Spring til indhold

Jakob Andersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jakob Andersen
Jakob Andersen i Zefat 2006
Personlig information
Født21. september 1936 (87 år)
Aarhus, Danmark
NationalitetDanmark Dansk
Uddannelse og virke
Beskæftigelsejournalist, forfatter, redaktør

Jakob Andersen (født 21. september 1936 i Aarhus) er en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han er mest kendt for sin undersøgende og afslørende journalistik, som bevirkede, at han blev tildelt Cavlingprisen i 1977[1] og Victor Prisen i 1990.[2] 1969-2000 arbejdede han som krigskorrespondent i bl.a. Mellemøsten,[3] Latinamerika, Fjernøsten og Balkan.[4] Han vakte stor opmærksomhed med afslørende artikelserier i Ekstra Bladet om bl.a. Scientology[5] og Forsvarets Efterretningstjeneste.[6] I 1992 blev han (sammen med Vladimir Pimonov) nomineret til Cavlingprisen for deres artikelserie om KGB's operationer i Danmark under Den Kolde Krig.[7] Fhv. oberst i KGB Mikhail Ljubimov (som havde været chef for KGB-stationen i Danmark) skrev: "Jeg var overrasket over hans detaljerede viden - ikke blot om de skandaløse sager, men også om KGB-officerer i Danmark".[8] Chefredaktør Sven Ove Gade benævnte ham i samme sammenhæng "tornadoen Jakob Andersen, måske den dygtigste reporter, jeg har oplevet".[9] Den tidligere oberst i KGB og dobbeltagent for den britiske efterretningstjeneste MI6 og Politiets Efterretningstjeneste Oleg Gordijevskij karakteriserede Jakob Andersen som "en grundigt undersøgende journalist".[10] I sit virke som journalist har han rejst og arbejdet i flere end 100 lande. Han er medlem af Eventyrernes Klub.[11]

Opvækst og uddannelse[redigér | rediger kildetekst]

Jakob Andersens far Niels Peter Andersen var gårdejer i HørningDjursland.

1954-1958 gjorde Jakob tjeneste i Søværnet (kadetaspirant, sergent-SØ, to år på Forsvarets Gymnasium, fiskeriinspektion på Færøerne med fregatten Holger Danske under "Klaksvig-sagen", togter med Holger Danske til bl.a. Irland, Frankrig, Madeira). I fire år i 1980'erne læste han historie på Københavns Universitet. Studiet blev afbrudt af. hyppige reportagerejser til krige og borgerkrige i Mellemøsten og Centralamerika.

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Jakob Andersen begyndte at arbejde som journalist i provinsen, og i 1961 blev han ansat på dagbladet Politiken i København, hvor han blev chef for kriminalredaktionen. Fra 1966 var han på Berlingske Tidende (som rejsende reporter for Billed-Bladet).[12] I 1970-2000 var han på Ekstra Bladet, bl.a. som chef for kriminalredaktionen, udlandsredaktør og rejsende udlandsreporter.[13] 2006-2017 var han redaktør af magasinet The Adventurer, der er medlemsblad for The Adventurers' Club of Denmark (Eventyrernes Klub).[14] Jakob Andersen er forfatter til en lang række bøger, som findes på biblioteker i Danmark, USA og andre lande.[15]

Bemærkelsesværdige sager[redigér | rediger kildetekst]

Jakob Andersen har i årtier skrevet mange afslørende artikler om palæstinensiske terrororganisationer, bl.a. PLFP (herunder Blekingegadebanden) og terrortrusler mod Danmark og andre lande. Ifølge historikeren og journalisten Bent Blüdnikow blev Jakob Andersen kritiseret for sine afsløringer fordi "... journalister var i høj grad påvirket af den venstreorienterede tidsånd. ... Jakob Andersen blev udsat for kritik og latterliggørelse i dagbladene Information og Det Fri Aktuelt, månedsbladet Press, fagbladet Journalisten og af undervisere på Danmarks Journalisthøjskole. ... Vi har nok i dag glemt, hvor alvorlige terrortruslerne var i 1970'erne, og Blekingegadebanden var kun én ud af en række trusler. Den danske offentlighed blev oplyst om disse trusler af modige journalister som ... Jakob Andersen". [16]

Mediehistorikeren Gregers Dirckinck-Holmfeld skrev, at Jakob Andersen "fik Cavling-prisen for hårdt og ihærdigt benarbejde i en opsigtsvækkende sag: Afsløringen af Forsvarets Efterretningstjenestes hemmelige registrering af lovlig politisk virksomhed."[17]

Jakob Andersen førte en mangeårig kampagne mod Scientology. Det resulterede i en række retssager, som han vandt.[18] "Bevægelsen sagsøgte ham, men endte med at måtte af med 180.000 kr. i erstatning til ham for uberettiget søgsmål."[19]

