Carl Friedrich Gauss

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Carl Friedrich Gauss

Carl Friedrich Gauss.jpg

Personlig information
Født Johann Carl Friedrich GaussRediger på Wikidata
30. april 1777Rediger på Wikidata
BraunschweigRediger på Wikidata
Død 23. februar 1855 (77 år)Rediger på Wikidata
GöttingenRediger på Wikidata
Hvilested Albani-FriedhofRediger på Wikidata
Bopæl Kongeriget Hannover, BraunschweigRediger på Wikidata
Religion LutheranismeRediger på Wikidata
Børn Eugene Gauss,
Joseph Gauss,
Wilhelmine Gauss,
Therese GaussRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Georg-August-Universität Göttingen,
Universität Helmstedt,
Technische Universität BraunschweigRediger på Wikidata
Medlem af Royal Society,
Kungliga Vetenskapsakademien,
Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi,
Ungarsk Videnskabsakademi,
Det Preussiske Videnskabsakademi,
med flereRediger på Wikidata
Beskæftigelse Astronom, geodæt, universitetslærer, geofysiker, fysiker, matematiker, videnskabsskribentRediger på Wikidata
Fagområde Talteori, Geodæsi, optik, differentialgeometri, elektrostatik, med flereRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Georg-August-Universität GöttingenRediger på Wikidata
Betydningsfulde elever Farkas Bolyai, Bernhard Riemann, Friedrich Wilhelm Bessel, Richard DedekindRediger på Wikidata
Påvirket af Adrien-Marie Legendre, Leonhard EulerRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Pour le Mérite for videnskab og kunst,
Fellow of the Royal Society,
Copleymedaljen (1838),
Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst,
prix Lalande (1809)Rediger på Wikidata
Signatur
Carl Friedrich Gauß signature.svg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Johann Carl Friedrich Gauss.

Johann Carl Friedrich Gauss (født 30. april 1777 i Braunschweig, død 23. februar 1855 i Göttingen) var en tysk matematiker, astronom, geodæt og fysiker. Han betragtes af mange som den største matematiker nogensinde og er blevet kaldt matematikkens fyrste (princeps mathematicorum).

Allerede som 3-årig var han i stand til at opdage fejl i faderens regnskab, og otte år gammel kunne han give sin lærer resultatet af summen af tallene 1,2,3,4,5...,100 direkte.[1] I 1796 opdagede Gauss, hvordan en regulær syttenkant kan konstrueres med passer og lineal. I 1801 publicerede han bogen Disquisitiones arithmeticae, hvori han gav en systematisk fremstilling af talteori, og samtidig indførte han mange nye idéer og begreber. Bogen er stadig aktuel.

Gauss blev professor i astronomi i 1807 og var direktør for observatoriet i Göttingen. Han arbejdede desuden meget med fysik, mekanik og geofysik.

Gennem hele sit liv levede Gauss isoleret fra andre matematikere, hvilket gav ham adskillige fjender. Historien beretter, at unge matematikere kom til Gauss med nye forskningsresultater, blot for at opleve Gauss vise, at det var løsninger, han havde fundet længe før.

Gauss var også opfinder. Sammen med fysikeren Wilhelm Weber (1804-1891) byggede han den første elektriske telegraf i 1833.

Gauss er blevet portrætteret i bogen "Opmålingen af verden" (David Kehlmann), hvor han blandt andet i dramatiseret form, mødes med Alexander von Humboldt. I bogen får man et godt indblik i Gauss tilbagetrukne tilværelse samt af den intellektuelle arrogance, som følger med at være et geni.

Måleenhed[redigér | redigér wikikode]

Carl Friedrich Gauss har lagt navn til cgs-systemets enhed for magnetisk fluxtæthed, gauss (G). I SI bruges enheden tesla (T), og det gælder at 1 tesla svarer til 10.000 gauss.

Eksterne henvisninger og reference[redigér | redigér wikikode]

Naturvidenskab Stub
Denne naturvidenskabelige biografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi