast element i køreplanen fra 2011.<ref>[http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/DSBidag/2011/02/?Page=5 DSB i dag, nr. 2, 18. januar 2011, s. 5] Hentet den 4. januar 2015</ref>

Den 24. september 2010 kørte IC4 for første gang sammenkoblet som plantog mellem Aarhus og Kolding. Den 9. november 2010 meddelte DSB, at der var opnået typegodkendelse for de senest leverede tog til sammenkoblet drift. På denne baggrund indsatte DSB sammenkoblede IC4-tog mellem landsdelene fra den 17. januar 2011.<ref name="410 passagerer"/> Driftsstabiliteten voldte imidlertid fortsat problemer, og i foråret og sommeren 2011 var der dagligt kun mellem 0 og 3 løb med sammenkoblede IC4-tog.<ref name=autogeneret12>{{Cite web |url=http://ing.dk/artikel/120328-ic4-koerer-sammenkoblet-mellem-0-og-3-gange-om-dagen |title=IC4 kører sammenkoblet mellem 0 og 3 gange om dagen {{!}} Ingeniøren<!-- Bot genereret titel --> |access-date=26. juni 2011 |archive-date=27. juni 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110627155507/http://ing.dk/artikel/120328-ic4-koerer-sammenkoblet-mellem-0-og-3-gange-om-dagen |url-status=dead }}</ref> I november 2011 måtte togene tages helt ud af drift som følge af mulige bremseproblemer.<ref>[http://politiken.dk/indland/ECE1450926/ic4-togene-tages-helt-ud-af-drift/ IC4-togenes tages helt ud af drift | Politiken<!-- Bot genereret titel -->]</ref><ref>[http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-45642620:ic4togene-tages-ud-af-drift.html IC4-togene tages ud af drift | TV2<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

=== 2012- ===
Da togene atter indsattes i passagerdrift fra juli 2012 efter bremsesagen,<ref>[http://www.dtu.dk/nyheder/nyt_fra_dtu.aspx?guid=%7Bb0d5b61e-6297-4c46-b73b-2269ecd41079%7D DTU foreslår optimering af IC4-togenes bremsesystemer og kørepolitik | DTU<!-- Bot genereret titel -->]</ref><ref>{{Cite web |url=http://ing.dk/artikel/130220-dtu-undersoegelse-frikender-ic4-bremser |title=DTU-undersøgelse frikender IC4-bremser {{!}} Ingeniøren<!-- Bot genereret titel --> |access-date=20. juni 2012 |archive-date=22. juni 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120622051350/http://ing.dk/artikel/130220-dtu-undersoegelse-frikender-ic4-bremser |url-status=dead }}</ref> var det i første omgang igen som enkeltkørende togsæt i regionaltrafikken.

Siden 2012 har togene været indsat gradvist efter følgende plan:

* Enkeltkørende togsæt i regionaltrafikkken mellem Aarhus og hhv. Esbjerg, Aalborg og Frederikshavn (fra juli 2012).
* Enkeltkørende togsæt i landsdelstrafikken i enkelte lyntogsafgange mellem Aarhus og Kbh. H/CPH Lufthavn (fra december 2012). Udvidet til kørsel med dobbeltkoblede togsæt (fra august 2013). Ændret til enkeltkørende togsæt (fra juni 2014). Og mellem Frederikshavn og Aarhus (fra 2015).
* Enkeltkørende togsæt i regionaltrafikken mellem Slagelse og Kbh. H (fra december 2013).
* Enkeltkørende togsæt i regionaltrafikken mellem Kalundborg/Holbæk og Kbh. H/Østerport (fra august 2014).
* Dobbeltkoblet i landsdelstrafikken og i regionaltrafikken mellem Kalundborg/Holbæk og Kbh. H/Østerport (planlagt fra december 2014 men udskudt til august 2015).<ref name="Status.August.2014.s.7">[http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/tru/bilag/19/1412253.pdf Statusrapport August 2014 side 7 | Folketingets Transportudvalg] Offentliggjort den 24. oktober 2014</ref><ref name="Ing.optur">[http://ing.dk/artikel/dsbs-ic4-optur-naeste-maaned-kan-vi-koere-med-tre-sammenkoblede-togsaet-171979 DSB's IC4-optur: Næste måned kan vi køre med tre sammenkoblede togsæt | Ing.dk] Den 3. november 2014</ref><ref name="Dobbeltkoblet udskudt">[http://ing.dk/artikel/dsb-maatte-igen-opgive-koere-med-sammenkoblede-ic4-tog-173101 DSB måtte igen opgive at køre med sammenkoblede IC4-tog | Ing.dk] Den 19. december 2014</ref>

==== Enkeltkørende i regionaltrafikken ====

[[Fil:DSB IC4 02 in Aarhus.JPG|thumb|Togsæt 02 ankommer til [[Aarhus H]] i april 2014.]]

;Aarhus-Esbjerg og Aarhus-Aalborg(-Frederikshavn)
IC4 havde repremiere i den almindelige drift fra 11. juli 2012 til 12. august 2012, hvor 1 togsæt kørte mellem Aarhus H og Esbjerg mandag til fredag.<ref>{{Cite web |url=http://ing.dk/artikel/130692-ic4-tog-havde-mekaniker-med-paa-jomfrurejse-fra-aarhus-til-esbjerg |title=IC4-tog havde mekaniker med på jomfrurejse fra Aarhus til Esbjerg {{!}} Ingeniøren!<!-- Bot genereret titel --> |access-date=12. juli 2012 |archive-date=17. oktober 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20121017122553/http://ing.dk/artikel/130692-ic4-tog-havde-mekaniker-med-paa-jomfrurejse-fra-aarhus-til-esbjerg |url-status=dead }}</ref> Fra 13. august 2012 til 23. september 2012 kørte 4 togsæt dagligt mellem Aarhus H og hhv. Aalborg og Esbjerg.<ref>[http://www.dsb.dk/om-dsb/presse/pressemeddelelser/ic4-indsattes-gradvist/ IC4 indsættes gradvist | DSB<!-- Bot genereret titel -->]</ref><ref>{{Cite web |url=http://ing.dk/artikel/130556-dsb-nu-goer-vi-ic4-til-et-ordentligt-trovaerdigt-og-paalideligt-tog |title=DSB: Nu gør vi IC4 til et ordentligt, troværdigt og pålideligt tog {{!}} Ingeniøren<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 2. juli 2012 |archive-date= 4. juli 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120704082628/http://ing.dk/artikel/130556-dsb-nu-goer-vi-ic4-til-et-ordentligt-trovaerdigt-og-paalideligt-tog |url-status=dead }}</ref> I perioden fra 24. september 2012 til 11. november 2012 øgedes antallet til 8 togsæt dagligt mellem Aarhus H og hhv. Aalborg og Esbjerg,<ref>[http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/tru/bilag/440/1157377.pdf Statusrapport 31. juli 2012 offentliggjort den 17. september 2012 | Folketingets Transportudvalg]</ref> og fra 12. november 2012 til 8. december 2012 planlagdes med 12 togsæt dagligt mellem Aarhus H og hhv. Aalborg og Esbjerg.

;Slagelse-København H
Siden december 2013 har IC4 indgået i den sjællandske regionaltogstrafik mellem København H og [[Slagelse Station|Slagelse]] i et nyt regionaltogssystem mandag-fredag i form af en myldretidsafgang fra Slagelse kl. 7.42 og en afgang fra København H kl. 15.59.<ref>[http://ing.dk/artikel/ny-plan-ic4-skal-koere-som-regionaltog-paa-sjaelland-158832 Ny plan: IC4 skal køre som regionaltog på Sjælland | Ingeniøren] Den 16. maj 2013</ref> Togsystemet har til formål at øge frekvensen i myldretiden mellem Slagelse og København og aflaste IC-trafikken.

;Østerport-Holbæk-Kalundborg
[[Fil:DSB IC4 24 at Østerport Station.JPG|thumb|Togsæt 24 på [[Østerport Station|Østerport]] i april 2015.]]
Fra den 18. august 2014 indsattes enkeltkørende togsæt på [[Nordvestbanen]], da strækningen mellem [[Lejre Station|Lejre]] og [[Vipperød Station|Vipperød]] var udbygget til dobbeltspor. Det skete i form af 10-12 daglige afgange, hvor de erstattede de lokomotivfremførte dobbeltdækkertog primært på afgange uden for myldretiden.<ref name="Nordvestbanen"/> På hverdage var der afgang fra Østerport kl. 6.56 (mod [[Holbæk Station|Holbæk]]), 9.36 (fra Kbh. H mod [[Kalundborg Station|Kalundborg]]), 9.56 (mod Holbæk), 12.56 (mod Holbæk), 15.32 (fra Kbh. H mod Kalundborg) og 19.27 (mod Kalundborg). Fra Holbæk køres kl. 8.29, 11.29, 12.09 (fra Kalundborg), 14.29 og 23.09 (fra Kalundborg). I weekender og på helligdage var der færre afgange.

Fra køreplansskiftet den 14. december 2014 tredoblede DSB antallet af afgange med IC4 på Nordvestbanen fra 12 til 36 daglige afgange (enkeltture) blandt andet for at give IC4 flere kilometer i hjulene. Ifølge DSB's trafikinformationschef, [[Tony Bispeskov]], betød det blandt andet, at IC4 startede "fra kold" fra morgenstunden i Kalundborg, hvor der ikke var noget IC4-værksted. Derfor var der håndværkere til stede sammen med erfarne IC4-lokomotivførere, og samtidig var der et IC4-tog i reserve i Kalundborg, så to togsæt overnattede i Kalundborg. Eftersom IC4 fortsat ikke var godkendt til sammenkoblet kørsel, benyttedes togsættene stadigvæk fortrinsvis uden for myldretiden, men ifølge DSB anvendtes de også på nogle afgange på de travle tidspunkter. Det skyldtes, at der i køreplanen K15 var fire togsystemer i myldretiden på den opgraderede Nordvestbane, herunder flere hurtige afgange.<ref>Nordvestnyt tirsdag den 16. december 2014 side 15</ref><ref>[http://www.tveast.dk/artikler/tre-gange-saa-mange-ic4-tog-paa-nordvestbanen Tre gange så mange IC4-tog på Nordvestbanen | TV Øst] Den 17. december 2014</ref>

;Odense-Svendborg
I marts 2015 og indtil videre er IC4 fast vikar i et enkelt løb på [[Svendborgbanen]], mens et af banens [[Desiro]]-togsæt er på et længerevarende værkstedsophold.<ref name=Svendborg2015/>

==== Enkeltkørende i landsdelstrafikken ====
Den 9. december 2012 - da køreplanen for 2013 (K13) trådte i kraft - planlagdes med 19 togsæt dagligt mellem Aarhus H og hhv. Aalborg, Esbjerg og Kastrup, og IC4 havde således repremiere i landsdelstrafikken.<ref>{{Cite web |url=http://ing.dk/artikel/131212-dsb-proever-igen-sammenkoblede-ic4-tog-mellem-storbyerne |title=DSB prøver igen: Sammenkoblede IC4-tog mellem storbyerne {{!}} Ingeniøren<!-- Bot genereret titel --> |access-date=15. august 2012 |archive-date=15. oktober 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20121015230854/http://ing.dk/artikel/131212-dsb-proever-igen-sammenkoblede-ic4-tog-mellem-storbyerne |url-status=dead }}</ref><ref>[http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/TRU/bilag/29/1170551/index.htm Præsentation fra mødet mellem Transportudvalget og DSB side 17 offentliggjort den 25. oktober 2012 | Folketinget.dk] Hentet den 8. november 2012</ref> DSB var dog tilbageholdende med at indsætte IC4 i landsdelstrafikken, og fra december 2012 til juni 2013 kørtes mandag-fredag blot to daglige afgange (benævnt LynX) fra Aarhus kl. 5.54 og 6.54 og to daglige afgange fra København H kl. 15.22 og 16.22 med stop i Vejle, Odense og Nyborg. Ifølge DSB var belægningsgraden for LynX-togene siden opstarten i december 2012 over 60 %.<ref name="Belægning"/> Fra slutningen af juni til den 19. august 2013 kørte der ingen IC4 i landsdelstrafikken, fordi de lyntogsafgange - der normalt fremførtes af IC4 - ikke kørte i sommerferieperioden.

Fra juni til december 2014 planlagdes de fire daglige lyntogsafgange mellem Aarhus og København atter som enkeltkørende, indtil den nye og forbedrede sammenkoblingsfunktion forventedes klar fra december 2014, hvilket dog måtte udskydes.

==== Sammenkoblet drift ====
[[Fil:IC4 MG 5657 + 5642.JPG|thumb|Togsæt 57 og 42 afgår fra [[København H]] for [[DSB|DSB Skolerejser]] (juni 2013).]]

;Dobbeltkoblet i landsdelstrafikken
På trods af at IC4 siden den 28. februar 2012 løbende blev driftssimuleret med dobbeltkoblede togsæt, indgik IC4 ikke dobbeltkoblet som hverken [[intercity]]-tog eller [[lyntog]] i landsdelstrafikken i knap to år fra efteråret 2011 og indtil august 2013. Siden december 2012 oplyste DSB i statusrapporterne, at man arbejdede på at indsætte dobbeltkoblede togsæt i landsdelstrafikken. Bortset fra sporadiske afgange som dobbeltkoblede interregionaltog på fredage i forsommeren<ref>[http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=65483 Debatforum | Jernbanen.dk] Den 12. juni 2013</ref> og i dobbeltkoblet kørsel i enkelte afgange for DSB Skolerejser i sommeren 2013, kørte IC4 ikke sammenkoblet i den almindelige drift. I april 2013 vurderede DSB, at tre forbedringer var nødvendige for at indsætte IC4 yderligere i landstrafikken: For det første skulle hastigheden hæves til 180 km/t med DTU's anbefalinger in mente, for det andet skulle sammenkoblingsfunktionaliteten forbedres på baggrund af Atkins' anbefalinger, og for det tredje skulle stationstiden afkortes.<ref name="status.apr.2013">[http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/tru/bilag/280/1258486.pdf Statusrapport 30. april 2013 | Folketingets Transportudvalg] Den 11. juni 2013. Hentet den 19. juni 2013</ref>

Fra den [[19. august]] [[2013]] indgik IC4 igen som dobbeltkoblede togsæt i landsdelstrafikken, da togene indsattes på lyntogsafgangene mandag-fredag mellem Aarhus og København (fra Aarhus kl. 5.54 og 6.54 og fra København H kl. 15.22 og 16.22).<ref>[http://epn.dk/brancher/transport/land/ECE5837101/i-dag-vil-dsb-saette-to-ic4-tog-sammen/ I dag vil DSB sætte to IC4-tog sammen | Jyllands-Posten.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130822214059/http://epn.dk/brancher/transport/land/ECE5837101/i-dag-vil-dsb-saette-to-ic4-tog-sammen/ |date=22. august 2013 }} Den 19. august 2013</ref><ref>[http://ing.dk/artikel/dsb-saetter-igen-sammenkoblede-ic4-tog-i-koereplanen-161054 DSB sætter igen sammenkoblede IC4-tog i køreplanen | Ingeniøren.dk] Den 19. august 2013</ref> Ifølge DSB kunne tidsplanen for indsættelsen af dobbeltkoblede togsæt blive justeret pga. leverance (dvs. togsæt til rådighed), regularitet og pålidelighed. Allerede inden de dobbeltkoblede tog genintroduceredes i den almindelige køreplansdrift antydede DSB i statusrapporterne, at det var ønsket om mindst mulig kommerciel og trafikal risiko, der betød, at man var tilbageholdende med at indsætte togene i dobbeltkoblet kørsel i den almindelige drift.

I december 2013 måtte 16 (svarende til 27,6 %) af de 58 planlagte dobbeltkoblede afgange helt eller delvist realiseres med anden togtype end IC4.<ref name="status.dec.2013">[http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/tru/bilag/218/1348531.pdf Statusrapport pr. 31. december 2013 | Folketingets Transportudvalg] Offentliggjort den 20. marts 2014</ref>

I juni 2014 indstillede DSB kørslen med sammenkoblede togsæt som følge af problemer med togenes computere og koblinger, der førte til dårlig kommunikation mellem sammenkoblede togsæt og dermed ustabil drift. DSB regnede med at genoptage kørslen med sammenkoblede IC4-togsæt senest i december 2014, når softwaren var opdateret og koblingerne ombyggede,<ref>[http://ing.dk/artikel/dsb-indstiller-koerslen-med-sammenkoblede-ic4-tog-169208 DSB indstiller kørslen med sammenkoblede IC4-tog | Ing.dk] Den 20. juni 2014</ref><ref>[http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/tru/bilag/19/1412253.pdf Statusrapport August 2014 side 5-7 | Folketingets Transportudvalg] Offentliggjort den 24. oktober 2014</ref><ref name="Ing.optur" /> hvilke dog måtte udskydes.

Ifølge DSB's indsættelsesplan pr. 31. maj 2015 forventes IC4 atter at indgå (dobbeltkoblet) i IC-trafikken fra 2016.<ref name="DSBmaj2015">{{cite web |url=http://www.dsb.dk/Global/Om%20DSB/IC4/rapporter/IC4%20status%20maj%202015.pdf |title=Statusrapport IC4/IC2 Status pr. 31. maj 2015 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date= |access-date=17. juni 2015 |archive-date= 3. juli 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150703132943/http://www.dsb.dk/Global/Om%20DSB/IC4/rapporter/IC4%20status%20maj%202015.pdf |url-status=dead }}</ref>

;Dobbeltkoblet i regionaltrafikken
[[Fil:Esbjerg station 2015 1.JPG|thumb|Togsæt 19 med ny frontkobling på [[Esbjerg Station]] (juli 2015).]]
Dobbeltkoblede IC4-togsæt forventedes indsat som regionaltog på Nordvestbanen (Østerport-Holbæk-Kalundborg), da køreplanen for 2015 (K15) trådte i kraft den 14. december 2014<ref name="Status.August.2014.s.7"/><ref name="Ing.optur"/> men måtte udskydes, fordi den nødvendige software endnu ikke var godkendt.<ref name="Dobbeltkoblet udskudt"/>

Den 16. juni 2015 sendte DSB ansøgningen om typegodkendelse til sammenkoblet kørsel med op til tre togsæt og optimerede bremser til Trafikstyrelsen. Den 30. juni havde styrelsen stillet supplerende spørgsmål til DSB, som DSB skulle besvare.<ref name="DSBjuni2015">{{cite web |url=http://www.dsb.dk/Global/Om%20DSB/IC4/rapporter/IC4%20status%20juni%2020150709.pdf |title=Statusrapport IC4/IC2 Status pr. 30. juni 2015 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date= |access-date=13. juli 2015 |archive-date=14. juli 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150714031101/http://www.dsb.dk/Global/Om%20DSB/IC4/rapporter/IC4%20status%20juni%2020150709.pdf |url-status=dead }}</ref> Den 11. august 2015 fik DSB tilladelse til kørsel med både to og tre sammenkoblede togsæt. Ifølge DSB ville dobbeltkoblede togsæt blive indsat på Nordvestbanen i løbet af uge 34 (17.-23. august).<ref name="Information 11. aug. 2015">{{cite web |url=http://www.information.dk/telegram/541655 |title=Udskældte IC4-tog må endelig køre med ekstra togvogne |language=da |last=Ritzau |first= |work=Information.dk |date= 11. august 2015|access-date=12. august 2015 }}</ref> Torsdag den 20. august 2015 havde togsæt 04 og 38 driftspremiere som sammenkoblede togsæt på Nordvestbanen.<ref name="Togsæt 04 og 38 Nordvest">{{cite web |url=http://jernbanen.dk/forum/index.php?id=100758 |title=Jernbanen Forum - IC4 x2 fra torsdag |language=da |last= |first= |work=Jernbanen.dk |date=20. august 2015 |access-date=20. august 2015 }}</ref> Toget afgik kl. 5.56 fra København H, 7.38 fra Kalundborg, 17.07 fra Østerport og 19.58 fra Kalundborg.<ref name="Dobbeltkoblet Nordvest">{{cite web |url=http://jernbanen.dk/forum/index.php?id=100651 |title=Jernbanen Forum - IC4 x2 fra torsdag |language=da |last= |first= |work=Jernbanen.dk |date=18. august 2015 |access-date=20. august 2015 }}</ref>

;Multipel 3
I august 2013 forventede DSB, at testkørsel med tre sammenkoblede togsæt i blandet trafik ville påbegyndes i december 2013.<ref name="Status.aug.2013">[http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/tru/bilag/37/1293962.pdf Statusrapport pr. 31. august 2013 | Folketingets Transportudvalg] Offentliggjort den 29. oktober 2013</ref> I et svar til Folketingets Transportudvalg i maj 2014 oplyste transportministeren, at DSB forventede at indsætte 3 sammenkoblede togsæt i landsdækkende trafik fra august 2015.<ref>[http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/tru/spm/558/svar/1134121/1366099.pdf TRU 2013-14 svar på spm. 558 | Folketingets Transportudvalg] Den 7. maj 2014</ref> Ansøgningen om typegodkendelse til sammenkoblet kørsel med op til tre togsæt blev sendt til Trafikstyrelsen den 16. juni 2015.<ref name="DSBjuni2015" /> I august 2015 fik DSB tilladelse til at køre med op til 3 sammenkoblede togsæt i drift.<ref name="Information 11. aug. 2015" /> Ifølge direktør i DSB Operation, Anders Egehus, ønskede man erfaring med de dobbeltkoblede togsæt og et rimeligt niveau af driftsstabilitet, inden man ville indsætte 3 sammenkoblede togsæt i drift formentligt i InterCity-trafikken.<ref name="Information 11. aug. 2015" /> Den 11., 12. og 13. august 2015 planlagdes med driftssimulering af 3 sammenkoblede togsæt mellem Aarhus og Esbjerg i et dagligt returløb.<ref name="Jernbanen forum 11. aug. 2015">{{cite web |url=http://jernbanen.dk/forum/index.php?id=100380|title=IC4 x3 køreplan Ar-Es-Ar |language=da |last= |first= |work=Jernbanen.dk |date= 12. august 2015|access-date=12. august 2015 }}</ref> Onsdag den 9. marts 2016 kørte 3 IC4-togsæt sammenkoblet for første gang med passagerer. Det skete som IC Lyn 210 med afgang 5.27 fra Aarhus H og ankomst på København H 8.35. Toget var rettidigt på hele turen. Ifølge DSB var der dog brug for flere erfaringer, før tre sammenkoblede togsæt ville blive en fast del af køreplansdriften.<ref>Nyheder: En kvart km IC4-tog på jomfrutur | DSB's intranet den 10. marts 2016</ref>

;Multipel 4
I maj 2014 forventede DSB, at 4 sammenkoblede togsæt ville indgå i den landsdækkende trafik fra januar [[2017]], og at togsættene til den tid også ville være godkendt til at kunne driftskoble.<ref>[http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/tru/spm/559/svar/1134133/1366113.pdf TRU 2013-14 svar på spm. 559 | Folketingets Transportudvalg] Den 7. maj 2014</ref>

I juni 2014 testkørtes togsættene 03, 35, 47 og 64 sammenkoblet på [[Gedserbanen]].<ref>[http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=82200 Alle gode gange (IC)4 - Debattråd | Jernbanen.dk's forum] Den 3. juni 2014</ref><ref>Folketidende den 4. juni 2014 side 2</ref>

I november 2014 oplyste DSB, at der endnu ikke var fastlagt en dato for kørsel med fire sammenkoblede togsæt, og at man i stedet fokuserede på at indhente erfaringer med to og tre sammenkoblede togsæt.<ref>[http://ing.dk/artikel/dsb-udskyder-sammenkobling-af-fire-ic4-togsaet-paa-ubestemt-tid-172225 DSB udskyder sammenkobling af fire IC4-togsæt på ubestemt tid | Ing.dk] Den 13. november 2014</ref>

==== Yderligere indsættelse ====
[[Havarikommissionen]]s endelige rapport fra den 30. august 2013 - der konkluderede, at bremserne fungerer, som de skal under normale forhold, men at den maksimalt tilladte hastighed indtil videre fortsat skulle reduceres fra 180 km/t til 140 km/t i løvfaldsperioden - indebar, at DSB i oktober og november 2013 og 2014<ref name="Løvfald.2014"/> måtte sløjfe stoppet i Odense i de i alt fire daglige lyntogsafgange mandag-fredag mellem København og Aarhus, der fremførtes med IC4. I stedet standsede togene kun i Nyborg og Vejle, og fra København afgik togene kl. 15.14 og 16.14 i stedet for 15.22 og 16.22.<ref>[http://ing.dk/artikel/glatte-skinner-faar-dsb-til-droppe-ic4-stop-i-odense-162198 Glatte skinner får DSB til at droppe stop i Odense | Ing.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131003145022/http://ing.dk/artikel/glatte-skinner-faar-dsb-til-droppe-ic4-stop-i-odense-162198 |date= 3. oktober 2013 }} Den 1. oktober 2013</ref>

Med Havarikommissionens rapport var der dog samtidigt givet grønt lys til at indsætte flere IC4-tog i trafikken. Ifølge DSB ville det dog først ske i december 2013, fordi der ikke kunne sættes flere IC4-tog på skinnerne, så længe man arbejdede på køreplanen for 2014, der trådte i kraft den 14. december. Desuden havde DSB brug for en reserve af tog, der kunne sættes ind i tilfælde af nedbrud. Ved udgangen af august 2013 var 45 IC4-tog godkendt til kørsel med passagerer, mens 66 togsæt havde gennemgået driftssimulering.<ref>[http://epn.dk/brancher/transport/land/ECE5887535/ic4-tog-bliver-pa-langtidsparkering/ IC4-tog bliver på langtidsparkering | Epn.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130901033951/http://epn.dk/brancher/transport/land/ECE5887535/ic4-tog-bliver-pa-langtidsparkering/ |date= 1. september 2013 }} Den 30. august 2013</ref> Ved udgangen af august benyttedes de 17 togsæt i drift således: 9 togsæt mellem Aarhus og Esbjerg, 4 togsæt mellem Aarhus og København, 3 togsæt mellem Aarhus og Frederikshavn og 1 togsæt mellem Aarhus og Aalborg.<ref name="Status.aug.2013"/>

