Kia Clarus
Kia Clarus | |
---|---|
Produktion | |
Producent | Kia Motors |
Model | Clarus |
Andre navne | Kia Credos |
Produktionsår | 1996−2001 |
Karrosseri og platform | |
Type | Stor mellemklassebil |
Karrosseriformer | 4-dørs sedan 5-dørs stationcar |
Teknik | Tværliggende frontmotor, forhjulstræk |
Beslægtede | Mazda 626 |
Drivlinje | |
Motorer | Benzin: 1,8−2,0 liter (85−108 kW) |
Gearkasse | Manuel og automatisk |
Dimensioner og vægt | |
Akselafstand | 2695 mm |
Længde | 4696−4750 mm |
Bredde | 1770−1785 mm |
Højde | 1420−1495 mm |
Egenvægt | 1220−1298 kg |
Kronologi | |
Forgænger | Kia Concord |
Efterfølger | Kia Magentis |
Kia Clarus (type GC)[1] var en stor mellemklassebil fra den sydkoreanske bilfabrikant Kia Motors, baseret på den koreanske Kia Credos. Modellen var Kias første store mellemklassebil i Europa. Clarus blev produceret mellem maj 1996 og november 2001,[2] og derefter afløst af den allerede i september 2000 introducerede Kia Magentis.[3]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Kia Clarus blev introduceret i Europa i juli 1996. Forbilledet var Mazda 626, som modellen delte en hel del tekniske- og karrosseridele med. Clarus adskilte sig kun marginalt fra den koreanske Credos, og fandtes med benzinmotorer på 1,8 liter med 116 hk (SLX) og 2,0 liter med 133 hk (GLX).
Den første model fandtes kun som sedan. Optisk adskilte SLX- og GLX-modellerne sig gennem kølergrillens design. Begge udstyrsvarianter havde som standard to airbags, el-ruder foran og centrallåsesystem. GLX-modellen havde derudover kromgrill, el-justerbare sidespejle, el-ruder bagi, velourindtræk og tågeforlygter. ABS-bremser blev kort efter introduktionen føjet til listen over standardudstyr. Klimaanlæg og læderkabine var blandt de få muligheder for ekstraudstyr.
2,0-litersmotoren fra Mazda 626 GT ydede i Clarus på grund af strengere udstødningsnormer 7 hk mindre. Kabinens design var ligeledes hentet fra 626. 1,8-litersmotoren var derimod udviklet af Kia selv. T8D-motoren var den (formodentligt) eneste motor fra T-serien og kom på markedet sammen med Clarus i juli 1996. D'et i motorens typebetegnelse antydede de dobbelte, overliggende knastaksler (DOHC) og 8-tallet for motorens slagvolume (1,8).[4]
1,8'eren havde tandrem[5] og var den eneste friløbsfiretaktsmotor i det daværende Kia-modelprogram.[6] Motoren udviste ved tests gode præstationer, en rolig motorgang og et for daværende forhold acceptabelt brændstofforbrug (ca. 10 liter), men efter faceliftet en utidssvarende udstødningsnorm (Euro2).[7][8]
I 1999 blev der præsenteret en version med direkte benzinindsprøjtning,[9] som på grund af motorfabrikantens insolvens ikke gik i produktion. Først i 2010 kunne de første GDI-motorer fra Hyundai også leveres i serieproducerede Kia-modeller.
Facelift
[redigér | rediger kildetekst]I maj 1998 introducerede Kia den modificerede udgave af Clarus, hvis interne typebetegnelse GC blev bibeholdt.[10]
Det ændrede frontparti blev også monteret på den samtidigt nyintroducerede Clarus stationcar, og 2,0-modellen fik antispinregulering. Ligesom den første serie adskilte andenseriesmodellerne sig på kølergrillen i forhold til motor- og udstyrsvarianter.
-
Kia Clarus (1998–2001)
-
Bagfra
-
Kia Clarus stationcar (1998–2001)
-
Interiør
På hjemmemarkedet fandtes Clarus også med en 2,0-liters V6-motor, som ydede 147 hk og ligeledes kom fra Mazda.
