Kapers (plante)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Kapers)
Gå til: navigation, søg
  Kapers (Plante) ?
Kapersplante (Capparis spinosa) Foto: Daniel Ventura.
Kapersplante (Capparis spinosa)
Foto: Daniel Ventura.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Underrige: Tracheobionta (Karplanter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Brassicales (Korsblomst-ordenen)
Familie: Capparaceae (Kapers-familien)
Slægt: Capparis (Kapers-slægten)
Art: C. spinosa
Videnskabeligt artsnavn
Capparis spinosa
L.
Synonymer

Kapersplanten (Capparis spinosa) er en lille busk med grågrønne blade og hvide til lyserøde blomster. De syltede blomsterknopper bruges som garniture under navnet kapers. Planten dyrkes først og fremmest i Spanien, Marokko og Tyrkiet, men vokser vildt fra Portugal østpå gennem hele middelhavsområdet til det vestlige Tibet og Indien.

Kapers[redigér | redigér wikikode]

Kapers er de uåbnede blomsterknopper. De lægges i en vineddikelage og spises bl.a. til tatar, wienerschnitzel, smørrebrød og pariserbøf.

Kapers er kategoriseret og solgt efter størrelse. De mindste er mest eftertragtede. Kategorierne er:

  • non-pareil (0-7 mm)
  • surfines (7-8 mm)
  • capucines (8-9 mm)
  • capotes (9-11 mm)
  • fines (11-13 mm)
  • grusas (14+ mm)

Kendetegn[redigér | redigér wikikode]

Kapersplanten er en lille busk med en krybende til opstigende vækst. Skuddene er glatte og svagt rødfarvede med ca. 1 cm lange torne. Bladene er spredtstillede, hele og ovale med hel rand. Begge bladsider er grågrønne. Blomstringen foregår i hele perioden fra det tidlige forår og indtil efteråret, hvor man finder blomsterne samlet i små endestillede stande. De enkelte blomster er regelmæssige og 4-tallige med hvide til svagt lyserøde eller violette kronblade. Frugterne er kapsler med mange frø.

Rodsystemet er kraftigt udviklet og når både dybt ned og vidt omkring[1]. Planten har mykorrhiza-samliv med flere svampe, og man har fundet kvælstofsamlende bakterier i jorden tæt omkring rødderne[2].

Planten når en højde på ca. 50 cm, mens bredden kan blive over 100 cm.

Hjemsted[redigér | redigér wikikode]

Kapersplanten har et stort udbredelsesområde, som strækker sig fra Middelhavsområdet og Østafrika til Madagaskar, og fra Mellemøsten over Centralasien til Sydøstasien, Australien og flere af øgrupperne i Stillehavet. Det står dog hen, hvor plantens oprindelige hjemsted er, da den har været dyrket i århundreder[3].

I Çukorova-området (tidligere: Kilikien) i det sydlige Tyrkiet, nær Adana, findes arten i en maki på næringsfattig, men kalkholdig, leret bund sammen med bl.a. Alpeviol, Bredbladet Stenved, Cistus creticus (en art af Soløjetræ), Daphne sericea, Duskhyacint, Ephedra campylopoda (en art af Ledris), Gul Løg, Høst-Affodil, Håret Torngyvel, Korn-Gladiolus, Mastikstræ, Rhamnus oleoides (en art af Korsved), Oliven, Skarpbladet Asparges, Terpentintræ og Teucrium polium en art af Kortlæbe)[4]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Kapers.
Syltede blomsterknopper (syltede kapers).
Blomster og blomsterknopper.
Frugt.
Torne.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ F. Pugnaire og E. Esteban: "Nutritional adaptations of caper shrub (Capparis ovata Desf.) to environmental stress" i Journal of Plant Nutrition, 1990, 14, 2 side 151–161 (Engelsk)
  2. ^ G. Andrade, E. Esteban, L. Velasco, M.J. Lorite og E.J. Bedmar: "Isolation and identification of N2-fixing microorganisms from the rhizosphere of Capparis spinosa (L.)" i Plant and Soil, 1997, 197, 1 side 19–23 (Engelsk)
  3. ^ F. Pugnaire: "Nota sobre las Capparaceae ibéricas" i Blancoana, 1989, 7 side 121–122 (Spansk)
  4. ^ Necattin Türkmen og Atabay Düsenli: Changes in Floristic Composition of Quercus coccifera Macchia after Fire in the Çukoroca Region (Engelsk)


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: