Johann Friedrich Reichardt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Johann Friedrich Reichardt

Reichardt by Riedel.jpg

Personlig information
Født 25. november 1752 Rediger på Wikidata
Königsberg Rediger på Wikidata
Død 27. juni 1814 (61 år) Rediger på Wikidata
Giebichenstein Rediger på Wikidata
Gravsted Halle (Saale) Rediger på Wikidata
Ægtefælle Juliane Reichardt Rediger på Wikidata
Børn Louise Reichardt,
Johanna Steffens Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Leipzig Universitet,
Albertus-Universität Königsberg Rediger på Wikidata
Elev af Timofij Bilohradskij, František Benda Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Chefdirigent, musikkritiker, musikolog, komponist Rediger på Wikidata
Deltog i Betthoven-koncert den 22. december 1808 Rediger på Wikidata
Arbejdssted Berlin Rediger på Wikidata
Genre Opera Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Johann Friedrich Reichardt (født 25. november 1752, død 27. juni 1814) var en tysk komponist og musikforfatter.

Reichardt studerede filosofi og musik og tilbragte flere ungdomsår på rejser, først i Tyskland, senere i Frankrig, Italien, Østerrig og England; sine indtryk og erfaringer nedlagde han i de vidt kendte skrifter, til hvilke hans navn nu først og fremmest er knyttet: Briefe eines aufmerksamen Reisenden, die Musik betreffend (1774—76), Vertraute Briefe über Frankreich (1792—93), Vertraute Briefe aus Paris (1804—05), Vertraute Briefe auf einer Reise nach Wien (1810; ny udgave 1915), skrifter, der, da Reichardt var en god iagttager og en intelligent og livfuld skribent, har interesse også ud over de behandlede musikalske emner (skildring af Napoleon med mere).

Fra 1775 var Reichardt kapelmester hos Frederik II af Preussen og forblev — trods de omhandlede længere orlovsrejser — i stillingen også hos Frederik Vilhelm II, ivrig virksom for operaens trivsel og blandt andet for indførelse af italienske sangkræfter. De i Paris indhøstede revolutionsideer havde påvirket Reichardt, og han lagde ikke skjul på denne sympati, hvilket gjorde ham stillingen vanskelig; efter endnu et par års orlov, der blandt andet tilbragtes i København, fik Reichardt da sin afsked 1794.

Han trak sig tilbage til sin ejendom i Giebichenstein, hvor han blev inspektør ved saltværkerne. Han fordrevs vel derfra af franskmændene og blev en tid lang påtvunget kapelmesterstillingen hos Jérôme Bonaparte i Kassel, besøgte Paris og Wien (hvor han var sammen med Beethoven, hvem nævnte stilling var tiltænkt efter Reichardt), men vendte tilbage til Giebichenstein og tilbragte sine sidste år der.

R., en begavet, men noget vanskelig og selvfølende Personlighed, spillede en vis Rolle i Samtidens tyske Musikliv, uden at hans kompositoriske Begavelse dog var fremragende. Han var en Tid lang Ven med Goethe og har komponeret en Række af dennes »Lieder«, Romancer og Ballader (»Erlkönig« m.fl.), i alt 4 Bd, og disse hans Sange, der vandt stor Udbredelse, har deres betydning i den tyske »Lied«’s Historie som Forløbere for Franz Schubert.

Også Reichardts sangspil, af hvilke han skrev en hel række, har Værdi og historisk betydning; hans andre Værker (Symfonier, Koncerter, Kammermusikværker m. m.) gik hurtig i Glemme. I Berlin var R. Udgiver af forsk. musikalske Tidender, ligesom han skrev en interessant Selvbiografi.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.