I starten af september 2013 forventede direktør i [[DSB Vedligehold]], [[Steen Schougaard Christensen]], at antallet af kørte kilometer med IC4-toget i december 2013 - når køreplanen for [[2014]] var trådt i kraft - ville øges fra ca. 200.000 km om måneden til 350.000 km. Efter sommerferien 2014 forventede man, at tallet ville stige til 750.000 km. Ifølge vedligeholdelseschefen ville hovedparten af de leverede IC4-tog kunne gøres så driftsstabile, at de kan indsættes i almindelig drift. På det tidspunkt forventede man, at 64-74 togsæt skulle indgå som en fast del af den almindelige trafik.<ref>[http://epn.dk/brancher/transport/land/ECE5905708/2014-kan-blive-ic4-togets-ar/ 2014 kan blive IC4-togets år | Epn.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130908100949/http://epn.dk/brancher/transport/land/ECE5905708/2014-kan-blive-ic4-togets-ar/ |date= 8. september 2013 }} Den 4.september 2013</ref>

I november 2013 forventede DSB, at alle 82 togsæt i løbet af [[2015]] ville være godkendt til at køre med passagerer.<ref>Ud & Se, november 2013, side 4</ref>

Ifølge en artikel på Ing.dk i december 2013 skrues der op for anvendelsen frem til 2018, hvor DSB skal levere 75 køreklare togsæt hver dag.<ref name="Ing.3.dec.2013">[http://ing.dk/artikel/dsb-vi-har-styr-paa-ic4-og-saetter-flere-tog-ind-i-koereplanen-164695 DSB: Vi har styr på IC4 og sætter flere tog ind i køreplanen | Ing.dk] Den 3. december 2013</ref> Ligeledes i december 2013 forventede DSB 37 togsæt i drift ved køreplanen K14-3's ikrafttræden den 18. august 2014.<ref name="Ing.3.dec.2013"/>

Senere i december 2013 fremgik det dog af et svar til Folketingets Transportudvalg, at mængden af togsæt, der indgik i driftspuljen, aktuelt var udfordret. DSB havde derfor foreløbigt reduceret det planlagte forbrug af IC4 frem til udgangen af januar 2014 med fire togsæt, dvs. fra de planlagte 24 til 20 togsæt.<ref>[http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/tru/spm/158/svar/1099734/1315702.pdf Folketingets Transportudvalg | 2013-14, Alm. del - Endeligt svar på spørgsmål 158] Den 18. december 2013</ref>

IC4-produktionen udvidedes i august 2014 med enkeltkørende togsæt på ca. ti daglige afgange på [[Nordvestbanen]].

I oktober 2014 oplyste DSB, at man håbede at kunne indsætte 37 driftstog - der også kan sammenkoble i drift - inden køreplanen, der trådte i kraft den 15. december.<ref>[http://ing.dk/artikel/ic4-sammenkobling-taaler-ikke-fugt-171412 IC4-sammenkobling tåler ikke fugt | Ing.dk] Den 8. oktober 2014</ref><ref name="Status.August.2014.s.7" /><ref name="Ing.optur" />

[[Fil:DSB IC4 19 in Odense 02.JPG|thumb|Togsæt 19 i [[Odense Banegård|Odense]] (februar 2015).]]

Den 13. oktober 2014 rundede IC4-togene 10 mio. kørte km.<ref>IC4 runder et skarpt hjørne - Nyhed på DSB's intranet den 14. oktober 2014</ref>

Pr. 30. september 2014 udgjorde driftsreserven 11 ud af de 32 driftstogsæt. 67 (81,7 %) af de 82 togsæt var godkendt til passagerdrift. 77 (93,9 %) af togsættene havde ibrugtagningstilladelse.

Ifølge DSB's statusrapport fra januar 2015 leveredes dagligt mellem 36 og 38 togsæt til driften. Heraf var der en "meget høj" driftsreserve på 16 togsæt svarende til 42-44 %.<ref name="DSBjan2015">{{cite web |url=http://www.dsb.dk/Global/Om%20DSB/IC4/rapporter/ic4%20status%20januar%202015.pdf |title=Statusrapport IC4/IC2 Status pr. 31. januar 2015 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date=31. januar 2015 |access-date=25. februar 2015 |archive-date=25. februar 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150225174313/http://www.dsb.dk/Global/Om%20DSB/IC4/rapporter/ic4%20status%20januar%202015.pdf |url-status=dead }}</ref>

I 2015 var IC4 fast vikar i et enkelt løb på [[Svendborgbanen]], mens et af banens [[Desiro]]-togsæt var på et længerevarende værkstedsophold.<ref name=Svendborg2015>{{cite web |url=http://www.fyens.dk/faaborg-midtfyn/IC4-tog-ny-fast-vikar-paa-Svendborgbanen/artikel/2683497 |title=IC4-tog ny fast vikar på Svendborgbanen |language=da |last= |first= |work=fyens.dk |date=24. marts 2015 |access-date=26. marts 2015 }}</ref>

I maj 2015 leveredes 36 togsæt til driften, hvoraf 9 togsæt (25 %) indgik som driftsreserve.<ref name="DSBmaj2015" />

I foråret 2015 var der ifølge DSB 831<ref name="Ind&Se juni 2015">{{cite web |url=http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/indse/2015/indsenr11juni2015/ |title=Ind&Se nr. 10, juni 2015 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date=juni 2015 |access-date=14. august 2015 }}</ref> ugentlige afgange med IC4 fordelt på følgende strækninger:
* København-Holbæk/Kalundborg: 314 ugentlige afgange svarende til gennemsnitligt 45 om dagen
* Aarhus-Esbjerg: 259 ugentlige afgange svarende til gennemsnitligt 37 om dagen
* Aarhus-Aalborg-Frederikshavn: 228 ugentlige afgange svarende til gennemsnitligt 32 om dagen
* København-Aarhus: 20 ugentlige afgange svarende til 4 om dagen (mandag-fredag)
* Slagelse-København: 10 svarende til 2 om dagen (mandag-fredag)

I alt var der i foråret 2015 ca. 118 daglige afgange med IC4 svarende til ca. 3560 afgange om måneden.

Fra køreplanen K16 (december 2015) indgik IC4 endvidere i det nye [[Ringe Station|Ringe]]-[[Nyborg Station|Nyborg]]-regionaltogssystem.

; Prose-rapporten (december 2014)
Den [[5. december]] 2014 offentliggjordes den uafhængige Prose-rapport. Rapportens hovedkonklusion var, at IC4 kan bringes i en stand, hvor togsættene kan bruges som intercitytog og dermed spille en hovedrolle i den danske togtrafik som oprindelig tiltænkt. På grund af forsinkelsen i leveringen af togsættene og flådens deraf følgende kortere brugbare levetid betegnede Prose den foretagne investering som dårlig, men Prose forventede og anbefalede, at DSB kan have 74 (77) af de 82 IC4-tog i drift i [[2019]].<ref name=dsbSum>[http://www.dsb.dk/Global/PDF/%C3%85rsrapport/2014/DSB%20-%20EKSPERTVURDERING%20IC42%20-%20sammenfattende%20rapport.pdf Sammenfatning] ''DSB''/Prose, December 2014. Tilgået: 6 December 2014. [http://web.archive.org/web/20141208220753/http://www.dsb.dk/Global/PDF/%C3%85rsrapport/2014/DSB%20-%20EKSPERTVURDERING%20IC42%20-%20sammenfattende%20rapport.pdf Arkiv]</ref><ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/12/05/1205121126.htm Rapport: Der er håb for IC4 | DR.dk] Den 5. december 2014</ref><ref name=ingDom>Andersen, Ulrik. "[http://ing.dk/artikel/eksperternes-dom-ic4-kan-blive-paa-skinnerne-172755 Eksperternes dom: IC4 kan blive på skinnerne]" ''[[Ingeniøren]]'', 5 December 2014. Tilgået: 6 December 2014.</ref>

; DSB's indsættelsesplan (juni 2015)
I juni 2015 i forbindelse med statusrapporten pr. 31. maj offentliggjorde DSB nedenstående indsættelsesplan, herunder de funktionelle forudsætninger for henholdsvis minimums- og maksimalindsættelse.<ref name="DSBmaj2015indsættelse">{{cite web |url=http://www.dsb.dk/Global/Om%20DSB/IC4/rapporter/IC4%20status%20maj%202015.pdf |title=Statusrapport IC4/IC2 Status pr. 31. maj 2015 side 3 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date= |access-date=17. juni 2015 |archive-date= 3. juli 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150703132943/http://www.dsb.dk/Global/Om%20DSB/IC4/rapporter/IC4%20status%20maj%202015.pdf |url-status=dead }}</ref> Ifølge DSB er ''minimumsindsættelse'' det antal togsæt, som er nødvendige af hensyn til den forventede køreplan og udfasningen af [[Litra ME|ME-lokomotiverne]]. ''Maksimalindsættelse'' er det antal IC4, som vil kunne indsættes, hvis de skitserede forudsætninger opfyldes.<ref name="DSBmaj2015indsættelse" /> I [[2019]] forventes 77 togsæt anvendt, heraf 9 til værkstedsreserve og evt. 2 til driftsreserve.<ref name="DSBmaj2015indsættelse" />

{|class="wikitable"
|-
! Udvikling (år/periode)
! Implementering
! Min.indsættelse (forudsætning)
! Maks.indsættelse (forudsætning)
! Start
! Daglig leverance til drift (togsæt)
! Driftsbehov ekskl. driftsreserve
! Mulig indsættelse inkl. driftsreserve
|-
| '''2013'''
| Regional Vest
| 
| 
| 
| 27
| 14
| 14+
|-
| '''2014.1'''
| Øget indsættelse i Re Vest
| Test af fastkobling på X-Lyn
| 
| jan-14
| 30 
| 19
| 19+
|-
| '''2014.2'''
| Øget indsættelse i Re Øst
| 
| 
| aug-14
| 32
| 16
| 16+
|-
| '''2015.1'''
| Yderligere indsættelse i Re Øst
| To softwarepakker indbygget
| 
| dec-14
| 36
| 20
| 20+
|-
| '''2015.2'''
| Trafikudvidelse Nordvestbanen
|
| Ny typegodkendelse <br /> Fastkoblet kørsel
| aug-15
| 40
| 20
| 40
|-
| '''2016'''
| Indsættelse i udvalgte IC
| 180 km/t
| 
| 
| 45
| 22
| 45
|-
| '''2017'''
| Øget indsættelse i IC og Sydbanen <br /> pga. udfasningen af ICE'erne
| Optimerede holdetider
| Kobling på vendestationer
| 
| 55
| 32
| 55
|-
| '''2018'''
| Øget indsættelse i IC <br /> og udfasning af ME-lokomotiverne
|
| Driftskobling
| 
| 63
| 52
| 63
|-
| '''2019'''
| Fuld indsættelse i fjerntrafikken
| Driftskobling fuld anvendelig
| 200 km/t
| 
| 68
| 66
| 68
|-
|}

; DSB's IC4-anbefaling (december 2016)
Den 15. december 2016 offentliggjorde DSB til Folketingets Transportudvalg i en 44 sider lang rapport sin anbefaling af IC4's videre anvendelse. Rapporten konkluderede i hovedtræk:<ref name="Anbefaling dec. 2016">{{cite web |url=https://www.dsb.dk/globalassets/om-dsb/presse/ic4-evaluering.pdf |title=IC4-anbefaling side 2 og 5 |language=da |last= |first= |work=dsb.dk |date=15. december 2016 |access-date= 15. december 2016}}</ref>
* At IC4 er en '''del af løsningen''' frem mod indsættelse af [[IC5]] i [[2027]].
* At der sker en '''minimalistisk idriftsættelse''' af IC4, hvor der frem til udfasningen anvendes 77 togsæt fordelt med ca. 40 togsæt i drift med passagerer og ca. 37 togsæt i drifts- og værkstedsreserve.
* At IC4 primært anvendes i '''regionaltrafikken'''.
* At der fremover alene fokuseres på at forbedre IC4-togsættenes '''driftsstabilitet og tilgængelighed'''. Derfor indstilles arbejdet med at indføre fire sammenkoblede togsæt, driftskobling og forbedre komforten i passagerafsnittene.
* At der som en '''forsikring af konsekvenserne''' af yderligere forværring af IC4-togsættenes driftsstabilitet forberedes udbud af vogne, som vil kunne anvendes sammen med et eventuelt yderligere antal ellokomotiver.

