Dansk Folkepartis Ungdom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Stop hand nuvola.svgDenne side er foreslået omskrevet
– da en skribent har vurderet at indholdet ser ud til at være skrevet af en person, der må formodes ikke at kunne holde et neutralt synspunkt i sin vurdering af artiklens indhold og/eller relevans. Læs mere om hvilke typer af artikler, du normalt skal afholde dig fra at skrive hér: Typer af selvbiografier.
Dansk Folkepartis Ungdom
"DFU" eller "DF Ungdom"
 
Formand Tobias Weische
Næstformand Christian Bülow
Landskasserer Jeremy Bo Pedersen
 
Grundlagt 3. december 1995
Medlemsblad Holger Danske
Antal medlemmer 514 i 2019, jf. DUF
Moderparti Dansk Folkeparti
 
Politisk ideologi Nationalisme, Socialkonservatisme, Nationalkonservatisme
 
Website http://dfungdom.dk/
 

Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) er Dansk Folkepartis officielle ungdomsorganisation.

DFU har som et af sine primære formål at udvikle talenter til Dansk Folkepartis virke i dansk politik. DFU ser det således ikke som sin opgave at give modspil til moderpartiets politiske linje, hvilket adskiller DFU fra de andre danske ungdomspolitiske organisationer.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Stiftelsen af DFU[redigér | redigér wikikode]

DFU blev den 3. december 1995, efter en julefrokost aftenen forinden, stiftet ved årsmødet på Thorsø Hotel i Hammel. DFU blev stiftet af ca. 25 personer der alle havde en historie i Fremskridtspartiets Ungdom. Stiftelsen, og de 25 personers udbrud fra Fremskridtspartiets Ungdom, skete som reaktion på at Pia Kjærsgaard, Poul Nødgaard, Ole Donner og Kristian Thulesen Dahl i september 1995 havde meldte sig ud af Fremskridtspartiet, og stiftelsen af Dansk Folkeparti den 6. oktober 1995.[1]

På den stiftende årsmøde i 1995, blev Carl Christian Ebbesen valgt som formand, ligesom Peder Hansen og Morten Sol Petersen, blev valgt til hhv. valgt som politisk- og organisatorisk næstformand. Ebbesen havde været en stor del af Fremskridtspartiets Ungdom, og havde støttet Pia Kjærsgaard hele vejen igennem opgøret i Fremskridtspartiet, der til sidst resulterede i stiftelsen af Dansk Folkeparti.

De efterfølgende år[redigér | redigér wikikode]

På DFU's første ordinære årsmødet i 1996 blev Ebbesen, Hansen og Petersen alle genvalgt. Her bliver det også besluttet, at partiets primære opgave var at samle underskrifter ind for DF, så de kan blive opstillet til Folketingsvalget.[2]

I 1997 blev både Ebbesen og Hansen genvalgt. 1997 var også året for DFU's første politiske kampagne med titlen: "Spis Dansk i København". Kampagnen var en meget simpel og enkel fortegnelse over, hvilke restauranter i København der serverede dansk mad. Hovedbestyrelsen i DFU var utilfredse med manglen på dansk madkultur i hovedstadsområdet.[3] DFU fik desuden DUF støtte for første gang.[4]

I 1998 deltog DFU for første gang i "Børn- og unge valget" hvor ungdomspartiet fik 7,4 % af stemmerne. Samme procenttal som DF fik ved FT-valget samme år. Yderligere stoppede Hansen med at være politisk næstformand.

Til årsmødet i 1999 valgte Ebbesen at stoppe som landsformand for DFU. Under et kampvalg mellem Thomas Nymann og Kenneth Kristensen, var det sidste nævnte som overtog posten efter Ebbesen. Kristensen ender med at sidde som formand i 8 år og har derfor rekorden som den længst siddende landsformand for et ungdomsparti nogensinde.

Ved årsmødet i år 2000, ser vi for første gang Morten Messerschmidt blive valgt til hovedbestyrelsen i DFU. Messerschmidt vil sener spille en stor rolle hos Dansk Folkeparti, hvor han til EP valget i 2014 med hans 465.758 personlige stemmer, satte rekorden for flest antal personlige stemmer en dansker nogensinde har fået.[5] [6]

I år 2001 fremførte DFU kampagnen "Det her er hvad et multikulturelt samfund byder os." Til folketingsvalget stillede 8 DFU'er op, hvor af Mikkel Dencker og Karina Sørensen vælges som de første DFU’ere til Folketinget.

I kølvandet på 2001-kampagnen "Det her er hvad et multikulturelt samfund byder os", blev Morten Messerschmidt, Per Ulrich Karpf, Kenneth Kristensen Berth og et andet tidligere bestyrelsesmedlem fra DFU den 14. oktober 2002, idømt 14 dages betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens § 266b (den såkaldte racismeparagraf). Derudover stiftede DFU’s daværende næstformand, Morten Messerschmidt, foreningen Kritiske Licensbetalere. Foreningen begyndte at følge DR’s nyhedsdækning, hvor målet var at observere og afdække venstreorienteret propaganda fra DR’s side. Kritiske Licensbetalere tog fat, der hvor Erhard Jacobsens ”Aktive seere og lyttere” slap.[7]

I år 2005 blev Mikkel Dencker, Mia Falkenberg, Morten Messerschmidt og Martin Henriksen vælges til Folketinget som DFU’ere. Derudover stillede 1 DFU op til Regionalvalget og 26 DFU'er til kommunalvalget.

I år 2007 stopper Kenneth Kristensen som landsformand. Efter Kristensen stoppede kom der kampvalg mellem Marlene Harpsøe og Allan Steen Hansen. Hansen vandt dette valg med 23 stemmer. Ved Folketingsvalget bliver DFU’erne Martin Henriksen, Mia Falkenberg og Morten Messerschmidt genvalgt. Derudover bliver Marlene Harpsøe valgt for første gang.[8]

I år 2009 blev Morten Messerschmidt ved Europa-Parlamentsvalget valgt og blev den første DFU’er i EU Parlamentet.

Ved årsmødet i år 2010 stoppede Allan Steen Hansen. Jeppe Jakobsen og Bente Kronborg Flensted stillede op til formandsposten. Dette kampvalg vandt Flensted og hun var derfor den første kvindelige landsformand for DFU.

Til årsmødet i 12' stoppede Bente Kronborg Flensted. Uden kampvalg blev Anders Primdahl Vistisen valgt som landsformand. Derudover skifter DFU logo til Holger Danske. Yderligere i år 2012 lavede DFU også en af sine største kampagner nogensinde under navnet ”Kastrer svinet”. Her præsenterer DFU fem forslag til en strammere retspolitik. Det mest vidtgående forslag af dem alle er, at seksualforbrydere som pædofile og voldtægtsmænd skal medicinsk kastreres.[9]

Til kommunalvalget og regionalvalget i 2013, blev 9 DFU'er valgt til div. byråd, og 4 til regionsrådene.

I år 2015 stoppede Anders Primdahl Vistisen som landsformand, da han i 2014 blev valgt til Europa-Parlamentet. Hans efterfølger blev Peter Kofod Poulsen, der uden modkandidater, stillede op til landsformandsposten. Til folketingsvalget samme år blev Tilde Bork, Jeppe Jakobsen og Peter Kofod Poulsen valgt. Da Peter Kofod Poulsen blev valgt til Folketinget, valgte han ved den lejlighed at give posten videre til næstformand Lucas Hultgren. Til skolevalget fik DFU 9,0% af stemmerne.

I år 2016 blev den siddende landsformand for første gang udfordret. Valget stod her imellem at genvælge Lucas Hultgren eller at vælge Chris Bjerknæs. Hultgren vandt valget med stemmerne 84 mod Bjerknæs' 80 stemmer. Lucas Hultgren måtte dog trækker sig i november, pga. anklager om trusler,[10] hvorfor Chris Veber overtager formandsposten.

Ved årsmødet i 2017, stoppede Chris Veber som landsformand. Landsformandskandidaten fra 2016 Chris Bjerknæs blev enstemmigt valgt som landsformand. DFU fik desuden valgt 4 DFU'er til regionerne og 23 DFU'er til kommunerne. Til skolevalget fik DFU 8,9 % af stemmerne.

I 2018 lancerer DFU en to ugers turné rundt i hele landet, hvor DFU besøger omkring 30 kommuner og deres uddannelsesinstitutioner i DFU’s egen udsmykkede autocamper. Kampagnen havde fokus på ”Vores generations største udfordring”. Kampagnen fik nationalt og lokal mediedækning og høre til blandt en af DFU’s større kampagner.

Ved årsmødet i 2020 stoppede Chris Veber som landsformand. I stedet overtog Tobias Weische posten, efter et kampvalg mellem ham og Jakob Kjærsgaard Mortensen. I anledningen af 100 året for Sønderjyllands genforening med Danmark, vælger DFU at genoptrykke en af de gamle genforeningsplakater med et nyt og moderne budskab. Hvor budskabet i 1920 var, at danskerne i Sønderjylland stod ved en identitetspolitisk skillevej mellem enten det danske eller det tyske, så står danskerne i dag ved samme skillevej enten, at Danmark skal vedblive med at være dansk, eller om islam skal få lov til at dominere Danmark. DFU vil altid være på Danmark og danskernes side.

Formænd for DFU[redigér | redigér wikikode]

Lokalforeninger[redigér | redigér wikikode]

Der er 17 lokalforeninger i DFU:

Lokalforening Lokalformand Kommuner der dækkes
Bornholm Anders Hansen (1) Bornholm
Esbjerg og Omegn Daniel Edward Nielsen (5) Esbjerg, Varde, Vejen, Billund, Fanø
Fyn Casper Rauff (10) Nordfyn, Kerteminde, Odense, Faaborg-Midtfyn, Middelfart, Nyborg, Assens, Svendborg, Ærø, Langeland
Herning/Vestjylland Daniel Hansen (6) Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Lemvig, Struer, Ikast-Brande, Herning
Kronjylland Martin Guldmann (4) Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov
København Julia Margrethe (4) København, Frederiksberg, Tårnby, Dragør
Københavns Omegn Kasper Sørmer-Sørensen (13) Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Hvidovre, Brøndby, Ballerup, Vallensbæk, Ishøj, Høje Tåstrup, Albertslund, Glostrup
Lolland-Falster-Vordingborg Mark Kruse Thygesen (3) Lolland, Guldborgsund, Vordingborg
Midtjylland Jakob Kjærsgaard Mortensen (3) Skive, Viborg, Silkeborg
Nordjylland Mads Sahl Torjusen (11) Aalborg, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord, Hjørring, Læsø, Frederikshavn, Jammerbugt, Morsø, Thisted, Brønderslev
Nordsjælland William Skov (11) Helsingør, Fredensborg, Hørsholm, Rudersdal, Furesø, Egedal, Frederikssund, Hillerød, Halsnæs, Gribskov, Allerød
Østsjælland Filip Porebski (5) Roskilde, Lejre, Køge, Solrød, Greve
Næstved & Omegn Mathias Stockfleth Petersen (4) Næstved, Faxe, Stevns, Ringsted
Sønderjylland Laura Guldager (4) Haderslev, Aabenraa, Tønder, Sønderborg
Trekanten Laura Guldager (3) Kolding, Fredericia, Vejle
Vestsjælland Julie Westergaard (5) Slagelse, Sorø, Kalundborg, Odsherred, Holbæk
Århus/Østjylland Kathrine Næsby (6) Århus, Odder, Skanderborg, Horsens, Hedensted, Samsø

Årets DFU'er[redigér | redigér wikikode]

Årets DFU'er er en tradition startet i 2013. Årets DFU'er vælges af DFU ved partiets årsmøde. Årets DFU'er er en DFU'er der har bemærket sig godt eller gjort noget stort for partiet det seneste år.

  • 2012: Simon Hampe Sørensen (DFU Bornholm)
  • 2013: Chris Bjerknæs (DFU Nordsjælland)
  • 2014: Tobias Weische (DFU Nordsjælland)
  • 2015: Henrik Munk Jeppesen (DFU Sønderjylland)
  • 2016: Johan Emil Rasmussen (DFU Fyn)
  • 2017: Mads Sahl Torjusen (DFU Nordjylland)
  • 2018: Kathrine Næsby Birkedahl (DFU Århus/Østjylland)
  • 2019: Casper Rauff (DFU Fyn)

Årets lokalforening[redigér | redigér wikikode]

Årets lokalforening blev startet i år 2000, her blev årets lokalforening, den forening med den største medlemsfremgang i det forgangne år. Et sted omkring 2011 er traditionen, og den dertilhørende vandrepokal gået tabt. I 2012 blev traditionen taget op igen, dog ændret så der blev stemt om titlen på årsmødet, på samme måde som årets DFU'er.

  • 1999: DFU Nordjyllands amt (Formand: Morten Marinus)
  • 2000: DFU Bornholms amt (Formand: Torben Elleby Hansen)
  • 2001: DFU Storstrøms amt (Formand: Thomas Christensen)
  • 2002: DFU Storstrøms amt (Formand: Thomas Christensen)
  • 2003: DFU Storstrøms amt (Formand: Susie Espersen)
  • 2004: DFU Københavns amt (Formand: Maria Krolack)
  • 2005: DFU Bornholm (Formand: Peter Kofod Poulsen)
  • 2006: DFU Ringkøbing Amt (Formand: Bente Kronborg Holst)
  • 2007-08: Vides ikke/ikke eksisterende
  • 2009: DFU Vejle, Kolding & Fredericia (Formand: Jack Gregersen)
  • 2010: DFU Sydvestjylland (Formand: Rasmus Jensen)
  • 2011: Vides ikke/ikke eksisterende
  • 2012: DFU Nordjylland (Formand: Kristoffer Hjort Storm)
  • 2013: DFU Østjylland (Formand: Nick Zimmermann)
  • 2014: DFU Nordsjælland (Formand: Krista Bjerknæs Fallesen)
  • 2015: DFU Lolland-Falster/Vordingborg (Formand: Chris Veber Østergaard)
  • 2016: DFU Herning/Vestjylland (Formand: Maria Jael Pranskau-Westermann)
  • 2017: DFU Nordjylland (Formand: Marlene Sørensen)
  • 2018: DFU Nordjylland (Formand: Marlene Sørensen)
  • 2019: DFU Vestsjælland (Formand: Mathias Stockfleth)
  • 2020: DFU Århus/Østjylland (Kathrine Næsby)

Medlems og lokalforenings udvikling (1997-2019)[redigér | redigér wikikode]

DUF godkendte medlemmer og lokalforeninger[11]
Antal medlemmer Antal lokalforeninger
1997 250 4
1998 265 4
1999 303 5
2000 375 5
2001 501 9
2002 488 11
2003 583 13
2004 516 13
2005 433 13
2006 447 13
2007 439 14
2008 439 11
2009 417 12
2010 Ukendt Ukendt
2011 450 10
2012 527 10
2013 Ukendt Ukendt
2014 556 14
2015 642 12
2016 784 16
2017 635 16
2018 484 15
2019 514 16

Referencer[redigér | redigér wikikode]