Smørrebrød

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Fil:Ida Davidsen - pyntet rødspættefilt.jpg
Pyntet smørrebrød så belagt, at rugbrødsskiven er helt skjult

Smørrebrød er brødskiver, der er smurt med smør, fedt eller margarine og belagt med pålæg som ost, leverpostej eller pølse. De udgør et måltid eller en del af et. Ordet kommer af smør og brød[1].

Smørrebrødets dækker behovet for at spise uden for hjemmet. Allerede i oldtiden var det nødvendigt for hyrder, agerdyrkere og jægere, der midt på dagen kunne være langt væk fra bopladsen, at supplere tidens to hovedmåltider med en bid brød[2] med flere mellemmåltider af madder, der kan betegnes med det moderne ord smørrebrød.

Det er der ikke noget særligt dansk i. Særligt dansk er det pyntede og højt belagte festsmørrebrød, der blev udviklet sidst i 1800-tallet, og som noget af det første fra det danske køkken er blevet kendt uden for landets grænser[3].

Smørrebrødskategorier[redigér | redigér wikikode]

Festsmørrebrødet[redigér | redigér wikikode]

Flere slags smørrebrød.

Det højtbelagte smørrebrød blev opfundet i 1880'erne, hvor små smørrebrødsrestauranter dukkede op i København. Det ældste kendte menukort med smørrebrød er fra den fornemme og store restaurant Nimb i Tivoli fra 1883.

En af dem, der gjorde dansk smørrebrød kendt over den ganske verden, var vinhandler og restauratør Oskar Davidsen. Han blev berømt for sin smørrebrødsseddel på 140 cm med op til 190 varianter. 5. generation i Oscar Davidsen leder en frokostrestaurant opkaldt efter hans mor Ida Davidsen, som fortsat er i køkkenet.

Højtbelagt smørrebrød købes i smørrebrødsforretninger og serveres i hjemmene. Eller serveres på restauranter eller ved officielle frokoster eller middage.

Frokostsmørrebrød[redigér | redigér wikikode]

Smørrebrød laves i mere eller mindre ekstravagant udgave i hverdagen og til firma- og private frokoster (jul, påske og pinse).

Håndmad og klapsammen[redigér | redigér wikikode]

Hvor højt belagt smørrebrød og frokostsmørrebrød normalt spises med kniv og gaffel, spises håndmadder uden service og er velegnet til madpakker. Her er der visse pålægstyper, der er upraktiske.

En børnevenlig udgave af håndmadder er to skiver brød med pålæg mellem skiverne, en klapsammenmad. Ikke at forveksle med sandwich.

Klassikere[redigér | redigér wikikode]

Dansk smørrebrød på mørkt rugbrød med paneret rødspættefilet, agurker, rejer og stenbiderrogn.
Dansk frokost fra Bornholm. Fiskefrikadeller, røget sild og rejer med mørkt rugbrød.

Forskellige klassiske varianter af smørrebrød har navne:[4]

Pålæg[redigér | redigér wikikode]

Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i dette afsnit (Pålæg).. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.

Der kan anvendes mange typer pålæg, som tilpasses brødtypen. Selv om smørrebrød er "typisk" dansk og betegnes som nationalret[1], findes der store varianter og kombinationer af pålæg og pynt/garniture i Danmark. Økonomiske vilkår har indflydelse på mængde og udvalg af pålæg.

Typisk pålæg:

Drikkevarer:


Garniture[redigér | redigér wikikode]

Smørrebrød i kulturen[redigér | redigér wikikode]

Da smørrebrød er en integreret del af dansk kultur, er det natuligvis blevet lovprist:

Smørrebrød på frimærker[redigér | redigér wikikode]

Som en hyldest til den danske madkultur udgav Post Danmark pr 1. juni 2012 en serie på 4 frimærker med temaet højt belagt smørrebrød.[7][8] På hvert motiv ses et enkelt stykke smørrebrød set ovenfra. Serien er designet af Peter Dam og har flg. titler:

  • Et stykke med æg med rejer
  • Et stykke med rullepølse
  • En lækker kartoffelmad
  • Et stykke med roastbeef

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Ordbog over det danske sprog. Opslag på Smørrebrød.
  2. ^ Indtil slutningen af middelalderen var det almindelige europæiske måltidsmønster to hovedmåltider (davre tidligt og nadver sent) kombineret med mellemmåltider. Se Bühlmann & Svendrup 1993 s. 10
  3. ^ Opslag smørrebrød i Fakstorp & Boyhus 1998
  4. ^ "Danish Food Culture", Copenhagen Portal. Retrieved 7 December 2011.
  5. ^ "Dyrlægens natmad", Den Store Danske. Skabelon:Da icon Retrieved 7 December 2011
  6. ^ "Stjerneskud", Den Store Danske. Retrieved 7 December 2011.
  7. ^ Frimærkeåret 2012 side 6. Udgivet af Post Danmark. Hentet 10. august 2012.
  8. ^ Hauge, Bodil (2012-06-17). Nu er der smørrebrød på frimærket. Politiken. Hentet 2012-08-10. 

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Bühlmann, René; Svendrup, Torben (1993), Brød og kager - træk af spisevanernes historie, København: Forlaget Fremad, ISBN 87-557-1828-0 
  • Fakstorp, Jørgen; Boyhus, Else-Marie, eds. (1998), Gastronomisk Leksikon, Nordisk Forlag, ISBN 87-00-20284-3 

Anden litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Troelsø, Ole (2012), Smørrebrød i Danmark - Stederne, stykkerne og historien, København: Forlaget Lucullus, ISBN 9788799551606 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]