Karina Sørensen
Karina Sørensen | |
---|---|
Personlige detaljer | |
Født | 8. april 1982 (42 år) Kolding, Danmark |
Politisk parti | Dansk Folkeparti |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Karina Charlotte Sørensen (født 8. april 1982 i Kolding) er et tidligere folketingsmedlem, valgt for Dansk Folkeparti i Vejle Amtskreds, fra 2001 til 2005. Hun blev ved indvælgelsen i øvrigt det yngste medlem af Folketinget, med sine 19 år, 7 mdr. og 12 dage.
Karina Sørensen er datter af børstenbinder Anker Sørensen og rengøringsassistent Rita Sørensen. Hun har Folkeskolens udvidede afgangseksamen fra Almind-Viuf Fællesskole 1999 og var Højere handelseksamen-studerende på Nyborg-Kerteminde Handelsskole 1999-2002.[1]
Karina Sørensen var næstformand for Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) i Vejle Amt 2000-2001 og medlem af hovedbestyrelsesmedlem i DFU 2000-2001. Fra februar 2001 var hun partiets kandidat i Fredericiakredsen. Sørensen blev valgt ind i Folketinget for Vejle Amtskreds ved Folketingsvalget 2001 den 20. november 2001[1] med 1692 personlige stemmer. I Folketinget sad hun i Europaudvalget og Uddannelsesudvalget. Hun valgte ikke at opstille til Folketingsvalget 2005 til fordel for en uddannelse som bankrådgiver.[2]
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Sørensen, Karina, Folketinget.dk
- Gammelt portrætfoto
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b "Karina Sørensen". Folketinget. Arkiveret fra originalen den 6. juli 2007. Hentet 11. marts 2020.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link) - ^ Anne-Mette Eriksen (7. februar 2005). "Farvel efter fire år". Fyens.dk.