Jens Krag-Juel-Vind

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Jens Krag-Juel-Vind
Født 15. juni 1723Rediger på Wikidata
Død 30. april 1776 (52 år)Rediger på Wikidata
Ægtefælle Sophie Magdalene von GramRediger på Wikidata
Børn Jens Carl Krag-Juel-Vind-Arenfeldt,
Frederik Carl Krag Juel Vind FrijsRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse DommerRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jens lensbaron Juel-Vind, fra 1771: Krag-Juel-Vind (15. juni 172330. april 1776) var en dansk adelsmand, godsejer, amtmand og justitiarius. Som dommer deltog han i Højesterets behandlingen af sagen mod kong Christian VII's livlæge Johann Friedrich Struensee (1737-72).

Barndom[redigér | redigér wikikode]

Jens Juel-Vind blev født den 15. juni 1723 på Juellinge (nu Halsted Kloster)Lolland som søn af baron Jens Juel-Vind (1695-1726) og hustru Ide Helle Margrethe Krag (1697-1738). Døbt i Halsted Kirke den 1. november 1724. Allerede to år gammel mistede han sin far og arvede dermed baroniet Juellinge. Det blev derefter bestyret af en godsadministration, bestående af hans morbror Niels Juel Reedtz (1699-1742) til Palsgaard og af Joachim Gersdorff.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Den 7. april 1752 blev han i enkedronningens kabinet på Christiansborg Slot viet til Sophie Magdalene von Gram (1734-1810). Bruden var datter af overjægermester Carl Christian von Gram og hustru Birgitte Christine Friis (1715-75).

Liv og virke[redigér | redigér wikikode]

Jens Juel-Vind indtrådte i statstjenesten, da han i 1745 blev assessor i Danske Kancelli og i 1745 fik sæde i Højesteret, hvor han i 1750, kun 27 år gammel, rykkede op til assessor med votum. I 1756 forlod han Højesteret for at tiltræde embedet som amtmand over Københavns Amt. I 1769 vendte han tilbage til Højesteret nu som justitiarius, samme år blev han tillige første kommissarius ved Ekstraskatten, og i 1773 blev han medlem af Overskattedirektionen.

Ved arv efter sin mor og hendes to søstre tiltrådte han i 1771 stamhuset Stensballegård ved Horsens og forenede de Krag'ers våben og navn med sit til navnet Krag-Juel-Vind.

Som justitiarius var han medlem af den kommission, der i 1771 udarbejdede Højesterets instruks. Året efter var han én af de ni dommere, der behandlede sagen mod Johann Friedrich Struensee, ligesom han var mellem de dommere, der havde det ubehagelige hverv at måtte afkræve dronning Caroline Mathilde (1751-1775) en erklæring i sagen.

Fra 1774 var han provisor for Vallø Stift og kurator for Vemmetofte Kloster.

Han ombyggede Juellinge Slot og satte gård og gods i en fortrinlig stand og indrettede en dyrehave. Han var en human og dygtig mand, der overalt nød stor anseelse. Han sørgede for sine bønders vel og støttede som amtmand ivrigt bestræbelserne for at gøre bønderne i Københavns Amt til selvejere (1767).

Død og begravelse[redigér | redigér wikikode]

Baron Jens Krag-Juel-Vind døde den 30. april 1776 på Juellinge, og hans kiste blev indsat i det Juel-ske Kapel i Hellested Kirke i Stevns Herred.

Efter hans hustrus ønske blev den i 1801 overført til det grevelige kapel i Uth Krike under godset Boller ved Horsens.

Titler og ordener[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • G.L. Wad, "Krag-Juel-Vind, Jens", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
  • Danske Herregaarde III: Stensballegaard; IV: Juellinge.
  • Danske Magazin, 5. række, V, 215.
  • C.C. Haugner: Sønder Herred, historie, topografi og statistik, 1924, & Gamle lollandske Gaarde
  • Danske Herregaardes Ejere: Juellinge
  • Store Danske Encyklopædi
  • Danmarks Kirker, Præstø Amt
  • Halsted Kloster
  • Statens Arkiver, Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm
  • Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek
  • Arkivalier Online: Folketælling 1801: Familien på Juellinge
  • Lokalhistoriker Ole Ravn-Nielsen, Hammel
  • Knud Søndergaard: Asta Grundtvig, Liv og virke, slægt og venner, Redaktion af bogens illustrationer: Lars Thorkild Bjørn.

Anetavle[redigér | redigér wikikode]