I 4. kvartal 2018 anvendtes 75 togsæt, hvoraf 52 togsæt indgik i driftspuljen. Af disse indsattes 36-40 togsæt i daglig drift. De resterende togsæt udgjorde en driftsreserve. Der planlagdes med 6 togsæt i Regional Vest (Odense-Fredericia, Fredericia-Struer og Odense-Svendborg), 17 togsæt i Regional Øst (Østerport-Kalundborg og Østerport-Nykøbing F), 7 togsæt Aarhus-Esbjerg og 6 togsæt i InterCity- og lyntog (Aarhus-Aalborg og Aarhus-København).<ref name="DSB4.kvartal2018">{{cite web |url=https://www.dsb.dk/globalassets/om-dsb/rapporter/ic4-og-ic2/ic4-rapport-4.-kvartal-2018.pdf |title=IC4-afrapportering 4. kvartal 2018 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date=7. februar 2019 |access-date=11. maj 2019 |archive-date=11. maj 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190511194551/https://www.dsb.dk/globalassets/om-dsb/rapporter/ic4-og-ic2/ic4-rapport-4.-kvartal-2018.pdf |url-status=dead }}</ref>

I august 2020 udtalte [[Rigsrevisionen]] at DSB havde færdiggjort togene, og afsluttede sagen.<ref>[https://www.rigsrevisionen.dk/media/2105550/1505-20.pdf Rigsrevisionen]{{Dødt link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}, august 2020</ref><ref name=ing2020aug12>[https://ing.dk/artikel/rigsrevision-dsbs-indsats-med-at-faerdigbygge-ic4-tilfredsstillende-237533 Rigsrevision: DSB's indsats med at færdigbygge IC4 er tilfredsstillende]. [[Ingeniøren]], 12. august 2020.</ref> I april 2021 valgtes eltog (senere navngivet [[IC5]]), til at stå for intercity-driften fra 2024.<ref>{{cite web |last1=Lindqvist |first1=Andreas |title=Fremtidens tog er fundet: Franske Alstom vinder kontrakten på IC4’s afløser |url=https://ing.dk/artikel/fremtidens-tog-fundet-franske-alstom-vinder-kontrakten-paa-ic4s-afloeser-245669 |website=[[Ingeniøren]] |archive-url= https://web.archive.org/web/20210412220533/https://ing.dk/artikel/fremtidens-tog-fundet-franske-alstom-vinder-kontrakten-paa-ic4s-afloeser-245669 |archive-date=12. april 2021 |language=da |date=12. april 2021 |url-status=live}}</ref> IC5 bliver dog først klar i 2027.

== Driftsstabilitet ==
;Målsætninger
I oktober 2011 vurderede Atkins, at det burde være realistisk at øge driftsstabiliteten, så IC4-flåden kunne køre i gennemsnit 7000 km mellem tekniske hændelser (der forsinkede toget mere end 5 minutter og 59 sekunder) i løbet af 2013, 15.000 km i oktober 2015, 20.000 km i april 2018 og 25.000 km mellem hændelser i 2022.<ref name="Atkins 2011 driftsstabilitet">{{cite web |url=http://www.scribd.com/doc/74129166/Atkins-IC4-Background-Report |title=Atkins-rapporten (2011), s. 54 |language=en |last= |first= |work=Ing.dk |date=29. november 2011 |access-date= 15. august 2015 }}</ref>

Af Prose-rapporten fra december 2014 fremgik følgende mål for km mellem tekniske hændelser:<ref name="Prose 2014 driftsstabilitet">{{cite web |url=http://www.dsb.dk/Global/PDF/%C3%85rsrapport/2014/DSB%20-%20EKSPERTVURDERING%20IC42%20-%20sammenfattende%20rapport.pdf |title=Prose-rapporten, sammenfatning (2014), s. 8 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date=5. december 2015 |access-date=15. august 2015 |archive-date= 8. december 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141208220753/http://www.dsb.dk/Global/PDF/%C3%85rsrapport/2014/DSB%20-%20EKSPERTVURDERING%20IC42%20-%20sammenfattende%20rapport.pdf |url-status=dead }}</ref>

{|class="wikitable"
|-
! Km mellem hændelser (MDBF)
! Fase 1 (K13-3)
! Fase 2 (K14-1)
! Fase 3 (K14-3)
! Fase 4 (K15-1)
! Fase 5 (K15-3)
! Fase 6 (K17)
! Fase 7 (K18)
! Fase 8 (K19)
|-
| Fjern- og Regional Øst (km)
| 6000
| 8000
| 10.000
| 12.000
| 14.000
| 16.000
| 18.000
| 20.000
|-
| Regional Vest (km)
| 5000
| 6000
| 7000
| 8500
| 10.500
| 13.000
| 16.000
| 20.000
|-
|}

;Realiseret
I 2009-2011 kørte IC4 gennemsnitligt ca. 2000 km<ref name="Driftsdata 2009-2013">{{cite web |url=http://www.dsb.dk/Global/PDF/%c3%85rsrapport/2013/DSB%20%c3%85rsrapport%202013.pdf |title=DSB's årsrapport 2013, s. 87 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date= |access-date=3. august 2015 |archive-date= 7. april 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140407064553/http://www.dsb.dk/Global/PDF/%C3%85rsrapport/2013/DSB%20%C3%85rsrapport%202013.pdf |url-status=dead }}</ref> mellem tekniske hændelser. Togets performance øgedes til 3600 km i 2012,<ref name="Driftsdata 2009-2013" /> 4500 km i 2013,<ref name="Driftsdata 2009-2013" /> ca. 6500 km i 2014<ref name="Dec.2014">[http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/tru/bilag/158/1495765.pdf Statusrapport December 2014 | Folketingets Transportudvalg] Offentliggjort den 11. februar 2015</ref> og 7400 km i 2015.<ref name="DSBdecember2015">{{cite web |url=http://www.dsb.dk/Global/Om%20DSB/IC4/rapporter/IC4%20status%20december%202015.pdf |title=Statusrapport IC4/IC2 Status pr. 31. december 2015 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date=9. februar 2016 |access-date=9. februar 2016 |archive-date=15. februar 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160215230645/http://www.dsb.dk/Global/Om%20DSB/IC4/rapporter/IC4%20status%20december%202015.pdf |url-status=dead }}</ref> I 2009-2011 kørte IC4 15.000-17.000 km mellem nedbrud, der indebar, at toget måtte tages ud af drift.<ref name="Driftsdata 2009-2013" /> I 2012-2015 forbedredes tallet til 53.000-67.000 km.<ref name="Driftsdata 2009-2013" /><ref name="Dec.2014" /><ref name="DSBdecember2015" />

{|class="wikitable"
|-
! Driftsudvikling (2012-2015)
! 2012<ref name="StatusDec2012"/><ref name="Driftsdata 2009-2013" />
! 2013<ref name="DSBjan2015" /><ref name="Driftsdata 2009-2013" />
! 2014<ref name="DSBjan2015" />
! 2015<ref name="DSBdecember2015" />
|-
| Antal km i drift
| 488.827
| 2.969.244
| 3.436.008
| 5.504.881
|-
| Rettidighed (%) 4:59
| -
| 93,9
| 93,0
| 93,6
|-
| Km mellem hændelser (MDBF)
| 3600
| 4519
| 6461
| 7400
|-
| Km mellem nedbrud
| 53.200
| 57.101
| 60.794
| 67.200
|-
|}

Fra og med 2016 ændredes opgørelsen af rettidighed/punktlighed til det skærpede målkrav på 2 minutter og 59 sekunder.

{|class="wikitable"
|-
! Driftsudvikling (2016-)
! 2016<ref name="DSBdecember2016">{{cite web |url=https://www.dsb.dk/globalassets/om-dsb/rapporter/ic4-og-ic2/ic4-status-for-december-2016.pdf |title=Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: December 2016 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date=27. januar 2017 |access-date= 23. april 2017}}</ref>
|-
| Antal km i drift
| 6.526.000
|-
| Rettidighed (%) 2:59
| 79,2
|-
| Km mellem hændelser (MDBF)
| 4804 (4:59)
|-
|}

=== 2007-2011 ===
[[Fil:IC4 19 at Rødovre.JPG|thumb|Togsæt 19 passerer [[Rødovre Station]] i december 2010.]]
I maj 2011 oplyste DSB, at den utilstrækkelige driftsstabilitet blev et stadig større problem i takt med en stigende anvendelse af IC4 i den daglige drift.<ref>{{Cite web |url=http://ing.dk/artikel/119016-dsb-redegoerelse-afsloerer-ingen-reservedele-til-ic4-tog |title=DSB-redegørelse afslører: Ingen reservedele til IC4-tog {{!}} Ingeniøren.dk |access-date= 6. februar 2013 |archive-date=18. november 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20111118094818/http://ing.dk/artikel/119016-dsb-redegoerelse-afsloerer-ingen-reservedele-til-ic4-tog |url-status=dead }}</ref> Ifølge Atkins-rapporten fra 2011 kørte de 14 NT-togsæt i perioden fra januar til juli 2011 i gennemsnit 2014 km mellem tekniske hændelser. En teknisk hændelse er et forhold ved toget, der medfører, at det forsinkes mere end 5 minutter og 59 sekunder. 12 af MPTO-togsættene kørte i samme periode i gennemsnit 1771 km mellem tekniske hændelser, og andre 6 MPTO-togsæt kørte fra februar til august 2011 i gennemsnit 1837 km mellem hændelser. DSB begrundede dette med, at de serieproducerede tog ikke havde kørt lige så mange kilometer som prototyperne, og at driftsstabiliteten forventedes øget, efterhånden som opgraderingspakkerne indbyggedes. Til sammenligning kørte DSB's 96 IC3-togsæt i perioden fra februar 2008 til januar 2009 i gennemsnit 33.750 km mellem hændelser.<ref name="AtkinsSide50"> Atkins-rapporten (2011), side 50 </ref> Ifølge Atkins var IC4's driftsstabilitet under alle omstændigheder lav, men en lav driftsstabilitet er ifølge Atkins ikke ualmindeligt, når nye tog sættes i drift. Fx kørte Øresundstogene i det første driftsår i 2000 kun 2500 km mellem hændelser, hvilket steg til 17.000 km mellem hændelser de efterfølgende fem driftsår.<ref name="AtkinsSide50"/>

{|class="wikitable"
|-
! 2009<ref name="Driftsdata 2009-2013" />
! ÅTD
|-
| Km mellem hændelser (MDBF)
| '''2200'''
|-
| Km mellem nedbrud
| '''15.900'''
|-
|}

{|class="wikitable"
|-
! 2010
! Februar<ref name="Jernbanen.juni.2010">Jernbanen nr. 3, juni 2010 side 11, 2. spalte</ref>
! Marts<ref name="Jernbanen.juni.2010"/>
|-
| Antal km i drift
| 58.000
| 82.000
|-
|}

{|class="wikitable"
|-
! 2010<ref name="Driftsdata 2009-2013" />
! ÅTD
|-
| Km mellem hændelser (MDBF)
| '''1800'''
|-
| Km mellem nedbrud
| '''17.100'''
|-
|}

{|class="wikitable"
|-
! 2011<ref name="Driftsdata 2009-2013" />
! ÅTD
|-
| Km mellem hændelser (MDBF)
| '''1800'''
|-
| Km mellem nedbrud
| '''15.200'''
|-
|}

=== 2012- ===
;2012
Efter at togene i juli 2012 genindsattes i kommerciel drift, kørte de i juli-september 2012 med en rettidighed på 97 % og oktober-december 2012 med en rettidighed på 93-94 %.<ref name="StatusDec2012"/> I juli 2012 kørte togene ca. 2000 km mellem hændelser, hvilket svarede til niveauet inden bremsesagen. Driftsstabiliteten øgedes til 4400 km mellem hændelser i september 2012 for efterfølgende at falde til 3300 km i december 2012.<ref name="StatusDec2012"/>

Antallet af togafgange steg fra 30 i juli til 893 i december 2012. I uge 50 måtte 110 (36,9 %) af de 298 planlagte IC4-afgange erstattes med IC3 eller MR. I uge 51 erstattedes 14 (4,7 %) af de 298 afgange med IC3 eller MR.<ref name="StatusDec2012"/> På trods af kørselsforbuddet i 1. halvår tilbagelagde IC4 i resten af 2012 i alt 488.827 km med passagerer.

{|class="wikitable"
|-
! 2012
! Jul.
! Aug.
! Sep.
! Okt.
! Nov.
! Dec.
! ÅTD
|-
| Antal km<ref name="StatusDec2012"/>
| 5910
| 37.516
| 66.142
| 96.377
| 102.147
| 181.335
| '''488.827'''
|-
| Antal togafgange<ref name="StatusDec2012"/>
| 30
| 219
| 390
| 577
| 642
| 893
| -
|-
| Km mellem hændelser<ref name="StatusDec2012"/>
| 1971
| 2345
| 4409
| 3109
| 3295
| 3297
| '''3600'''<ref name="Driftsdata 2009-2013" />
|-
| Km mellem nedbrud<ref name="StatusDec2012"/>
| 5910
| 37.516
| 32.047
| 24.094
| 51.075
| 181.335
| '''53.200'''<ref name="Driftsdata 2009-2013" />
|-
|}

;2013
I 2013 tilbagelagdes i alt knap 3 mio. km med IC4 i drift svarende til gennemsnitligt knap 250.000 km om måneden.<ref name="DSBjan2015" />

Fejltyperne på togene i januar og februar 2013 relaterede sig til dør- og skydetrin, IDU-skærmen i førerrummet, klimaanlægget og bremsesystemet.<ref name="status.feb"/> Relativt set var den faktiske daglige produktion pr. togsæt fortsat lav i januar og februar 2013. Med gennemsnitligt 17 togsæt i drift svarede dette til gennemsnitligt 450 km om dagen for hvert togsæt i drift. Niveauet for antal nedbrud steg drastisk fra december 2012 til januar 2013 men reduceredes atter i februar 2013 og endte på et niveau, der var en smule gunstigere end niveauet i november 2012. Niveauet for antal hændelser forbedredes en anelse fra december 2012 til januar 2013 og forbedredes yderligere i februar 2013 men var fortsat under det hidtil bedste niveau i september 2012. I perioden 15. januar - 28. februar 2013 planlagde DSB med 23 togsæt inkl. rotationskørsel (tomkørsel), heraf 17 togsæt i passagerdrift. Det faktiske antal togsæt i perioden varierede mellem 12 og 22 togsæt. Data om planlagt og faktisk produktion er ikke offentliggjort siden april 2013. Data om km mellem hændelser og nedbrud opgjordes i perioden juli-december 2013 "år til dato".