Tekniske data
[redigér | rediger kildetekst]1.8 | 2.0 | 2.0 V61 | |
---|---|---|---|
Byggeår | 1996–2001 | ||
Motordata | |||
Motorkode | TED | FED | KF-DE |
Motortype | R4-benzinmotor | V6-benzinmotor | |
Antal ventiler pr. cylinder | 4 | ||
Ventilstyring | DOHC, tandrem | ||
Fødesystem | Multipoint | ||
Trykladning | – | ||
Køling | Vandkøling | ||
Boring × slaglængde | 81,0 × 87,0 mm | 86,0 × 86,0 mm | 78,0 × 69,6 mm |
Slagvolume | 1793 cm³ | 1998 cm³ | 1995 cm³ |
Kompressionsforhold | 9,5:1 | ||
Maks. effekt ved omdr./min. | 85 kW (116 hk) 5750 |
98 kW (133 hk) 5900 |
108 kW (147 hk) 6000 |
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. | 152 Nm 4500 |
171 Nm 4100 |
183 Nm 5000 |
Udstødningsnorm | Euro2 | ||
Kraftoverførsel | |||
Drivende hjul | Forhjul | ||
Gearkasse, standardudstyr | 5-trins manuel | ||
Gearkasse, ekstraudstyr | 4-trins automatisk | ||
Præstationer2 | |||
Topfart | 185 km/t (178 km/t) |
195 km/t (180 km/t) |
|
Acceleration 0-100 km/t | 10,7 sek. (13,9 sek.) |
10,9 sek. (13,8 sek.) |
|
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel (sedan) |
9,3 liter (10,9 liter) Blyfri 91 |
9,7 liter (12,0 liter) Blyfri 91 |
|
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel (stationcar) |
10,3 liter (11,1 liter) Blyfri 91 |
||
CO2-udslip ved blandet kørsel[11] |
220 g/km (258 g/km) |
244 g/km (264 g/km) |
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Typegodkendelse for Kia Clarus Station Car, nr. E9332 udstedt 20. august 1998. Kan downloades gratis hos Færdselsstyrelsen.
- ^ Bosch produktliste, viskerblade 2007/2008 (på tysk, engelsk, fransk, italiensk og spansk)
- ^ Kia Clarus. auto-motor-und-sport.de. Hentet 25. juli 2016 (på tysk).
- ^ Katalog: Kia Shuma II 1.8 Wave. Technische Daten. Arkiveret 13. april 2014 hos Wayback Machine alle-autos-in.de. Hentet 25. juli 2016 (på tysk).
- ^ The Design and Development of the New Kia T8D DOHC Engine. 24. februar 1997. Hentet 25. juli 2016 (på engelsk).
- ^ [https://web.archive.org/web/20150402153344/http://www.streetkiaz.com/streetkiazx/modules/newbb/viewtopic.php?post_id=45786#forumpost45786 Arkiveret 2. april 2015 hos Wayback Machine Streetkiaz.com - broken timing belt [Forum - 2nd Ben Sephia / Mentor 1998-2001 ]] (på engelsk) (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Motor/Getriebe - Kia Clarus 1.8 SLX. focus.de. Hentet 25. juli 2016 (på tysk).
- ^ Kia Clarus 1.8 SLX: Preis fit. Arkiveret 13. juni 2010 hos Wayback Machine auto-motor-und-sport.de, 21. september 1996. Hentet 25. juli 2016 (på tysk).
- ^ Automotive Engineering International, Band 107. Hentet 25. juli 2016.
- ^ Bosch produktkatalog filtre 09/2004. Arkiveret 10. februar 2014 hos Wayback Machine Hentet 25. juli 2016 (på tysk).
- ^ Kia Clarus 1999-2001 cars-data.com (på engelsk)
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Kia Clarus instruktionsbog. © Kia Motors GmbH, juli 1998 (på tysk)
- Automobil Revue. Katalog 2000 (på tysk og fransk)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Internet Movie Cars Database: Kia Clarus i film og tv-serier
- Tidligere officielt websted fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 11. oktober 2000)