Forklædt[redigér | rediger kildetekst]

Foruden de seriøse kampagner Jakob Andersen gennemførte, kaldte han også på smilet ved at forklæde sig. Som da Jannie Spies i august 1988 blev viet til Christian Kjær i Asminderød Kirke (hvor pressen ikke havde adgang)[20]. Jakob Andersen iførte sig en admiralsuniform med sovsekande, epauletter, ordener og medaljer. En limousine kørte ham til kirken. Og da Fidel Castro besøgte København, forklædte Jakob Andersen sig som den cubanske diktator og skabte røre i Københavns gader.[21]

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

Forfatter eller medforfatter til følgende bøger:

  • En duft af livet (m. Fritz Ruzicka). Vendelkær, 1967.
  • Fra Berleburg til Vildmark (m. H.H. Richard Prinz zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg). Berlingske Forlag, 1968.
  • Leopold Trepper: Sandheden om Rote Kapelle. Gyldendal, 1976.
  • Spionen der sladrede (m. Søren Jakobsen). Ekstra Bladets Forlag, 1977.
  • Operation Kastanje (m. Søren Jakobsen). Ekstra Bladets Forlag, 1978.
  • 100 publicister. Den danske Publicistklub 1880-1980 (Paul Hammerich og Bent A. Koch red.). Den Danske Publicistklub, 1980.
  • Krigens reporter. En bog om profession iagttager (Ulrik Gräs og Karen Skovbjerg red.). Tiderne Skifter, 1984.
  • Scientology – Fandens eget værk, forlaget Havmågen, 1985
  • Hvem holdt De med? (om den kolde krig, Bertel Haarder red.). Peter la Cours Forlag, 1999.
  • De røde spioner. KGB’s operationer i Danmark. Fra Stalin til Jeltsin, fra Stauning til Nyrup (med Sir Oleg Gordievsky). Høst & Søn, 2002. (Forlaget modtog for udgivelsen en hædersgave fra Komitéen til Oplysning om Den Kolde Krig (”Røjel-fonden”)).
  • Blodig jord. Hundredårskrigen mellem jøder og arabere. Høst & Søn, 2004.
  • Kampen om den kolde krig. Festskrift til Bent Jensen (Lars Hedegaard red.). Gyldendal, 2008.
  • KGB i Danmark, Peter la Cours forlag, 2010.
  • Topspionen fra Aabenraa, Sønderjyske Årbøger 2010, Historisk Samfund for Sønderjylland.
  • Udlængsel – 27 nye fortællinger fra Eventyrernes Klub, Gyldendal, 2011.
  • Magiske Grønland, Gyldendal, 2014.
  • De Eventyrlige - Jorden Rundt i 80 År Med Eventyrernes Klub, Turbine 2018.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Cavlingprisvindere – Se listen over tidligere prismodtagere
  2. ^ Modtagere af Årets Victor
  3. ^ Mellemøsten og den centrale journalist
  4. ^ International Authors and Writers Who's Who. Ninth Edition. Melrose Press Ltd. United Kingdom 1982, p. 14
  5. ^ Scientology - Fandens eget værk af Kaj Moos
  6. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 25. september 2020. Hentet 13. april 2019.
  7. ^ Her er de fem nominerede til Cavling 1992
  8. ^ Ekstra Bladet 25.april 1993, 2. sektion side 24
  9. ^ Sandheden er stadig farlig
  10. ^ Information, 15-16. februar 1992 https://data.information.dk/legacy/files/fakta/3491_001.pdf
  11. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 13. april 2019. Hentet 13. april 2019.
  12. ^ Dansk journalistliv 1920-1970. Odense Universitetsforlag 1995. s. 22ff
  13. ^ Vrisne Victor og hans hvalpe - Gregers Dirckinck Holmfeld - Google Bøger
  14. ^ De Eventyrlige, Jorden Rundt i 80 År Med Eventyrernes Klub. Red. Alex Frank Larsen. Turbine 2018. s. 13ff
  15. ^ No label defined
  16. ^ Fortrængte trusler | Weekendavisen
  17. ^ Gregers Dirckinck-Holmfeld. EB 21. august 1988
  18. ^ Ekstra Bladet den 4. september 1979
  19. ^ Gregers Dirckinck-Holmfeld. Vrisne Victor og hans hvalpe. Lindhardt og Ringhof. 2004, 2017. s. 179
  20. ^ Ekstra Bladet 21. august 1988
  21. ^ Gregers Dirckinck Holmfeld. Vrisne Victor og hans hvalpe. Lindhardt og Ringhof. 2004, 2017. s.283-84