Josef Hergenröther

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Josef Hergenröther
Kardinal Josef Hergenröther JS.jpg
Personlig information
Fødselsdato 15. september 1824Rediger på Wikidata
Fødested WürzburgRediger på Wikidata
Dødsdato 3. oktober 1890 (66 år)Rediger på Wikidata
Dødssted BregenzRediger på Wikidata
Statsborger TysklandRediger på Wikidata
Sprog TyskRediger på Wikidata
Religion Romerskkatolske kirkeRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Universitetslærer, kirkehistoriker, historiker, katolsk præst, ArkivarRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Julius-Maximilians-Universität WürzburgRediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Beskrevet i Salmonsens KonversationsleksikonRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Josef (eller Joseph) Hergenröther (født 15. september 1824 i Würzburg, død 3. oktober 1890 i klosteret Mehreau ved Bregenz) var en tysk romersk-katolsk kirkehistoriker.

Efter at have studeret i Würzburg og Rom blev han præsteviet 1848, Dr. theol. 1850 og 1852 professor i kirkeret og kirkehistorie i Würzburg. Mest kendt er han blevet ved stridsskriftet Anti-Janus, som han udgav 1870 som svar på Janus, Döllingers og Johann Hubers pseudonyme angreb på ufejlbarhedslæren, og hvori han kraftig tog pavens og ultramontanismens højtflyvende planer i forsvar. For sin virksomhed som forsvarer af ufejlbarhedslæren blev han 1879 belønnet med en kardinalhat, og da Leo XIII åbnede Vatikanets arkiver, blev han arkivar ved den hellige Stol. Blandt hans skrifter må nævnes: Photius, Patriarch von Konstantinopel (3 bind, 1867—69) og Handbuch der allgemeinen Kirchengeschichte (3. oplag 1884—86).

Kilder[redigér | redigér wikikode]