Institut for Historie og Områdestudier

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Institut for Historie og Områdestudier (IHO) var 2002-2011 et institut ved Aarhus Universitet. Institutter blev som del af Aarhus Universitets omorganisering i 2011 indlemmet i Institut for Kultur og Samfund.

Forskningen og undervisningen ved Institut for Historie og Områdestudier havde bredt fokus på, hvilken betydning historie har for samfundsforhold, kultur og sprog. Instituttets profil omfattede dansk og international historie, Europastudier, samt en række sprogbaserede områdestudier. Ud over uddannelser i Historie, Europastudier og det engelsksprogede studium i International Studies undervistes der på instituttet i sprogene og de geografiske områder for Rusland, Kina, Indien, Japan, Tjekkiet, Ungarn, Serbien og Montenegro, Kroatien og Bosnien-Hercegovina.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Institut for Historie og Områdestudier blev oprettet i 2002 gennem en sammenlægning af de ovennævnte fag, der tidligere var selvstændige institutter, og var placeret i bygningerne langs med Nordre Ringgade, bygning 1410. Disse bygninger blev som de første opført i Universitetsparkens karakteristiske jugendstil under den tyske besættelse i 1944. Instituttet var en del af Det Humanistiske Fakultet, men da Aarhus Universitet i 2011 etablerede ny fakultets- og institutstruktur, indgik det i Institut for Kultur og Samfund, som er en del af det ved samme lejlighed nyoprettede Faculty of Arts.

Afdelinger[redigér | redigér wikikode]

Institut for Historie og Områdestudier bestod af af fem afdelinger:

Centre[redigér | redigér wikikode]

Instituttet havde desuden syv forskningscentre, hvoraf flere fortsat eksisterer:

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]