J.J. Bjerre
| J.J. Bjerre | |
|---|---|
 | |
| Kultusminister | |
| Embedsperiode 27. april 1900 – 24. juli 1901 | |
| Del af | Regeringen Sehested |
| Foregående | H.V. Sthyr |
| Efterfulgt af | J.C. Christensen |
| Medlem af Landstinget | |
| Embedsperiode 30. september 1890 – 25. september 1901 | |
| Efterfulgt af | Kristen Jensen |
| Valgkreds | 7. landstingskreds |
| Personlige detaljer | |
| Født | 24. april 1847 |
| Død | 25. september 1901 (54 år) |
| Gravsted | Garnisons Kirkegård |
| Politisk parti | Højre |
| Søskende | P. Bjerre K. Bjerre |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Jens Jakobsen Kokholm Bjerre (født 24. april 1847 i Tørring Sogn, død 25. september 1901 i København)[1] var en dansk provst og politiker for Højre. Han var medlem af Landstinget fra 1890 til sin død i 1901 og kultusminister i regeringen Sehested, den sidste Højreregering før systemskiftet i 1901.[2]
Opvækst, uddannelse og erhverv[redigér | rediger kildetekst]
J.J. Bjerre blev født på gården Sønder Kokholm i Tørring Sogn ved Lemvig. Hans forældre var gårdejer Jakob Pedersen Bjerre (1812-1878) og hustru Ane Christensdatter (1820-1906).[1] Han blev student som privatist i 1866 og var konstitueret førstelærer i Grenaa i 1870 og lærer på Efterslægtens skole i København fra 1879 til 1873. Samtidig med arbejdet som lærer blev han cand.theol. i 1872. Bjerre blev kapellan i Vester Hassing og Øster Hassing Sogne nord for Limfjorden, øst for Ålborg i 1873 og sognepræst i sognene i 1876. Han blev derforuden provst for Kær Herred i 1887.[1] Han blev i 1893 formand for repræsentantskabet for livsforsikringsselskabet Fremtiden.[2]
Politisk karriere[redigér | rediger kildetekst]
Bjerre var aktiv i Højres partiorganisation i Aalborgkredsen i 1880'erne med bl.a. foredrag. Han stillede op for partiet i kredsen ved folketingsvalgene i 1887 og 1890, samt ved et suppleringsvalg 28. juni 1887, men uden at blive valgt.[2][3] Han blev valgt til Landstinget i 7. landstingskreds ved Landstingsvalget i 1890 og genvalgt ved valget i 1898.[2]
Han var formand for højres forretningsudvalg og ledede partiets agitations- og organisationsarbejde og fik derigennem stor indflydelse på partiets politik og politiske taktik. Han var blandt andet medvirkende til at få skoleloven af 24. marts 1899 gennemført.[1] J.J. Bjerre var kultusminister i regeringen Sehested fra 27. april 1900 til 24. juli 1901.[4]
Familie[redigér | rediger kildetekst]
J.J. Bjerre var bror til de to folketingsmedlemmer P. Bjerre (Peder, 1855-1941) og K. Bjerre (Kristian, 1859-1937) som begge var Venstremænd.[2] Han blev i 1899 gift med Ellen Toft (1865-1947).[1]
Død[redigér | rediger kildetekst]
J.J. Bjerre døde af kronisk nyrebetændelse, dengang kaldet den brightske syge (en), 25. september 1901. Han var allerede påvirket af sygdommen i sin ministertid. Bjerre er begravet på Garnisons Kirkegård i København.[1]
Hæder[redigér | rediger kildetekst]
Bjerre blev udnævnt til ridder af Dannebrog i 1892 og kommandør af 2. grad i 1901.[1]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b c d e f g Helge Larsen; P. Stavnstrup (17. juli 2011), "J.J. Bjerre", Dansk Biografisk Leksikon (3. udgave) – via Lex.dk
- ^ a b c d e Emil Elberling; Victor Elberling (1949), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. I, København, s. 45
- ^ Folketingsvalgene 9. April 1895 og 5. April 1898 med Supplerings- og Omvalg 1892—1897, København: Danmarks Statistik, 1898
- ^ Regeringen Sehested, Statsministeriet, hentet 27. maj 2024