John N. Garner
John Nance Garner IV (22. november 1868 – 7. november 1967) var et kongresmedlem fra Texas og USA's 32. vicepræsident. Han var kendt under tilnavnet Cactus Jack.
Han studerede jura og begyndte i 1890 sin karriere som advokat i Uvalde, Texas. Han arbejdede som dommer i Uvalde County i perioden 1893–1896 og sad i underhuset i delstatens lovgivende forsamling, Texas House of Representatives fra 1898 til 1902. Da Garner i 1893 ble valgt til dommer i distriktet var Mariette "Ettie" Rheiner hans modstander i primærvalget. Han giftede sig to år senere med Mariette og parret fik i 1896 en søn, Tully Charles Garner.
Ved kongresvalget i 1902 blev Garner indvalgt i Repræsentanternes hus. Han repræsenterede der et valgdistrikt i Sydtexas i tredive år, fra 1903 til 1933. Garners kone arbejdede som hans privatsekretær. Garner var repræsentanthusets talsmand i perioden 1931 til 1933. Med undtagelse af Garner er det kun Schuyler Colfax som har været talsmand i repræsentanthuset før han blev USA's vicepræsident.
Da demokraterne valgte præsidentkandidat til præsidentvalget i 1932 var Garner en af Franklin D. Roosevelts skrappeste modstandere. Da det så klart ud at Roosevelt skulle nomineres lykkedes det for Garner at blive hans vicepræsidentkandidat. Roosevelt og Garner vandt valget og de blev også genvalgt til sine respektive embeder i 1936. Garner var ikke særlig fornøjet med vicepræsidentens muligheder til at påvirke, og han har sagt at embedet var "not worth a bucket of warm piss".
Under Roosevelts anden mandatperiode blev forholdene mellem præsidenten og vicepræsidenten mærkbart værre og de var uenige om mange af tidens centrale politiske spørgsmål. Mange af demokraterne som var misfornøjede med præsidenten bad Garner om at stille op ved præsidentvalget i 1940. Garner anså sig være en foregangsmand i partiets traditionelle gruppe i modsætning til fornyerne som stod bag New Deal. Garner var en favorit i opinionsmålingerne blandt demokratiske vælgere, eftersom mange antog at Roosevelt skulle følge traditionen og ikke stille op til en tredje mandatperiode i Det hvide hus.
Da det viste sig at Roosevelt var villig til at opstille i præsidentvalget, bestemte Garner sig for at udfordre præsidenten uanset. Han vidste at chancerne ikke var store, men han var stærkt imod tanken på at nogen skulle vælges for tre mandatperioder som præsident og i tillæg var han mod Roosevelts politik. Roosevelt vandt klart over Garner i primærvalget. Efter at have forladt vicepræsidentembedet i januar 1941 pensionerede Garner sig og tog tilbage til hjembyen Uvalde.
Da han døde 98 år gammel var han den længstlevende person som nogen gang havde siddet i en af de to højeste embeder i amerikansk politik, en rekord som fortsat står den dag i dag.
