Kendsgerning (videnskab)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg
Searchtool.svg Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
En fakta-afdeling på et bibliotek.

Kendsgerninger eller fakta er forhold, udsagn eller påstande for hvilke det kan godtages at de eller deres sandhedsværdi er evidente, uomtvistelige, uimodsigelige, underforståede, indiskutable, indlysende, selvfølgelige, hævet over enhver tvivl og debat, etc., og at de ved denne deres natur griber bagom og unddrager sig konsensus og fortolkningens karakter af det labile eller fluktuerende, men derimod udgør den base hvori ethvert rationale, filosofisk eller i andre kognitive henseender, enhver menneskelig betragtning, beregning, konklusion, etc. tar sit udgangspunkt. Kendsgerninger kan i empirisk videnskabelig henseende have karakter af indhøstede erfaringer, f.eks. via målinger, registeringer og på anden vis ophobede mængder af data, hvis implicitte, sammenfaldende orientering over tid synes at udvise signifikans og således kan ophøjes til lovmæssighed. I såvel filosofisk som matematisk sammenhæng forstås kendsgerninger som dels det givne, den underforståede, antagede præmis, udgangspunkt for problembelysningen (aksiomet), dels den konklusion som endegyldigt og entydigt, ud fra mellemliggende følgeslutninger, kan udledes via princip om kausalitet, og iagttagende systemets, metodens eller eksemplets indbyggede principper og logik-hierarki.

Fleck (1979, side xxvii) skriver at "fakta formodes at være noget, der er forskelligt fra flygtige teorier og være noget definitivt, permanent og uafhængigt af den enkelte forskers subjektive fortolkning. Kritikken af de metoder, der anvendes for at nå frem til fakta konstituerer epistemologiens emneområde" (her oversat fra engelsk).

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Fleck, Ludwik (1979). Genesis and Development of a Scientific Fact. Chicago: University of Chicago Press. (Tysk originaludgave 1935).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]