Johannes Scherr
 | Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. (marts 2011) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
| Johannes Scherr | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 3. oktober 1817  Rechberg, Baden-Württemberg, Tyskland |
| Død | 21. november 1886 (69 år) Zürich, Schweiz |
| Søskende | Ignaz Thomas Scherr |
| Ægtefælle | Maria Susanne Kübler |
| Barn | Marie Scherr |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Litteraturhistoriker, universitetsunderviser, historiker, forfatter |
| Arbejdsgiver | Eidgenössische Technische Hochschule Zürich |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Johannes Scherr (3. oktober 1817 i Hohenrechberg ved Schwäbisch Gmünd – 21. november 1886 i Zürich) var en tysk forfatter.
Han studerede 1837—40 i Tübingen filosofi, historie og litteratur, blev derpå lærer i sin broder Thomas Scherrs skole ved Winterthur, men rejste 1843 til Stuttgart og begyndte at tage ivrig del i det politiske liv.
Han udgav skriftet Württemberg im Jahre 1844, hvori han slutter sig til de liberale frihedsmænd. 1848 blev han frisindet medlem af deputeretkamret, men måtte åaret efter på grund af sin demokratiske politik under revolutionen flygte til Schweiz.
Han holdt Universitetsforelæsninger i Zürich, hvor han 1860 blev Prof. i Historie og Litteratur ved Polytechnikum, efter at have tilbragt de foregaaende Aar i Winterthur. Han har som Kulturhistoriker ydet en betydelig Indsats, er en udmærket Fortæller, ofte tendentiøs, bidende i sin Argumentation, hensynsløs i sine Domme. Hans »Allgemeine Geschichte der Literatur« (1851) er for sin Tid et meget værdifuldt og grundlæggende Værk (10. Opl. 1900), oversat paa Dansk af Winkel-Horn; stadig benyttes »Deutsche Kultur- und Sittengeschichte« (1852, 11. Opl. 1902). Bl. S.’s mange andre Bøger maa fremdeles mævnes: »Blücher, seine Zeit und sein Leben«, »Das Trauerspiel in Mexiko«, Romanen »Schiller«, »Michel, Geschichte eines Deutschen unserer Zeit«, der har autobiografisk Værd, »Novellenbuch« (10 Bd, 1873—74, ny Udg. 1907), »Gröszenwahn«, »Hammerschläge und Historien«, »Menschliche Tragikomödie ges. Studien« (12 Bd, 1884). S.’s Lyrik har nu kun tidshistorisk Interesse, f. Eks. »Laute und leise Lieder« og »Der Genius«. Hans Forfatterskab er præget af Tiden, han tilhørte, og de sociale og politiske Bevægelser, han viede sin bedste Stræben. I »Von 1849—51« (2 Bd, 1868 og 1870, 2. Opl. under Titlen »Ein weltgeschichtl. Drama« [1875]) yder han Bidrag til sin Biografi.
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |