John Frederic Daniell
| John Frederic Daniell | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
12. marts 1790  Tamerey, Frankrig |
| Død |
13. marts 1845 (55 år) Tamarë, Albanien |
| Dødsårsag |
Slagtilfælde |
| Gravsted |
Church of All Saints Upper Norwood |
| Nationalitet |
 Engelsk |
| Søskende |
Edmund Robert Daniell |
| Ægtefælle |
Charlotte Rule |
| Barn |
Emma Daniell |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
University of Oxford |
| Medlem af |
Royal Society (fra 1814), Det Preussiske Videnskabsakademi (fra 1845) |
| Beskæftigelse |
Fysiker, opfinder, kemiker |
| Fagområde |
Kemi, fysik |
| Arbejdsgiver |
King's College London |
| Kendte værker |
Daniell-element |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Fellow of the Royal Society (fra 1813), Copleymedaljen (1837), Rumfordmedaljen (1832), Royal Medal (1842) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
John Frederic Daniell (født 12. marts 1790 i London, død 13. marts 1845) var en engelsk kemiker, der udviklede det første elektriske element med lang levetid. Alessandro Voltas tidligere batteri var en stor nyskabelse, men det afladede hurtigt. I 1826 fremstillede Daniell et element, der kunne producere en jævn strømstyrke i et længere tidsrum. I 1831 blev han udnævnt til professor i kemi ved King's College i London og døde pludseligt af et apoplektisk anfald dagen efter sin 55-års fødselsdag.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
|