Joachim von Sandrart
Joachim von Sandrart | |
---|---|
Personlig information | |
Kæle/øgenavn | Der Gemeinnützige |
Født | 12. maj 1606 Frankfurt am Main, Hessen, Tyskland |
Død | 14. oktober 1688 (82 år) Nürnberg, Bayern, Tyskland |
Gravsted | Johannisfriedhof |
Nationalitet | Tysk |
Far | Lorenz von Sandrart |
Mor | Antoniette de Bodeau |
Ægtefæller | Esther Barbara Bloemart (fra 1672), Johanna von Milkau[1] |
Familie | Jakob von Sandrart (nevø) |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Daniel Soreau, Aegidius Sadeler, Peter Isselburg, Gerrit van Honthorst |
Medlem af | Accademia di San Luca, Bentvueghels, Det Frugtbringende Selskab |
Beskæftigelse | Kunstmaler, gravør, kobberstikker, kunstteoretiker, kunsthistoriker, gravør, oversætter, lærer |
Arbejdssted | Frankfurt am Main, Nürnberg, Rom, Amsterdam |
Elever | Jakob von Sandrart, Matthäus, the younger Merian |
Kendte værker | Teutsche Academie der Edlen Bau- Bild- und Mahlerey-Künste, Pieter Cornelisz Hooft (1581-1647). Borgmester af Muiden, historiker og digter, Odysseus og Nausikaä |
Genre | Portræt |
Bevægelse | Barokken |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Joachim von Sandrart (født 12. maj 1606 i Frankfurt am Main, død 14 oktober 1688 i Nürnberg) var en tysk maler og kunsthistoriker.
Sandrart var elev af kobberstikkeren Aegidius Sadeler i Prag; denne rådede ham til at blive maler, og Sandrart drog til Utrecht og gik i lære hos Gerard van Honthorst. Efter talrige rejser viden om og et ophold i Italien, hvor han allerede vandt ry og arbejdede for paven, vendte han 1635 tilbage fra Italien til sin fødeby, derefter opholdt han sig i længere tid i Amsterdam, endvidere på sit gods Stockau ved Ingolstadt, og gentagne gange i Nürnberg, hvor han fra 1674 levede til sin død, og hvis nystiftede akademi han omfattede med varm interesse. Sandrarts hovedværk må være hans store portrætbillede Gesandternes festmåltid, som han malede i 1649 i rådhuset i Nürnberg til minde om den westfalske fred året før. Hans ry var i samtiden overordentlig stort, og han modtog fra de højeste personer alle mulige udmærkelser. Nu er det dog ikke hans billeder, der bevarer hans navn, men derimod hans store kunsthistoriske værk: Teutsche Academie der edlen Bau-Bild und Mahlerey-Künste, Nürnberg, 1675, der er et hovedværk i kunsthistorien, idet det indeholder en mængde stof, som han har samlet på sine mange rejser, der bragte ham i personlig forbindelse med talrige kunstnere.
Kilde
[redigér | rediger kildetekst]- Sandrart, Joachim von i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926)
Wikimedia Commons har medier relateret til: |