Kirov-klassen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kirov-klassen
Klasseoversigt
Type Krydser
Tidligere bruger(e)  Sovjetunionens flåde
Bruger(e)  Ruslands flåde‎
Byggeperiode 1974-1998
Planlagte enheder 5
Byggede enheder 4
Annullerede enheder 1
Operative enheder 1
Tekniske data
Længde 252,20 meter
Bredde 28,50 meter
Dybgang 9,10 meter
Fremdrift 2× KN-3 kernereaktor
2× oliefyrede kedler
2× GT3A-688 dampturbiner
Fart 30 knob
Besætning Besætning: 726 mand
Luftgruppe: 18 mand
Sensorpakke 1× Top Pair (Top Sail + Big Net) luftvarslingsradar
1× Top Plate luftvarslingsradar
3× Palm Frond overfladevarslingsradar
1× Cross Sword ildledelsesradar
1× Top Dome ildledelsesradar
1× Tomb Stone ildledelsesradar
2× Pop Group ildledelsesradar
1× Kite Screech ildledelsesradar
6× Hot Flashildledelsesradar
1× Flyscreen B flykontrolradar
1× Horse Jaw skrogmonteret sonar
1× Horse Tail VDS
4× Wine Flask ESM-system
2× Half Cup laservarslingssystem
Soft kill-udstyr 2× dobbelte PK 2 150 mm missilvildledningssystem
8× Foot Ball ECM-system
8× Bell Bash ECM-system
4× Bell Nip ECM-system
1× UDAV-1M torpedovildledningssystem
Artilleri 1× dobbelt 130 mm kanon
12× 30 mm gatling maskinkanoner (6× Kashtan CIWS)
Missiler 20× SS-N-19 SSM
96× SA-N-6 (Pjotr Velikij SA-N-20)
40× SA-N-4
128× SA-N-9
240× SA-N-11 (Kashtan CIWS)
I stedet for torpedoer:
SS-N-15
Torpedoer 2× femdobbelte 533 mm torpedorør til Type 40 torpedoer.
Dybdebomber 1× RBU12000 antiubådsmorter
2× RBU1000 antiubådsmorter
FlyKamarov Ka-27
Flyfaciliteter Hangar og helikopterdæk

Kirov-klassen er en klasse af krydsere brugt af Ruslands flåde (ofte fejlagtigt omtalt som slagkrydsere) og er det største og tungeste krigsskibe (hvis man ikke medregner hangarskibe, amfibieskibe eller undervandsbåde) i brug i dag) og er på størrelse med en dreadnought fra 1. verdenskrig. Oprindeligt blev klassen bygget til Sovjetunionen, hvor de blev benævnt Projekt 1144 ((russisk) Orlan – Hvidhovedet havørn). Tilblivelsen af Kirov-klassen siges også at være skyld i US Navy's genaktivering af slagskibene af Iowa-klassen i 1980'erne.[1][2][3]

Skroget fra Kirov-klassen blev også brugt som udgangspunkt for det atomdrevne kommandoskib SSV-33 Ural

Historie[redigér | rediger kildetekst]

helikopterdækketKalinin med porten til hangaren åben samt en Ka-25 og en Ka-27.

Det første skib i klassen Kirov (omdøbt til Admiral Usjakov i 1992 efter Sovjetunionens opløsning blev køllagt i juni 1973Leningrad's Baltijskij orlogsværft hvor det blev søsat den 27. december 1977 og heste kommando den 30. december 1980. Da skibet på sine prøvesejladser mødte NATO-skibe for første gang i 1981 blev den benævnt BALCOM I (Baltic Combatant I).

Kirov blev udsat for en reaktorulykke i 1990 under et togt i Middelhavet. Reparationer blev aldrig udført på grund af manglende penge og den forandrede politiske situation i Sovjetunionen. Skibet blev en overgang brugt som reservedelslager for de resterende skibe i klassen.

Frunze, det andet skib i klassen hejste kommando i 1984. Skibet blev underlagt Stillehavsflåden. I 1992 blev Frunze omdøbt til Admiral Lazarev. Skibet blev placeret i reserve i 1994 og udgik af flådens tal fire år senere. Skibet er dog stadig i reserve. Den 19. september 2009 udtalte general Popovkin, Viceforsvarsminister med ansvar for udrustning, at forsvarsministeriet ønskede at lade Admiral Lazarev genindtræde i aktiv tjeneste.[4]

Kalinin var det tredje skib der indgik i tjeneste i 1988. Skibet blev, ligesom Kirov, underlagt Nordflåden. Omdøbt til Admiral Nakhimov og lagt i reserve i 1999. Skibet blev reaktiveret i 2005 og er for tiden under en opgradering på værftet i Severodvinsk.

Konstruktionen af det fjerde skib, Jurij Andropov, skete under flere forsinkelser; konstruktionen startede i 1986, men hejste ikke kommando før 1998. Skibet blev omdøbt til Pjotr Velikij (Peter den Store) i 1992.[5] Skibet er Nordflådens flagskib.

Den 23. marts 2004 udtalte den russiske flådechef Admiral Vladimir Kuroedov at Pjotr Velikij's reaktor var i ekstremt ringe stand og kunne eksplodere "hvert øjeblik". Dette udsagn blev senere trukket tilbage og kan have været et resultat af intern politik i den russiske flåde, da Admiral Igor Kasatonov (Chefen for Pjotr Velikij's kaptajn Vladimir Kasatonov) skulle vidne i retten omkring tabene af ubådene K-159 og K-141 Kursk.[6]

Det femte skib i klassen skulle have heddet Admiral Flota Sovjetskogo Kuznetsov, men nåede aldrig at køllagt og blev annulleret i 1990.[5] Skibet skulle oprindeligt have heddet Djerzjinskij men blev skiftet til Oktjabrskaja Revoljutsija (Oktoberrevolutionen),[7] og til sidst Kuznetzov.[8]

Skibe i klassen[redigér | rediger kildetekst]

Pnt. Navn Kølen lagt Søsat Indgået Skæbne Kaldesignal
065 Admiral Usjakov
(ex-Kirov)
26. marts 1974 27. december 1977 30. december 1980 Forventes ombygget og at indgå i aktiv tjeneste inden 2020 -
050 Admiral Lazarev
(ex-Frunze)
26. juli 1978 26. maj 1981 31. oktober 1984 Forventes ombygget og at indgå i aktiv tjeneste inden 2020 -
085 Admiral Nakhimov
(ex-Kalinin)
21. juli 1983 4. marts 1986 30. december 1988 Under ombygning, forventes i aktiv tjeneste i 2012 -
099 Pjotr Velikij
(ex-Jurij Andropov)
11. marts 1986 29. april 1989 9. april 1998 I aktiv tjeneste -

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Middleton, Drew (1981-03-13). "Pentagon likes budget proposal, but questions specifics". The New York Times. s. A14.
  2. ^ Bishop, side 80.
  3. ^ Miller and Miller, side 114.
  4. ^ Agentsvo Natsionalnikh Novosteij 19. september 2009 (russisk)
  5. ^ a b Ударные корабли, Том 11, часть 1, Ю.В. Апалков, Галея Принт, Санкт-Петербург, 2003
  6. ^ Bellona.org: Kuroyedov declares 'Peter the Great' could explode 'at any moment' Arkiveret 29. september 2011 hos Wayback Machine Besøgt 30. maj 2011
  7. ^ GlobalSecurity.org: Skibsliste Besøgt 30. maj 2011
  8. ^ GlobalSecurity.org: Projjekt 1144.2 Orlan Besøgt 30. maj 2011