Julius Wellhausen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Julius Wellhausen

Personlig information
Født 17. maj 1844 Rediger på Wikidata
Hameln, Niedersachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 7. januar 1918 (73 år) Rediger på Wikidata
Göttingen, Niedersachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
Gravsted Stadtfriedhof (Göttingen) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Georg-August-Universität Göttingen Rediger på Wikidata
Medlem af Det Preussiske Videnskabsakademi,
Niedersächsische Akademie der Wissenschaften zu Göttingen Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Teolog, universitetsunderviser, orientalist, bibelforsker, islamforsker, forfatter, hebraist, arabist Rediger på Wikidata
Fagområde Orientalisme Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Georg-August-Universität Göttingen, Philipps-Universität Marburg, Greifswald Universitet Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Pour le Mérite for videnskab og kunst Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Julius Wellhausen (født 17. maj 1844 i Hameln i Niedersachsen , død 7. januar 1918 i Göttingen) var en tysk protestantisk teolog og orientalist, professor blandt andet i Marburg og Göttingen. Han foretog kilde- og traditionskritiske studier i Mosebøgerne, et arbejde der fik stor indflydelse på forskningen i Det Gamle Testamente.

I 1878 kom hans bog Geschichte Israels, 'Israels historie', som ophidsede hele den teologiske verden. Han sammenfattede og systematiserede en hel generations studier. Målet var at se den israelitiske religions udvikling som en historisk helhed. Hertil anvendte han litterærkritisk analyse med den hensigt at skelne mellem de kilder som Det Gamle Testamente er sammensat af[1]. En betegnelse for denne opfattelse er [[Firekildehypotesen (Det Gamle Testamente)|firekildeteorien]] (eller firekildehypotesen, den litterærkritiske kildesondringshypotese).

Med Wellhausens formulering af denne sondring mellem kilderne ud fra litterær-kritiske overvejelser, vandt opfattelsen stor udbredelse, men mødte også kritik fra forskere der stadig mente at Moses måtte anses for forfatteren til Mosebøgerne.

Wellhausen-skolen fik følgeskab af andre, blandt andet den såkaldte religionshistoriske skole[2] der især betonede slægtskabet med nærorientens andre religioner.

Derudover kan man nævne at der i sidste halvdel af 1800-tallet fandt mange arkæologiske undersøgelser sted der også bidrog til at belyse orientens historie og kulturliv på en sådan måde at Israels omverden trådte klart frem. Andre orienterede sig mod at undersøge den mundtlige traditions historie, heriblandt den tyske teolog Hermann Gunkel (1862–1932).[3]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Grane 1982, side 224
  2. ^ Om den religionshistoriske skole på tysk Wiki: Religionsgeschichtliche Schule
  3. ^ Grane 1982, side 226

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Grane, Leif (2002, 1982). Kirken i det 19. århundrede : europæiske perspektiver. København : Gad. ISBN 87-12-23220-3. DK5=27.17

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

TysklandSpire
Denne biografi om en tysker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi