Spring til indhold

Kohærer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En kohærer som er sølv-nikkel-baseret.
En autokohærer fra 1904 bestående af en kohærer (øverst til højre; vandrette glasrør) og en elektromagnet (venstre), som slår en metalkugle (højre) ind i kohæreren for at ryste metalpulveret fra hinanden igen (fjerne kohærer-lavohmstilstanden). Der er mange justeringsskruer hvis formål er, at få en så pålidelig fjernelse af kohærer-lavohmstilstanden, uden at kohærerens glasrør går i stykker.
Édouard Branlys kobberrør kohærer fra omkring 1890. De to kobberrør har netop så meget oxidering, at et svagt radiosignal kan gennembryde oxideringen og forårsage en lavohmstilstand.
Kohæreren, der blev videreudviklet af Marconi, består af metalpulver (prikkerne) indkapslet mellem to skrånende elektroder (sorte) nogle få millimeter fra hinanden, forbundet til terminaler.
Et radiomodtager kredsløb anvendt af Marconi, der anvender en kohærerdetektor (T). Den mekaniske "ryster" (dekohærer) er ikke vist. Ohmmeteret udgøres af batteriet (B) og (R). C1 og C2 er HF-drosselspoler.

En kohærer er en primitiv radiobølge diodedetektor, som blev anvendt tidligt i radiofoniens historie. Men en kohærer er ikke en ensretterdiode. Det engelske navn coherer blev navngivet af professor Oliver Lodge i 1894.[1][2]

Der er to grundlæggende typer af kohærer: Den originale metalpulver type, kaldet Branly-kohærer; og en senere ikke-perfekte overgang-kohærer type.

Opbygning og virkemåde

[redigér | rediger kildetekst]

En kohærer består af metalpulver rørindkapslet mellem to typisk skrånende elektroder (sorte) nogle få millimeter fra hinanden, forbundet til terminaler.

Når et radiosignal (eller jævnspænding) med tilstrækkelig styrke, påtrykkes den initielt højohms kohærer, vil den under påvirkning af radiosignaler få reduceret sin modstand betydeligt – og dette kan detekteres af et primitivt ohmmeter. Herefter skal kohæreren mekanisk rystes (dekohærer), så den er højohm igen – og så er den klar den klar til en ny radiodetektionscyklus.[2]

En kohærerfunktion er først omtalt og anvendt af David Edward Hughes i 1878-1880 og blev muligvis opfundet af samme.[2] År 1891 anvender den franske videnskabsmand Édouard Branly en kohærerfunktion.[2]

Kohæreren blev grundlaget for radiomodtagelse omkring år 1900, og forblev bredt anvendt i omkring 10 år. Autokohæren blev opfundet af Jagadish Chandra Bose og anvendt af Guglielmo Marconi i 1901 til verdens første anerkendte interkontinentale radiotransmission.[2][3]

Kohæreren var en nøgleteknologi for datidens radio, og var den første teknologi anvendt til at detektere radiobølger og dermed muliggjorde praktisk radiobølgebaseret trådløs kommunikation sammen med gnistsendere og buesendere.

Kohæreren blev afløst af de mere følsomme elektrolytiske detektor og krystaldetektoren og blev forældet, selvom kohæreren i 1950'erne en overgang blev anvendt i mindst ét radiofjernstyret stykke legetøj.[4]

Kilder/referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ thepotteries.org: Sir Oliver Lodge Citat: "...In wireless telegraphy Lodge perfected and named the "coherer" (1894)...", backup
  2. ^ a b c d e Jagadish Chandra Bose: The Real Inventor of Marconi’s Wireless Detector Citat: "...The present article puts forth the fact that the receiving device used by Marconi, a mercury autocoherer was invented by Sir Jagadish Chandra Bose. Bose was the first to report this invention in his paper [9] presented at the Royal Society...An improved version of the coherer called the autocoherer was used by Marconi in his 1901 experiment...Coherer: The name coherer was coined by Prof. Oliver Lodge [3]. Coherer is a two terminal device whose resistance drops sharply on application of a direct or alternating voltage more than a given threshold...David Edward Hughes uses some kind of a coherer. No use of mercury...3. V. J. Phillips, “The ‘Italian Navy Coherer’ Affair: A Turn of-the-Century Scandal,” Proc. IEE Series A., Vol 140, No. 3, pp. 175-185, May 1993. [Reproduced in IEEE, Vol 86, no. 1, pp. 248-258, January 1998]...", backup
  3. ^ nobelprize.org: Guglielmo Marconi: The Nobel Prize in Physics 1909 Citat: "...on an historic day in December 1901, determined to prove that wireless waves were not affected by the curvature of the Earth, he used his system for transmitting the first wireless signals across the Atlantic between Poldhu, Cornwall, and St. John’s, Newfoundland, a distance of 2100 miles...", backup
  4. ^ Lee, Thomas H. (2004). Planar Microwave Engineering: A Practical Guide to Theory, Measurement, and Circuits. London: Cambridge University Press. s. 11. ISBN 0521835267.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til:
FjernsynSpire
Denne artikel om radio- og fjernsyns-teknologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.