Kirsten Rolffes

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kirsten Rolffes
Personlig information
Fulde navn Kirsten Bæhr Rolffes (før ægteskab)
Kirsten Rolffes Becker
Født 20. september 1928
København, Danmark
Død 10. april 2000 (71 år)
København, Danmark
Nationalitet Danmark Dansk
Ægtefælle Carl Viggo Becker (1951-2000, hendes død)
Beskæftigelse Skuespiller
Aktive år 1951-2000
Roller Fru Drusse i Riget
Bodilpriser
Bedste kvindelige birolle (1990) for Dansen med Regitze
Bedste kvindelige hovedrolle (1995) for Riget
Robertpriser
Årets kvindelige hovedrolle (1995) for Riget

Kirsten Rolffes Becker (født Kirsten Bæhr Rolffes, 20. september 1928 i København10. april 2000 i København) var en dansk skuespillerinde.

Rolffes blev uddannet fra Frederiksberg Teaters Elevskole fra 1947 til 1948 og fortsatte derefter på Det Kongelige Teaters Elevskole, hvorfra hun dimitteredes i 1950. Efter en årrække på Det Kongelige blev hun fra 1963 tilknyttet flere turnéforestillinger, bl.a. på Aalborg Teater og Det Ny Teater. I 1977 spillede hun med stor succes Martha i H. Bergmans folkekomedie Familien SwedenhielmsScala og var tilknyttet teatret i flere år. I 1988 vendte hun tilbage til Det Kongelige Teater

Hun har medvirket i mange danske film bl.a. Gummi-Tarzan, Otto er et næsehorn, Busters verden, Den store badedag og Dansen med Regitze og i et enkelt afsnit af Matador. Hun er meget kendt fra sin rolle som Fru Drusse i Lars von Triers tv-serier Riget og Riget II. Desuden medvirkede hun i tv-serierne Een stor familie og Landsbyen. Hendes stemme er kendt fra Disneys tegnefilm, idet hun bl.a. har lagt stemme til dronningen i Snehvide og de syv små dværge, Bambis mor i Bambi, Havheksen i Den lille Havfrue og en af elefanterne i Dumbo.

Hun har modtaget adskillige priser. Hun var siden 1990 ridder af Dannebrogordenen; fra 1995 tillige af 1. grad.

Privatliv

Hun var gift med Carl Viggo Rolffes Becker. Efter flere operationer for brystkræft indstillede hun i 1995 og boede fra 1998 i en beskyttet æresbolig på Nørrebro.

Kirsten Rolffes er begravet på Garnisons Kirkegård.[1]

Noter

Kilder

  • Merete Wilkenschildt, Jeg vil da bare gerne huskes – en biografi om Kirsten Rolffes, Lindhardt og Ringhof, 2001. ISBN 87-595-1641-0.

Eksterne henvisninger