Fra december 2012 til oktober 2013 var der dagligt mellem 6 og 27 driftsklare togsæt.<ref>[http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/tru/spm/156/svar/1099712/1315661.pdf Folketingets Transportudvalg | 2013-14, TRU Alm. del - Endeligt svar på spørgsmål 156] Den 18. december 2013</ref>

I december 2013 kørte de driftsklare tog 7029 km mellem hver hændelse, der forsinkede togene mere end fem minutter. I hele 2013 var tallet dog noget lavere: 4519 km.<ref name="status.dec.2013"/>

Kolonnerne i tabellen nedenfor markeret med en streg (-) markerer, at der ikke er offentliggjort data for perioden.

{|class="wikitable"
|-
! 2013
! Jan.<ref name="status.feb">[http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/tru/bilag/228/1236074.pdf Statusrapport 28. februar 2013 | Folketingets Transportudvalg] Den 11. april 2013. Hentet den 3. maj 2013</ref>
! Feb.<ref name="status.feb"/>
! Mar.<ref name="status.apr.2013"/>
! Apr.<ref name="status.apr.2013"/>
! Maj
! Jun.
! Jul.<ref>[http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/tru/bilag/333/1275455.pdf Statusrapport pr. 31. juli 2013 | Folketingets Transportudvalg] Offentliggjort den 28. august 2013</ref>
! Aug.<ref name="Status.aug.2013"/>
! Sep.<ref>[http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/tru/bilag/60/1301122.pdf Statusrapport pr. 31. september 2013 side 3 og 10 | Folketingets Transportudvalg] Offentliggjort den 18. november 2013</ref>
! Okt.<ref>[http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/tru/bilag/73/1306646.pdf Statusrapport pr. 31. oktober 2013 side 3 og 10 | Folketingets Transportudvalg] Offentliggjort den 2. december 2013</ref>
! Nov.<ref>[http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/tru/bilag/140/1328504.pdf Statusrapport pr. 31. november 2013 side 3 og 10 | Folketingets Transportudvalg] Offentliggjort den 29. januar 2014</ref>
! Dec.<ref name="status.dec.2013"/>
! ÅTD<ref name="DSBjan2015" />
|-
| Planlagt produktion (km)
| 250.080
| 229.911
| 246.529
| 293.724
| -
| -
| -
| -
| -
| -
| -
| -
| -
|-
| Realiseret produktion (km)
| 221.719
| 214.371
| 187.130
| 230.991
| -
| -
| -
| -
| -
| -
| -
| -
| '''2.969.244'''<ref name="DSBjan2015" />
|-
| Realiseret produktion <br /> dagsgennemsnit (km)
| 7152
| 7656
| 6036
| 7700
| -
| -
| -
| -
| -
| -
| -
| -
| -
|-
| Rettidighed (%)
| 93,9
| 96,9
| 93
| 96,1
| -
| -
| 95,9
| 94,4
| 90,4
| 87,2
| 90,0
| 96,4
| '''93,9'''
|-
| Pålidelighed (%)
| 95,4
| 97,6
| 92
| 98,6
| -
| -
| 95,4
| 96,1
| 92,3
| 90,8
| 92,2
| 96,2
| -
|-
| Km mellem hændelser
| 3445
| 4051
| -
| 4447
| -
| -
| 3629
| 4099
| 4193
| 4309
| 4361
| 4519
| '''4519'''<ref name="Driftsdata 2009-2013" />
|-
| Km mellem nedbrud
| 19.803
| 60.771
| - 
| 126.749
| -
| -
| 48.697
| 52.940
| 56.709
| 56.413
| 55.002
| 57.101
| '''57.101'''<ref name="Driftsdata 2009-2013" />
|}

;2014
I 2014 ankom mellem 81,8 og 97,4 % af de realiserede afgange med IC4 rettidigt (dvs. maksimalt 5 minutter og 59 sekunder forsinket) svarende til et gennemsnit for året på 92,8 %, hvilket var lavere end i 2013 (96,4 %). I 2014 var rettidigheden højest i marts og lavest i oktober.

Mellem 86,9 og 96,1 % af de planlagte afgange realiseredes på månedsbasis (pålidelighed). Pålideligheden var højest i marts og lavest i juni og gennemsnitligt for året 90,6 %, hvilket også var lavere end året før (96,2 %).

Målt på km mellem hændelser og km mellem nedbrud var udviklingen i IC4's driftsstabilitet i 2014 ikke tilfredsstillende og endte gennemsnitligt på 6461 km, hvilket var en forbedring i forhold til 2013 (4519 km). I marts kørte IC4 8528 km mellem hændelser, hvilket faldt til 4068 km i juni for igen at øges til omkring 6301 i juli og august for derefter at falde til 5606 km i september. I november steg antallet af km mellem hændelser til 15.626, hvilket var årets bedste præstation. I februar var der 292.734 km mellem nedbrud, hvilket faldt til 30.645 km i maj. I juli og august øgedes det til hhv. 39.906 og 154.515 km men faldt i september til 82.695 km og i oktober til 61.144 km. I november øgedes antallet af km mellem nedbrud til 140.000 km, hvilket kun var overgået af præstationerne i februar og august. I december halveredes niveauet til 71.000 km. Gennemsnitligt var der i 2014 60.794 km mellem nedbrud, hvilket var stort set uændret i forhold til 2013 (57.101 km).

Ifølge DSB's halvårsregnskab faldt driftsstabiliteten i 2. kvartal efter en positiv udvikling de forudgående kvartaler.<ref>[http://www.dsb.dk/om-dsb/presse/pressemeddelelser/solidt-resultat-i-1-halvar/ Pressemeddelelse: Solidt resultat i 1. halvår | DSB.dk] Den 20. august 2014</ref>

{|class="wikitable"
|-
! 2014
! Jan.<ref>[http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/tru/bilag/243/1358668.pdf Statusrapport Januar 2014 | Folketingets Transportudvalg] Offentliggjort den 11. april 2014</ref>
! Feb.<ref name=autogeneret2>[http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/tru/bilag/246/1359471.pdf Statusrapport Februar 2014 | Folketingets Transportudvalg] Offentliggjort den 15. april 2014</ref>
! Mar.<ref>[http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/tru/bilag/285/1374899.pdf Statusrapport Marts 2014 | Folketingets Transportudvalg] Offentliggjort den 28. maj 2014</ref>
! Apr.<ref>[http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/tru/bilag/339/1387901.pdf Statusrapport April 2014 | Folketingets Transportudvalg] Offentliggjort den 14. juli 2014</ref>
! Maj<ref>[http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/tru/bilag/339/1387900.pdf Statusrapport Maj 2014 | Folketingets Transportudvalg] Offentliggjort den 14. juli 2014</ref>
! Jun.<ref>[http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/tru/bilag/365/1393743.pdf Statusrapport Juni 2014 | Folketingets Transportudvalg] Offentliggjort den 26. august 2014</ref>
! Jul.<ref>[http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/tru/bilag/417/1404399.pdf Statusrapport Juli 2014 | Folketingets Transportudvalg] Offentliggjort den 2. oktober 2014</ref>
! Aug.<ref>[http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/tru/bilag/19/1412253.pdf Statusrapport August 2014 | Folketingets Transportudvalg] Offentliggjort den 24. oktober 2014</ref>
! Sep.<ref>[http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/tru/bilag/45/1421785.pdf Statusrapport September 2014 | Folketingets Transportudvalg] Offentliggjort den 18. november 2014</ref>
! Okt.<ref name="Okt. og nov. 2014">[http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/tru/bilag/120/1485164.pdf Statusrapport November 2014 | Folketingets Transportudvalg] Offentliggjort den 13. januar 2015</ref>
! Nov.<ref name="Okt. og nov. 2014"/>
! Dec.<ref name="Dec.2014" />
! ÅTD<ref name="Dec.2014"/>
|-
| Rettidighed (%)
| 95,1
| 96,6
| 97,4
| 92,9
| 94,8
| 93,7
| 94,2
| 94,5
| 92,6
| 81,8
| 90,8
| 94,0
| '''93,0'''<ref name="DSBjan2015" />
|-
| Pålidelighed (%)
| 87,6
| 92,1
| 96,1
| 93,8
| 91,4
| 86,9
| 89,9
| 91,5
| 93,2
| 88,8
| 89,0
| 87,4
| '''90,6'''
|-
| Km mellem hændelser (MDBF)
| 7271
| 6970
| 8528
| 6770
| 4378
| 4068
| 6301
| 6307
| 5606
| 6369
| 15.626
| 8912
| '''6461'''
|-
| Km mellem nedbrud
| 76.349
| 292.734
| 83.149
| 43.521
| 30.645
| 31.324
| 39.906
| 154.515
| 82.695
| 61.144
| 140.630
| 71.295
| '''60.794'''
|-
| Realiseret produktion (km)
| - 
| -
| -
| -
| -
| -
| -
| -
| -
| -
| -
| -
| '''3.436.008'''<ref name="DSBjan2015" />
|}

;2015
{|class="wikitable"
|-
! 2015
! Jan.<br/><ref name="DSBjan2015" />
! Feb.<br/><ref name="DSBfeb2015">{{cite web |url=http://www.dsb.dk/Global/Om%20DSB/IC4/rapporter/ic4%20status%20februar%202015.pdf |title=Statusrapport IC4/IC2 Status pr. 28. februar 2015 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date=19. marts 2015 |access-date=21. marts 2015 |archive-date= 2. april 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150402145002/http://www.dsb.dk/Global/Om%20DSB/IC4/rapporter/ic4%20status%20februar%202015.pdf |url-status=dead }}</ref>
! Mar.<br/><ref name="DSBmar2015">{{cite web |url=http://www.dsb.dk/Global/Om%20DSB/IC4/rapporter/IC4%20status%20for%20marts%202015.pdf |title=Statusrapport IC4/IC2 Status pr. 31. marts 2015 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date=21. april 2015 |access-date=23. april 2015 |archive-date=14. juli 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150714044155/http://www.dsb.dk/Global/Om%20DSB/IC4/rapporter/IC4%20status%20for%20marts%202015.pdf |url-status=dead }}</ref>
! Apr.<br/><ref name="DSBapr2015" />
! Maj<br/><ref name="DSBmaj2015" />
! Jun.<br/><ref name="DSBjuni2015" />
! Jul.<br/><ref name="DSBjuli2015">{{cite web |url=http://www.dsb.dk/Global/Om%20DSB/IC4/rapporter/IC4%20status%20juli%202015.pdf |title=Statusrapport IC4/IC2 Status pr. 31. juli 2015 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date= |access-date=27. august 2015 |archive-date=23. september 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150923220717/http://www.dsb.dk/Global/Om%20DSB/IC4/rapporter/IC4%20status%20juli%202015.pdf |url-status=dead }}</ref>
! Aug.<br/><ref name="DSBaugust2015">{{cite web |url=http://www.dsb.dk/Global/Om%20DSB/IC4/rapporter/ic4%20status%20august%202015.pdf |title=Statusrapport IC4/IC2 Status pr. 31. august 2015 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date= |access-date=17. september 2015 |archive-date= 4. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160304194023/http://www.dsb.dk/Global/Om%20DSB/IC4/rapporter/ic4%20status%20august%202015.pdf |url-status=dead }}</ref>
! Sep.<br/><ref name="DSBseptember2015">{{cite web |url=http://www.dsb.dk/Global/Om%20DSB/IC4/rapporter/IC4%20status%20september%202015.pdf |title=Statusrapport IC4/IC2 Status pr. 30. september 2015 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date=25. november 2015 |access-date=25. november 2015 |archive-date=26. november 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20151126050119/http://www.dsb.dk/Global/Om%20DSB/IC4/rapporter/IC4%20status%20september%202015.pdf |url-status=dead }}</ref>
! Okt.<br/><ref name="DSBoktober2015">{{cite web |url=http://www.dsb.dk/Global/Om%20DSB/IC4/rapporter/IC4%20status%20oktober%202015.pdf |title=Statusrapport IC4/IC2 Status pr. 31. oktober 2015 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date=8. december 2015 |access-date=8. december 2015 |archive-date=10. december 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20151210223345/http://www.dsb.dk/Global/Om%20DSB/IC4/rapporter/IC4%20status%20oktober%202015.pdf |url-status=dead }}</ref>
! Nov.<br/><ref name="DSBnovember2015">{{cite web |url=http://www.dsb.dk/Global/Om%20DSB/IC4/rapporter/IC4%20status%20november%202015.pdf |title=Statusrapport IC4/IC2 Status pr. 30. november 2015 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date=5. januar 2016 |access-date=6. januar 2016 |archive-date=15. februar 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160215230648/http://www.dsb.dk/Global/Om%20DSB/IC4/rapporter/IC4%20status%20november%202015.pdf |url-status=dead }}</ref>
! Dec.<br/><ref name="DSBdecember2015" />
! ÅTD<br/><ref name="DSBdecember2015" /><ref name="2. halvår 2015">{{cite web |url=http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/tru/bilag/256/1626010.pdf |title=IC4 status for 2. halvår 2015 | date=15. april 2016 |language=da |last= |first= |work=FT.dk |access-date=27. april 2016 }}</ref>
|-
| Planlagt produktion (km)
| 450.000
| -
| -
| -
| -
| -
| -
| -
| -
| -
| -
| -
| -
|- 
| Realiseret produktion (km)
| 400.333
| 370.000
| 410.000
| 432.015
| 546.604
| 486.216
| 473.530
| 463.183
| 456.000
| 487.000
| 480.000
| 500.000
| '''5.504.881'''
|-
| Rettidighed (%)
| 95,5
| 97,0
| 96,4
| 95,2
| 95,1
| 94,4
| 95,4
| 93,6
| 92,7
| 88,9
| 86,4
| 92,9
| '''93,6'''
|-
| Km mellem hændelser (MDBF)
| 7023
| 11.246
| 8399
| 8817
| 7699
| 8840
| 7516
| 6617
| 8800
| 7300
| 5400
| 5500
| '''7400'''
|-
| Km mellem nedbrud
| 66.722
| 74.226
| 137.179
| 108.004
| 36.440
| 486.216
| 236.765
| 51.465
| 65.000
| 60.900
| 37.000
| 49.900
| '''67.200'''
|}

