Johann Huber

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gnome globe current event.svg Denne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.
Clockimportant.svg
Johann Huber.

Johann Nepomuk Huber (født 18. august 1830 i München, død 20. marts 1879 sammesteds) var en romersk-katolsk filosof og forfatter.

Huber studerede teologi og filosofi i München, ved hvis universitet han 1854 blev privatdocent, 1859 ekstraordinær professor og 1864 ordentlig professor i filosofi. Han var en kendt filosofisk forfatter, da hans monografi Johannes Scotus Erigena (München 1861) blev sat på indeks. Da han ikke ville tilbagekalde de meninger, han havde fremsat i bogen, blev det forbudt alle romersk-katolske studenter at høre hans forelæsninger.

1867 begyndte han sammen med Döllinger et felttog mod ultramontanismen ved artikler i "Augsburger Allgemeine Zeitung", og han var en af de betydeligste modstandere af det pavelige ufejlbarhedsdogme. Huber blev en af lederne i den gammelkatolske bevægelse, og i skrifter af filosofisk-historisk indhold behandlede han tidens brændende spørgsmål.

Kilder[redigér | redigér wikikode]