Spring til indhold

Thomas R. Marshall

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Thomas R. Marshall
Personlig information
FødtThomas Riley Marshall Rediger på Wikidata
14. marts 1854 Rediger på Wikidata
North Manchester, Indiana, USA Rediger på Wikidata
Død1. juni 1925 (71 år), 1925 Rediger på Wikidata
Washington D.C., District of Columbia, USA Rediger på Wikidata
DødsårsagHjerteanfald Rediger på Wikidata
GravstedCrown Hill Cemetery Rediger på Wikidata
Politisk partiDemokratiske parti Rediger på Wikidata
FarDaniel Marshall Rediger på Wikidata
MorMartha Patterson Rediger på Wikidata
ÆgtefælleLois Irene Marshall Rediger på Wikidata
FamilieClarence Ignatius Morrison (adoptiv søn) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedWabash College Rediger på Wikidata
Medlem afPhi Beta Kappa Rediger på Wikidata
BeskæftigelseForfatter, advokat, politiker Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Thomas Riley Marshall (født 14. marts 1854 i North Manchester, Indiana, død 1. juni 1925 i Washington D.C.) var en amerikansk politiker, som i 1913 blev USA's 28. vicepræsident under præsident Woodrow Wilson.

Marshall blev født i North Manchester i Indiana, og han uddannede sig til jurist. Han begyndte sin advokatpraksis i 1875 i Columbia City, før han i 1909 blev valgt som guvernør i Indiana. Da Demokraterne skulle bestemme, hvem som skulle blive deres præsidentkandidat ved valget i 1912, var Marshall længe et hedt navn, men til sidst blev Woodrow Wilson indstemt i stedet for ham. Han kom alligevel med på valgsedlen, og sammen vandt de præsidentvalget med god margin.

Forholdet mellem Marshall og Wilson var ikke specielt godt. Selv om Marshall blev inviteret med på regeringens møder, blev hans indspil sjældent taget hensyn til. I 1913 gik Wilson til det skridt at møde medlemmerne i Senatet personligt i stedet for at sende vicepræsidenten, som praksissen havde været tidligere. Wilson ønskede med dette at udsende signaler om, at han på ingen måde stolede på sin vicepræsident i delikate affærer. Siden dette har de efterfølgende præsidenter sjælden brugt deres vicepræsidenter som mellemmænd i kontakten med Senatet.

Under Marshalls anden termin kom USA med i 1. verdenskrig. Wilson udsendte ham for at støtte krigsindsatsen, noget som passede Marshall udmærket. Videre blev Marshall i denne periode den første vicepræsident, som afholdt kabinetsmøder. Han fik dette ansvar, da Wilson måtte rejse til Europa for at undskrive Versailles-traktaten og promovere idéen om Folkeforbundet.

2. oktober 1919 fik præsidenten sin anden hjerneblødning og var ikke længere i stand til at fungere som præsident. Selv om vicepræsident Marshall da kunne træde ind som fungerende præsident, ønskede han ikke at gøre dette. Han udførte de fleste af præsidentens ceremonielle opgaver i den genværende præsidentperiode uden at overtage præsidentens formelle magt.

Marshall returnerede til Indianapolis efter perioden som vicepræsident og genoptog der sin advokatpraksis. Han skrev også flere bøger, før han i 1925 døde under et besøg i Washington D.C.