;2016
Fra og med 2016 opgøres rettidighed i DSB's månedlige statusrapporter til Transport- og Bygningsministeriet og Folketinget ud fra det skærpede mål 2:59 i henhold til trafikkontrakten mellem DSB og ministeriet. Hidtil har IC4's rettidighedsdata været opgjort ud fra kriteriet 4:59. Endvidere er rettidighed opgjort i 'togrettidighed', der er inkl. aflysninger. Data fra og med 2016 er derfor ikke sammenlignelige med tidligere år. Km mellem hændelser defineres fortsat ud fra kriteriet 4:59. Data herom er derfor sammenlignelige med tidligere år. Km mellem nedbrud offentliggøres ikke længere.

MDBF faldt i 2016, hvor DSB ellers forventede, at IC4's driftsstabilitet ville forbedres.<ref>{{cite web|url=https://ing.dk/artikel/ic4-praesterer-ny-bundrekord-ringere-end-foer-redningsplan-186599|title=IC4 præsterer ny bundrekord: Ringere end før redningsplan|work=[[Ingeniøren]] |date=6. september 2016}}<!--tabel med MDBF siden 2013--></ref> I 2016 tilbagelagde flåden 1 mio. flere km end i 2015.

{|class="wikitable"
|-
! 2016
! Jan.<br/><ref name="DSBjan2016">{{cite web |url=http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/tru/bilag/256/1626008.pdf |title=Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: Januar 2016 |language=da |last= |first= |work=FT.dk |date=27. april 2016 |access-date= 2. maj 2016}}</ref>

! Feb.<br/><ref name="DSBfeb2016">{{cite web |url=http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/tru/bilag/256/1626009.pdf |title=Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: Februar 2016 |language=da |last= |first= |work=FT.dk |date=27. april 2016 |access-date= 2. maj 2016}}</ref>

! Mar.<br/><ref name="DSBmar2016">{{cite web |url=http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/tru/bilag/266/1629479.pdf |title=Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: Marts 2016 |language=da |last= |first= |work=FT.dk |date=2. maj 2016 |access-date= 4. maj 2016}}</ref>

! Apr.<br/><ref name="DSBapr2016">{{cite web |url=http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/tru/bilag/295/1640865.pdf |title=Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: April 2016 |language=da |last= |first= |work=FT.dk |date=30. maj 2016 |access-date= 1. juni 2016}}</ref>

! Maj<br/><ref name="DSBmaj2016">{{cite web |url=http://www.dsb.dk/globalassets/om-dsb/rapporter/ic4-og-ic2/ic4-status-for-maj-2016.pdf|title=Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: Maj 2016 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date=22. juni 2016 |access-date= 15. juli 2016}}</ref>

! Jun.<br/><ref name="DSBjuni2016">{{cite web |url=https://www.dsb.dk/globalassets/om-dsb/rapporter/ic4-og-ic2/ic4-status-for-juni-2016.pdf|title=Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: Juni 2016 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date=25. august 2016 |access-date= 10. september 2016}}</ref>

! Jul.<br/><ref name="DSBjuli2016">{{cite web |url=https://www.dsb.dk/globalassets/om-dsb/rapporter/ic4-og-ic2/ic4-status-for-juli-2016.pdf|title=Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: Juli 2016 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date=25. august 2016 |access-date= 10. september 2016}}</ref>

! Aug.<br/><ref name="DSBaugust2016">{{cite web |url=https://www.dsb.dk/globalassets/om-dsb/rapporter/ic4-og-ic2/ic4-status-for-august-2016.pdf|title=Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: August 2016 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date=26. september 2016 |access-date= 9. oktober 2016}}</ref>

! Sep.<br/><ref name="DSBseptember2016">{{cite web |url=https://www.dsb.dk/globalassets/om-dsb/rapporter/ic4-og-ic2/ic4-status-for-september-2016.pdf |title=Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: September 2016 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date=24. oktober 2016 |access-date= 1. november 2016}}</ref>

! Okt.<br/><ref name="DSBoktober2016">{{cite web |url=https://www.dsb.dk/globalassets/om-dsb/rapporter/ic4-og-ic2/ic4-status-for-oktober-2016.pdf |title=Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Oktober 2016 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date=28. november 2016 |access-date= 1. december 2016}}</ref>

! Nov.<br/><ref name="DSBnovember2016">{{cite web |url=https://www.dsb.dk/globalassets/om-dsb/rapporter/ic4-og-ic2/ic4-status-for-november-2016.pdf| title=Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: November 2016 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date=22. december 2016 |access-date= 23. april 2017}}</ref>

! Dec.<br/><ref name="DSBdecember2016" />

! ÅTD<br/><ref name="DSBdecember2016" />

|-
| Realiseret produktion (km)
| 505.000
| 470.000
| 480.000
| 510.000
| 530.000
| 570.000
| 540.000
| 595.000
| 560.000
| 580.000
| 581.000
| 605.000
| '''6.526.000'''
|-
| Togrettidighed, 2:59 (%)
| 80,6
| 83,2
| 80,8
| 79,1
| 75,8
| 75,4
| 85,0
| 81,5
| 81,5
| 79,2
| 68,8
| 83,1
| '''79,2'''
|-
| Km mellem hændelser, 4:59 (MDBF)
| 4993
| 5344
| 4354
| 5046
| 4652
| 4421
| 4079
| 4256
| 3503
| 5734
| 5872
| 7213
| '''4804'''
|}

;2017
Fra og med 2017 opgjordes MDBF ud fra det skærpede mål på 2:59 og ikke som tidligere 4:59.

I 2017 tilbagelagde IC4 i alt 6,5 mio. km i drift, hvilket var på niveau med 2016. Ved udgangen af 2017 udgjorde IC4-produktionen 16 % af DSB's produktion med dieselmateriel, og der planlagdes med en driftspulje på 52 togsæt, hvoraf gennemsnitligt 45 togsæt leveredes til driften. Heraf planlagdes med 40 togsæt til indsættelse i daglig drift fordelt på 20 togsæt i regional vest, 12 togsæt i regional øst og 8 togsæt som intercity- og lyntog. 75 af de 77 driftsgodkendte togsæt var i drift i løbet af 2017.<ref name="FTdecember2017">{{cite web|url=http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/TRU/bilag/166/1854037.pdf |title=Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: December 2017 |language=da |last= |first= |work=Folketinget.dk |date=7. februar 2018 |access-date= 12. februar 2018}}</ref>

{|class="wikitable"
|-
! 2017
! Jan.<br/><ref name="DSBjan2017">{{cite web |url=https://www.dsb.dk/globalassets/om-dsb/rapporter/ic4-og-ic2/ic4-status-januar-2017.pdf |title=Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Januar 2017 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date=17. marts 2017 |access-date= 23. april 2017}}</ref>

! Feb.<br/><ref name="DSBfeb2017">{{cite web |url=https://www.dsb.dk/globalassets/om-dsb/rapporter/ic4-og-ic2/ic4-status-februar-2017.pdf |title=Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Februar 2017 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date=7. april 2017 |access-date= 23. april 2017}}</ref>

! Mar.<br/><ref name="DSBmar2017">{{cite web |url=https://www.dsb.dk/globalassets/om-dsb/rapporter/ic4-og-ic2/ic4-status-for-marts-2017.pdf |title=Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Marts 2017 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date=9. maj 2017 |access-date= 16. juni 2017}}</ref>

! Apr.<br/><ref name="DSBapr2017">{{cite web |url=https://www.dsb.dk/globalassets/om-dsb/rapporter/ic4-og-ic2/ic4-status-for-april-2017.pdf |title=Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: April 2017 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date=6. juni 2017 |access-date= 16. juni 2017}}</ref>

! Maj<br/><ref name="DSBmaj2017">{{cite web |url=https://www.dsb.dk/globalassets/om-dsb/rapporter/ic4-og-ic2/ic4-status-for-maj-2017.pdf |title=Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Maj 2017 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date=29. juni 2017 |access-date= 10. september 2017}}</ref>

! Jun.<br/><ref name="DSBjuni2017">{{cite web |url=https://www.dsb.dk/globalassets/om-dsb/rapporter/ic4-og-ic2/ic4-status-for-juni-2017.pdf |title=Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Juni 2017 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date=15. august 2017 |access-date= 10. september 2017}}</ref>

! Jul.<br/><ref name="DSBjuli2017">{{cite web |url=https://www.dsb.dk/globalassets/om-dsb/rapporter/ic4-og-ic2/ic4-status-for-juli-2017.pdf |title=Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Juli 2017 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date=4. september 2017 |access-date= 19. september 2017}}</ref>

! Aug.<br/><ref name="DSBaugust2017">{{cite web |url=https://www.dsb.dk/globalassets/om-dsb/rapporter/ic4-og-ic2/ic4-status-for-august-2017.pdf |title=Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: August 2017 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date=19. september 2017 |access-date= 26. september 2017}}</ref>

! Sep.<br/><ref name="DSBseptember2017">{{cite web |url=https://www.dsb.dk/globalassets/om-dsb/rapporter/ic4-og-ic2/ic4-status-for-september-2017.pdf |title=Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: September 2017 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date=26. oktober 2017 |access-date= 1. november 2017}}</ref>

! Okt.<br/><ref name="FToktober2017">{{cite web |url=http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/TRU/bilag/66/1823873.pdf |title=Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Oktober 2017 |language=da |last= |first= |work=Folketinget.dk |date=27. november 2017 |access-date= 28. november 2017}}</ref>

! Nov.<br/><ref name="FTnovember2017">{{cite web |url=http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/TRU/bilag/99/1839046.pdf |title=Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: November 2017 |language=da |last= |first= |work=Folketinget.dk |date=19. december 2017 |access-date= 21. december 2017}}</ref>

! Dec.<br/><ref name="FTdecember2017" />

! ÅTD<br/><ref name="FTdecember2017" />

|-
| Realiseret produktion (km)
| 635.000
| 561.000
| 165.000
| 540.000
| 625.000
| 556.000
| 528.000
| 585.000
| 587.000
| 591.000
| 560.000
| 560.000
| '''6.523.000'''
|-
| Togpunktlighed, 2:59 (%)
| 83,2
| 83,6
| 88,4
| 88,6
| 85,6
| 87,0
| 86,3
| 85,6
| 82,6
| 79,7
| 81,2
| 89,8
| '''85,3'''
|-
| Km mellem hændelser, 2:59 (MDBF)
| 4542
| 3673
| 4243
| 4194
| 4407
| 4635
| 5496
| 5322
| 4256
| 3537
| 5131
| 4860
| '''4492'''
|}

;2018
{|class="wikitable"
|-
! 2018
! Jan.<ref name="FTjanuar2018">{{cite web|url=http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/TRU/bilag/210/1864612.pdf |title=Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Januar 2018 |language=da |last= |first= |work=Folketinget.dk |date=2. marts 2018 |access-date= 29. marts 2018}}</ref>
! Feb.<ref name="FTfebruar2018">{{cite web|url=http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/TRU/bilag/311/1899490.pdf |title=Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Februar 2018 |language=da |last= |first= |work=Folketinget.dk |date=23. maj 2018 |access-date= 11. juni 2018}}</ref>
! Mar.<ref name="FTmarts2018">{{cite web|url=http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/TRU/bilag/311/1899491.pdf |title=Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Marts 2018 |language=da |last= |first= |work=Folketinget.dk |date=23. maj 2018 |access-date= 11. juni 2018}}</ref>
! Apr.<ref name="FTmarts2018_2">{{cite web|url=http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/TRU/bilag/311/1899492.pdf |title=Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: April 2018 |language=da |last= |first= |work=Folketinget.dk |date=23. maj 2018 |access-date= 11. juni 2018}}</ref>
! 2. kvartal<ref name="DSB2.kvartal2018">{{cite web|url=https://www.dsb.dk/globalassets/om-dsb/rapporter/ic4-og-ic2/ic4-rapport-2.-kvartal-2018.pdf|title=IC4-afrapportering 2. kvartal 2018 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date=19. oktober 2018 |access-date= 11. maj 2019}}</ref>
! 3. kvartal<ref name="DSB3.kvartal2018">{{cite web|url=https://www.dsb.dk/globalassets/om-dsb/rapporter/ic4-og-ic2/ic4-rapport-3.-kvartal-2018.pdf|title=IC4-afrapportering 3. kvartal 2018 |language=da |last= |first= |work=DSB.dk |date=21. januar 2019 |access-date= 11. maj 2019}}</ref>
! 4. kvartal<ref name="DSB4.kvartal2018" />
!Åtd<ref name="DSB4.kvartal2018" />
|-
| Realiseret produktion (km)
| 624.000
| 663.000
| 666.000
| 635.000
| n/a
| n/a
| n/a
| n/a
|-
| Togpunktlighed, 2:59 (%)
| 90,6
| 84,1
| 88,4
| 89,8
| n/a
| n/a
| n/a
| n/a
|-
| Km mellem hændelser, 2:59 (MDBF)
| 3952
| 3453
| 4722
| 4668
| 4495
| 4644
| 6975
| 4387
|}

== Kundetilfredshed ==
Ifølge DSB viste en kundetilfredshedsmåling i 4. kvartal 2014, at IC4 var DSB's mest populære togtype med en score på 7,9 på en skala fra 1-10.<ref name="DSBjan2015" />

== Vedligeholdelse og eftersyn ==
Togene vedligeholdes på DSB's driftsværksted ved Sonnesgade i [[Aarhus]]. Efterhånden som flere af togene kom ud at køre, blev kontrollen med togsættene også væsentlig mindre. Indtil udgangen af 2013 skulle hvert enkelt IC4-togsæt igennem en sikkerhedsinspektion hver 7. dag, hvilket indebar, at tre tog hver dag ikke kunne indgå i driften. Ved udgangen af december 2013 forventede DSB, at to tilfældigt udvalgte IC4-togsæt hver havde kørt 15.000 km testkørsel uden nedbrud. Fra januar 2014 forventedes hele flåden derfor at få grønt lys fra [[Trafikstyrelsen]] til at køre på samme vilkår og gennemgå samme eftersyn som andre tog. Det ville indebære, at IC4 fremover skulle til små eftersyn ved 20.000 og 40.000 km og et større eftersyn ved 100.000 km.<ref name="Ing.3.dec.2013"/> Som følge af at DSB i marts og april 2014 konstaterede revner i aksellejerne på en række IC4- og IC2-tog, valgte man indtil videre at bibeholde 7-dages inspektionerne.<ref name=autogeneret2 />

I februar [[2015]] oplyste DSB, at man ikke længere inspicerede IC4-togsættene hvert 7. døgn. I stedet var man gået over til at inspicere togene efter 30.000 kørte km. Denne grænse havde man valgt for at finde eventuelle skader på hjul og støddæmpere så tidligt som muligt. Inspektionerne indebar visuel kontrol af løbeflader på hjulene og af togets støddæmpere. De oprindelige støddæmperne ville efterhånden blive udskiftet med en ny og bedre type.<ref name="Ing. 6. feb. 2015"> {{cite web | url=http://ing.dk/artikel/revner-i-ic4s-aksellejer-spoeger-igen-173974 | title=Revner i IC4's aksellejer spøger igen | publisher=Ing.dk | access-date=2015-02-06 }}</ref>

Ifølge DSB's uddybende statusnotat fra den 28. august 2015 havde DSB siden januar 2015 kontrolleret hjulene ved inspektion for hver 7.500 km, ligesom detektorer, som DSB har installeret i samarbejde med Banedanmark i sporene, automatisk overvåger flåden.<ref name="Uddybende status august 2015"> {{cite web | url=http://www.ft.dk/samling/20142/almdel/tru/bilag/52/1545219.pdf | title= Transportudvalget 2014-15 (2. samling) TRU Alm. del Bilag 52 - Notat: IC4-status | publisher=FT.dk | date= 28. august 2015 | access-date=12. oktober 2015 }}</ref><ref name="Slipper for at udskifte aksellejer"> {{cite web | url=http://ing.dk/artikel/dsb-slipper-alligevel-udskifte-aksellejer-paa-ic4-179315 | title=DSB slipper alligevel for at udskifte aksellejer på IC4 | publisher=Ing.dk | date= 8. oktober 2015 | access-date=12. oktober 2015 }}</ref>

<!-- === Efter IC4 === -->
I februar 2016 begyndte DSB processen med at indkøbe 275 el-tog til godt 20 mia. kr., hvoraf nogle skal afløse IC4.<ref name="Ing. 2. feb. 2016"> {{cite web | url=http://ing.dk/artikel/dsb-indleder-milliardindkoeb-af-eltog-181904 | title=DSB indleder milliardindkøb af eltog | publisher=[[Ingeniøren]] | author=Ulrik Andersen |access-date=2. februar 2016 }}</ref><ref name="Togkapløb i gang"> {{cite web | url=http://ing.dk/artikel/togkaploeb-om-milliardkontrakter-i-fuld-gang-172379 | title=Togkapløb om milliardkontrakter i fuld gang | publisher=DSB.dk | date= 24. november 2014 | access-date=2. februar 2016 }}</ref><ref name="Fremtidens tog koster 20 mia. kr."> {{cite web | url=http://ing.dk/artikel/dsb-fremtidens-tog-koster-20-milliarder-170361 | title=DSB: Fremtidens tog koster 20 mia. kr. | publisher=Ing.dk | date= 26. august 2014 | access-date=2. februar 2016 }}</ref><ref name="DSB pressemeddelelse Fremtidens tog"> {{cite web | url=http://www.dsb.dk/om-dsb/presse/pressemeddelelser/beslutningsoplag-vedrorende-fremtidens-tog/ | title=DSB pressemeddelelser: Beslutningsoplæg vedrørende Fremtidens tog | publisher=DSB.dk | date= 26. august 2014 | access-date=2. februar 2016 }}</ref>

== Uheld og ulykker ==
=== Marslev-hændelsen (2011) ===
[[Fil:DSB IC4 27 in Odense 03.JPG|thumb|Togsæt 27 i [[Odense Banegård|Odense]] den 28. oktober 2011.]]
Den [[7. november]] [[2011]] om eftermiddagen passerede IC4-togsæt MG 5627 – der med ca. 180 km/t var på vej fra København til Aarhus som [[lyntog]] 47 – et signal, der viste stop ved [[Marslev]], 9 km øst for Odense med det resultat, at togsættet standsede blot 374 meter bag ved et forankørende godstog, der skulle holde for stop. Efterfølgende fik hele IC4-flåden kørselsforbud, og sagen blev undersøgt af [[Havarikommissionen]], der offentliggjorde en foreløbig redegørelse den 30. januar 2012.<ref>[http://www.hcl.dk/da/havarirapporter/~/media/Files/Havarikommissionen/Havarirapporter/Jernbane%202011/20111107%2020120130%20Forelbig%20redegrelse%20%20opdateret%20udgave%20%20MG%205627%20%20Bremseproblemer%20ved%20Marslev.ashx Foreløbig redegørelse - opdateret udgave: IC4-togsæt passeret signal i ”stop” ved Marslev den 7. november 2011 | Havarikommissionen]{{Dødt link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} Den 30. januar 2012</ref> Havarikommissionen offentliggjorde sin endelige rapport den 30. august 2013. Havarikommissionen konkluderede, at der blev konstateret flere fysiske og softwaremæssige fejl i togenes bremsesystemer, og at systemet til beskyttelse mod hjulblokering under glatte forhold ikke kunne hindre hjulblokering, og at togets hastighed, position og tilbagelagte afstand derfor ikke kunne fastslås under bremsningen.<Ref>
[http://havarikommissionen.dk/index.php?option=com_contentbuilder&view=list&Itemid=163&lang=da&contentbuilder_download_file=1555d83f16abdd10ff476b4d3af9caf70e47e1ef Havarikommissionens endelige rapport] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180130013840/http://havarikommissionen.dk/index.php?option=com_contentbuilder&view=list&Itemid=163&lang=da&contentbuilder_download_file=1555d83f16abdd10ff476b4d3af9caf70e47e1ef |date=30. januar 2018 }} Den 30. august 2013
</ref>

=== Rangeruheld ===
Den [[6. august]] [[2012]] indtraf et mindre rangeruheld, da IC4-togsæt 5631 påkørte IC4-togsæt 5642 med ca. 5 km/t ved klargøringscentret i Kastrup.<ref>[http://hcl.dk/da/havarirapporter/~/media/Files/Havarikommissionen/Havarirapporter/Jernbane%202012/20120806%20_%20Redegoerelse%20_%20MG%205631%20ramlet%20med%20anden%20MG%20under%20rangering%20paa%20KAC.ashx Redegørelse - MG 5631 kollideret med anden MG under rangering på Klargørings- center Kastrup (KAC) | Havarikommissionen]{{Dødt link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} Den 12. september 2012</ref><ref>{{Cite web |url=http://ing.dk/artikel/131031-ic4-koersel-indstillet-efter-sammenstoed-i-kastrup |title=IC4-kørsel indstillet efter sammenstød i Kastrup {{!}} Ingeniøren.dk |access-date= 2. februar 2013 |archive-date=17. oktober 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20121017123657/http://ing.dk/artikel/131031-ic4-koersel-indstillet-efter-sammenstoed-i-kastrup |url-status=dead }}</ref>

Den [[19. oktober]] [[2013]] påkørte et IC4-tog sporstopperen for enden af spor 2 på [[Esbjerg Station]] ved lav hastighed.<ref>[http://ing.dk/artikel/ic4-tog-glipper-stop-og-koerer-ind-i-bom-163650 IC4-tog glipper stop og kører ind i bom | ing.dk] Den 23. oktober 2013</ref>

Den [[9. december]] 2013 stødte et IC4-tog sammen med et andet IC4-tog ved Esbjerg Station, da togene skulle [[Scharfenbergkobling|sammenkobles]]. Ingen kom til skade ved uheldet, der resulterede i skader på togenes koblinger og på fronten på minimum et af togsættene. Begge togsæt var testtog, der ikke indgik i den kommercielle togdrift, og ifølge DSB ville de to togsæt ikke komme til at mangle i den almindelige drift. Hændelsen blev efterfølgende undersøgt af Havarikommissionen.<ref>[http://ing.dk/artikel/ic4-tog-stoedt-sammen-i-esbjerg-164882 IC4-tog stødt sammen i Esbjerg | Ing.dk] Den 9. december 2013</ref>

Den [[19. december]] 2014 stødte MG 5838 sammen med MG 5646, der holdt stille på rangerterrænet ved [[Aalborg Station]]. Uheldet skete ved ca. 5 km/t, og DSB igangsatte en intern undersøgelse af hændelsen. Bortset fra en lokomotivfører i det kørende tog var begge tog tomme ved sammenstødet.<ref>[http://ing.dk/artikel/saa-skete-det-igen-ic4-tog-stoedte-sammen-under-rangering-173325 Så skete det igen: IC4 stødte sammen under rangering | Ing.dk] Den 8. januar 2014</ref>

=== Storebælt (2019) ===
{{main|Togulykken på Storebæltsbroen 2019}}
Den [[2. januar]] [[2019]] kl. 07.35 var to sammenkoblede IC4-togsæt, der var på vej fra [[Aarhus H|Aarhus]] til [[København H|København]] som lyntog 210, involveret i en [[Togulykken på Storebæltsbroen 2019|togulykke på Storebælt]] på [[Storebæltsbroen|Vestbroen]] mellem [[Sprogø]] og [[Fyn]]. Otte passagerer omkom og 16 blev såret, da lyntoget ramte eller blev ramt af et eller flere objekter fra et godstog.<ref name="seksdøde">[https://www.dr.dk/nyheder/indland/seks-doede-i-togulykke-paa-storebaelt Seks døde i togulykke på Storebælt]. [[DR]]. Hentet 2/1-2019</ref>

