Folketingsvalget 2001
 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Folketingsvalget 2001 var det 65. valg til Folketinget og blev afholdt den 20. november 2001. Valget blev udskrevet den 31. oktober samme år af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Valget endte i et regeringsskifte, hvor Anders Fogh Rasmussen, Venstres partiformand, kunne danne en VK-regering støttet af Dansk Folkeparti. Socialdemokratiet fik sit dårligste valg siden jordskredsvalget i 1973 og måtte efter 77 år aflevere titlen som Folketingets største parti.
Med markant fremgang i både København, Århus og Aalborg hentede Venstre en stor del af partiets ekstra mandater i landets store byer.
På samme dag holdtes kommunalvalg, hvor Venstre også for første og eneste gang fik valgt en borgmester i Århus.
Det var en markant fremgang for Dansk Folkeparti i stort set hele landet, som sikrede partiet den valgsejr, der gjorde partiet til Folketingets tredjestørste parti. Dansk Folkeparti fik sin største stemmeandel i Sønderjyllands Amt med 14,0 procent af stemmerne, men den største fremgang nåede partiet i Nordjyllands Amt, hvor det tidligere medlem af Fremskridtspartiet, Kirsten Jacobsen, ikke stillede op denne gang.
Valget blev en katastrofe for et genoplivet Fremskridtsparti med partistifter Mogens Glistrup tilbage som frontfigur. Partiet mistede sine fire mandater i Folketinget.
SF slap relativt godt fra valget og mistede kun ét mandat. Partiet var gået jævnt tilbage over hele landet. Der var ikke én eneste kreds, hvor partiet ikke havde tabt tilslutning fra vælgerne.
Centrum-Demokraterne fik det værste valg og gik fra at være repræsenteret med otte mandater til at ryge helt ud af Folketinget. Uden for hovedstadsområdet var valget værst for det lille midterparti. Både på Sjælland, Fyn, og i Jylland fik partiet halveret stemmetallene eller skåret dem ned med to tredjedele.
Valgresultatet[redigér | redigér wikikode]
| Partier | Partileder | Stemmer | % | Mandater | +/ – | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | Anders Fogh Rasmussen | 1.077.858 | 31,2% | 56 | +14 | |
| Socialdemokratiet (A) | Poul Nyrup Rasmussen | 1.003.323 | 29,1% | 52 | –11 | |
| Dansk Folkeparti (O) | Pia Kjærsgaard | 413.987 | 12,0% | 22 | +9 | |
| Det Konservative Folkeparti (C) | Bendt Bendtsen | 312.770 | 9,1% | 16 | ±0 | |
| Socialistisk Folkeparti (F) | Holger K. Nielsen | 219.842 | 6,4% | 12 | -1 | |
| Det Radikale Venstre (B) | Marianne Jelved | 179.023 | 5,2% | 9 | +2 | |
| Enhedslisten (Ø) | Kollektivt lederskab | 82.685 | 2,4% | 4 | -1 | |
| Kristeligt Folkeparti (Q) | Jann Sjursen | 78.793 | 2,3% | 4 | ±0 | |
| Centrum-Demokraterne (D) | Mimi Jakobsen | 61.031 | 1,8% | 0 | -8 | |
| Fremskridtspartiet (Z) | Mogens Glistrup | 19.340 | 0,6% | 0 | -4 | |
| Løsgængere | 1.016 | 0,0% | 0 | ±0 | ||
| Total (Valgdeltagelse: 87,1 %) | 3.484.957 | 100,0% | 175 mandater | |||
| Kilde | Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse | |||||
(+/-) – Forskellen af antal pladser i Folketinget i forhold til fordelingen ved forrige valg.
Se også[redigér | redigér wikikode]
Kilde[redigér | redigér wikikode]
- Statistisk Årsbog 2005 side 42
| ||||||||||||||||||||
| |||||||||||||