== Hensatte og skrottede togsæt ==
I 2013 og 2014 hensatte DSB de fem NT-togsæt 06, 07, 12, 13 og 14. Ultimo 2014 var det ikke besluttet, om de skulle ombygges.<ref name="Hensatte NT"/> I august 2016 oplyste DSB i forbindelse med resultatet for 1. halvår 2016, at de fem hensatte IC4-togsæt sammen med alle 23 IC2-togsæt udfases straks, og at de 28 togsæt blev nedskrevet.<ref name="DSB 1. halvår 2016">{{cite web|url=https://www.dsb.dk/om-dsb/presse/pressemeddelelser/resultatet-for-1.-halvar-blev-et-underskud-for-skat-pa-447-mio.-kr.-efter-nedskrivning-af-ic2-fladen-og-5-ic4-togsat/ |title=Resultatet for 1. halvår blev et underskud før skat på 447 mio. kr. efter nedskrivning af IC2-flåden og 5 IC4-togsæt|work=DSB.dk | date= 23. august 2016 | access-date=10. september 2016}}</ref> Dermed udgør den samlede flåde af IC4-togsæt 77 af de oprindeligt 83 bestilte. I marts 2017 var DSB i gang med at gøre de fem hensatte togsæt klar til ophugning.<ref name="Ophugning 5 togsæt">{{cite web|url=http://www.dr.dk/nyheder/indland/dsb-skrotter-ic4-tog |title=DSB skrotter IC4-tog|work=DSB.dk | date= 2. marts 2017 | access-date=2. marts 2017}}</ref> Den 23. marts blev togsæt 13 - der i august [[2008]] var det første togsæt i landsdelstrafik - flyttet til en midlertidig skrotplads uden for [[Randers]], hvor det ville blive klippet i stykker og herefter kørt til et sorteringsanlæg i [[Grenaa]].<ref name="Ophugning togsæt 13">{{cite web|url=http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=118589 |title=Nu ophugges fem IC4-togsæt |work=jernbanen.dk | date= 25. marts 2017 | access-date=25. marts 2017}}</ref>

== Milepæle ==
* [[2003]]: Det første IC4-togsæt præsenteres for pressen på værkstedet i Aarhus.
* [[2007]]: Den 25. juni testkøres det første af fire IC4-tog i overvåget prøvedrift med passagerer på strækningen mellem [[Aarhus H]] og [[Lindholm Station|Lindholm]].
* [[2008]]: Den 7. august kører IC4 for første gang med passagerer i landsdelstrafikken i overvåget prøvedrift på strækningerne Aarhus – Lindholm og Aalborg – København.
* [[2009]]: Den 4. maj udsteder Trafikstyrelsen betinget typegodkendelse til togsæt, der kan sammenkobles.
* [[2010]]: I april påbegyndes serieleverancen med op til tre togsæt om måneden, som færdiggøres af DSB på IC4-værkstedet i Aarhus og [[Bombardier]]s værksted i Randers. Den 24. september kører to togsæt sammenkoblede for første gang med passagerer på fredage mellem Aarhus og Kolding. I december testkøres IC4 for første gang på [[Gedserbanen]] med tre sammenkoblede togsæt (MG 5625, 5626 og 5628).<ref>{{Cite web |url=http://www.folketidende.dk/ic4-tog-skal-kore-pa-gedserbanen |title=IC4-tog skal køre på Gedserbanen {{!}} folketidende.dk<!-- Bot genereret titel --> |access-date=29. november 2010 |archive-date=18. januar 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110118021225/http://www.folketidende.dk/ic4-tog-skal-kore-pa-gedserbanen |url-status=dead }}</ref><ref>[https://www.youtube.com/watch?v=7aSFyPm3Jt8 YouTube – IC4 x 3 på Gedser Banen 15122010<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
* [[2011]]: Den 17. januar kører IC4 for første gang sammenkoblet i landsdelstrafikken.
* [[2012]]: Den 28. februar påbegynder DSB driftssimuleringer med IC4, og den 11. juli kører IC4 med passagerer for første gang siden bremsesagen i november 2011. Den 18. december indgår DSB og AnsaldoBreda aftale om slutleverancerne.
* [[2013]]: Den 19. august køres der atter med sammenkoblede togsæt i landsdelstrafikken. Den 27. september overdrages det 82. og sidste togsæt til DSB i Aarhus.
* [[2014]]: Den 5. december offentliggøres den uvildige Prose-rapport, der konkluderer, at IC4 er en dårlig investering men anbefaler, at togene fortsat bør videreudvikles.
* [[2015]]: I februar giver Trafikstyrelsen DSB permanent tilladelse til, at IC4 kan køre med normal hastighed i løvfaldsperioden.<ref name="Løvfald ophævet feb. 2015" /> Den 11. august udsteder Trafik- og Byggestyrelsen typegodkendelse til drift med 2 og 3 sammenkoblede togsæt, og til at starte med indsætter DSB dobbeltkoblede togsæt på Nordvestbanen.<ref name="Information 11. aug. 2015" />
* [[2016]]: I modsætning til Proses anbefaling fra december 2014 erkender DSB, at IC4 ikke kan afløse IC3 - indtil nye [[elektrisk togsæt|eltog]] kan overtage fjerntrafikken - og justerer på ny indsættelsesplanen for IC4.<ref name=ing2016-09-07>{{cite web|url=https://ing.dk/artikel/ic4-kommer-aldrig-at-afloese-ic3-186637 |title=IC4 kommer aldrig til at afløse IC3|work=[[Ingeniøren]] |access-date=7. september 2016}}</ref> Ifølge DSB vil IC4 være en del af løsningen frem mod de nye tog i [[2024]], men IC4 vil primært køre som regionaltog, og maks. 40 af de 77 togsæt vil være i drift ad gangen.<ref name="Anbefaling dec. 2016" />

== Trivia ==

* IC4's vognkasser er bygget af aluminium – ligesom IC3 fra 1990 og DSB's [[litra MA]]-lyntog fra 1963.
* IC4's vognkasser hviler på [[Jakobs-bogie|fællesbogier]] – ligesom IC3 fra 1990 og DSB's røde lyntog, [[litra MS]], fra 1935.
* Den samlede IC4-flåde ville have haft i alt knap 17.000 siddepladser svarende til alle indbyggerne i enten [[Nyborg]], [[Nykøbing Falster]] eller [[Kalundborg]].
* Ingen [[modeltog]]s-IC4 er "i drift", fordi modeltogsfabrikanterne ville være helt sikre på, at IC4 også fik et liv på de virkelige spor.<ref>{{Cite web |url=http://dinby.dk/favrskov-avisen/100-modeltog-i-drift-men-ingen-ic4 |title=''100 modeltog i drift - men ingen IC4'', Favrskov Avisen, 7. februar 2014 |access-date=15. februar 2014 |archive-date=12. september 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150912231929/http://dinby.dk/favrskov-avisen/100-modeltog-i-drift-men-ingen-ic4 |url-status=unfit }}</ref>

== Galleri ==
<gallery>
File:DSB IC4, MS and DRG Class 137 2.jpg|75 års togdesign: Både IC4 (tv.) fra [[2000'erne|00'erne]] og [[litra MS|MS-lyntoget]] (i midten) fra [[1935]] hviler på [[Jakobs-bogie|fællesbogier.]]
File:IC4 exterior green.JPG|MG 5639 med blåt DSB-logo og grønne markeringer ved dørpartiet
File:IC4 exterior red.JPG|MG 5653 med rødt logo og røde markeringer ved dørpartierne
File:IC4 HVAC.JPG|Klimaanlægget set fra oven
File:IC4 cap view.JPG|Førerrummet i MG 5632
File:IC4 - Næste station Langå.JPG|Passager&shy;informations&shy;systemet i vestibulen
File:IC4 interior 2.JPG|32-sæders kupé i kombineret flyopstilling og vis-a-vis
File:IC4 interior 7.JPG|Flexrummet
File:IC4 interior 3.JPG|Flexvognen er forberedt på indbygning af en mindre bistro
File:IC4 interior 4.JPG|Handicap&shy;toilettet i lavgulvsvognen
File:IC4 interior 6.JPG|En ledig plads til kørestol i lavgulvsvognen
File:IC4 unit 24 (4).JPG|Vinduespartiet i lavgulvsvognens kupé for kørestolsbrugere
File:IC4 interior 5.JPG|Bagagehylder i kupéerne forrest i MG-vognene
File:IC4 unit 24 (2).JPG|El-stik ved hvert sæde. Midterarmlænene er bredere end i IC3 og IR4
File:IC4 unit 24.JPG|Armlæn og små DSB-logoer på vægbeklædningen
</gallery>

== Se også ==
* [[IC2 (DSB)|IC2]]
* [[ICE TD]]
* [[IC4's tidslinje 1998-2008]]
* [[IC4's tidslinje 2009-]]

== Noter og kilder ==
=== Noter ===
{{reflist|group=Nb}}

=== Kildehenvisninger ===
{{reflist|3}}

=== Litteratur ===
{{refbegin}}
* {{Citation|last=Forslund|first=Jan|title=[[På sporet af|På sporet af 2001]] (side 51)|publisher=Holsund|year=2001}} {{ISBN|87-89385-24-1}}
* {{Citation|last=Forslund|first=Jan|title=På sporet af 2003 (side 4 og 51)|publisher=Holsund|year=2003}} {{ISBN|87-89385-28-4}}
* {{Citation|last=Forslund|first=Jan|title=På sporet af 2004 (side 7 og 48)|publisher=Holsund|year=2004}} {{ISBN|87-89385-29-2}}
* {{Citation|last=Forslund|first=Jan|title=På sporet af 2005 (forsiden og side 8-9)|publisher=Holsund|year=2005}} {{ISBN|87-89385-30-6}}
* {{Citation|last=Forslund|first=Jan|title=På sporet af 2006 (side 8)|publisher=Holsund|year=2006}} {{ISBN|87-89385-31-4}}
* {{Citation|last=Forslund|first=Jan|title=På sporet af 2007 (side 18)|publisher=Holsund|year=2007}} {{ISBN|87-89385-32-2}}
* {{Citation|last=Forslund|first=Jan|title=På sporet af 2008 (side 4, 8 og 12)|publisher=Holsund|year=2008}} {{ISBN|978-87-89385-33-4}}
* {{Citation|last=Forslund|first=Jan|title=På sporet af 2009 (side 7 og 17)|publisher=Holsund|year=2009}} {{ISBN|978-87-89385-35-8}}
* {{Citation|last=Forslund|first=Jan|title=På sporet af 2010 (side 6 og 14-15)|publisher=[[Dansk Jernbane-Klub]]|year=2010}} {{ISBN|978-87-87050-99-9}} Jernbanebøger
* {{Citation|last=Forslund|first=Jan|title=På sporet af 2011 (side 5-6 og 13-14)|publisher=Dansk Jernbane-Klub|year=2011}} [https://books.google.dk/books?id=edu4MwEACAAJ&dq=p%C3%A5+sporet+af+2011&hl=da&sa=X&ei=OPWmVJzAB-OcygOoyILICw&redir_esc=y] {{ISBN|978-87-87050-98-2}}
* {{Citation|last=Forslund|first=Jan|title=På sporet af 2012 (side 7-8 og 16-17)|publisher=Dansk Jernbane-Klub|year=2012}} [http://www.gucca.dk/paa-sporet-af-2012-bog-p220768] {{ISBN|978-87-87050-97-5}}
* {{Citation|last=Havresøe|first=Niklas|title=På sporet af 2013 (forsiden, side 3, 7-8 og 14-15)|publisher=Dansk Jernbane-Klub|year=2013}} [http://www.saxo.com/dk/paa-sporet-af-2013_niklas-havresoee_haeftet_9788787050968] {{ISBN|978-87-87050-96-8}}
* {{Citation|last=Havresøe|first=Niklas|title=På sporet af 2014 (side 2, 4, 7 og 16-17)|publisher=Dansk Jernbane-Klub|year=2014}} [http://www.saxo.com/dk/paa-sporet-af-2014_dansk-jernbaneklub_hardback_9788787050951] {{ISBN|978-87-87050-95-1}}
* {{Citation|last=Poulsen|first=John|title=Fra Lyntog til InterCity - Historien om landsdelstrafikken i Danmark gennem 75 år (side 149-155 og 184-185)|publisher=Bane bøger|year=2010}} [http://www.saxo.com/dk/fra-lyntog-til-intercity_john-poulsen_indbundet_9788791434266] {{ISBN|978-87-91434-26-6}}
{{refend}}

== Eksterne henvisninger ==
{{Commonskat}}
* [https://www.dsb.dk/globalassets/om-dsb/presse/ic4-evaluering.pdf DSB's IC4-anbefaling (december 2016)]
* [http://www.dsb.dk/om-dsb/virksomheden/ic4--og-ic2-status/ DSB's side om IC4 og IC2] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160807033902/http://www.dsb.dk/om-dsb/virksomheden/ic4--og-ic2-status |date= 7. august 2016 }}
* [https://www.youtube.com/watch?v=qGmqUoljbTI Videoklip med to sammenkoblede IC4-togsæt på Nordvestbanen (august 2015)]
* Jernbanen (tidsskrift), nr. 6, dec. 2013 side 32-47 - 16-siders tema om IC4 (baggrund, historik og teknik)
* [https://www.youtube.com/watch?v=8vnXOLdSUvU DSB's video om ombygningen af IC4 (september 2011)]
* [http://www.ansaldobreda.it/ AnsaldoBredas hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140324201125/http://www.ansaldobreda.it/ |date=24. marts 2014 }}
* [http://www.ansaldobreda.it/prodottieservice/high-speed-trains/ic4 AnsaldoBredas produktspecifikation af IC4 (på engelsk)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150321173537/http://www.ansaldobreda.it/prodottieservice/high-speed-trains/ic4 |date=21. marts 2015 }}
* [http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=61331 Billeder af togsættet i Libyen - fra Jernbanen.dk]
{{fremragende}}

[[Kategori:IC4| ]]
[[Kategori:AnsaldoBreda]]
[[Kategori:Dieselmekaniske togsæt]]
[[Kategori:DSB]]
[[Kategori:Lyntog]]