Kompasretning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Kompasretningerne beskriver de geografiske retninger, herunder de fire verdenshjørner. Retningen tænkes angivet fra ethvert punkt på en plan flade (et geodætisk kort) eller en kugleflade (en globus).

Verdenshjørner[redigér | redigér wikikode]

Et verdenshjørne er en af de fire geografiske hovedkompasretninger (set ud fra fx et traditionelt kort der vender læseligt):

Desuden kan man tale om yderligere to retninger, nemlig:

  • Zenit som er retningen lodret opad
  • Nadir som er retningen lodret nedad

Kompasretninger[redigér | redigér wikikode]

Flere af kompasretningerne har haft navne fra gammel tid (se nedenfor), men de øvrige kan beskrives ved angivelse af et antal grader, hvor retningen nord fastlægges som = 0°, og hvor gradtallet er stigende i solens retning (= "med uret"). Traditionelt svarer 360° til hele cirklen, men en ny skala opererer med en opdeling i 400 enheder, kaldet gon. Kompasretningerne forkortedes oprindeligt på dansk med N for nord, S for syd, Ø for øst og V for vest.[Kilde mangler] I dag bruges sædvanligvis de engelske forkortelser: E (East) og W (West), men nord og syd er uændret.[Kilde mangler]

De navngivne kompasretninger[redigér | redigér wikikode]

Kompasrose med de fleste navngivne kompasretninger
Navn Forkortelse Grader Nygrader
Nord N 0 gon
Nord til øst[1] N. t. Ø. 11,25° 12,5 gon
Nordnordøst NNØ 22,5° 25 gon
Nordøst til nord NØ. t. N. 33,75°n 37,5 gon
Nordøst 45° 50 gon
Nordøst til øst NE. t. Ø. 56,25° 62,5 gon
Østnordøst ØNØ 67,5° 75 gon
Øst til nord Ø. t. N. 78,75° 87,5 gon
Øst Ø 90° 100 gon
Øst til syd Ø. t. S. 101,25° 112,5 gon
Østsydøst ØSØ 112,5° 125 gon
Sydøst til øst SØ. t. Ø. 123,75° 137,5 gon
Sydøst 135° 150 gon
Sydøst til syd SØ. t. S. 146,25° 162,5 gon
Sydsydøst SSØ 157,5° 175 gon
Syd til øst S. t. Ø. 168,75° 187,5 gon
Syd S 180° 200 gon
Syd til vest S. t. V. 191,25° 212,5 gon
Sydsydvest SSV 202,5° 225 gon
Sydvest til syd SV. t. S. 213,75° 237,5 gon
Sydvest SV 225° 250 gon
Sydvest til vest SV. t. V. 236,25° 262,5 gon
Vestsydvest VSV 247,5° 275 gon
Vest til syd V. t. S. 258,75° 287,5 gon
Vest V 270° 300 gon
Vest til nord V. t. N. 281,25° 312,5 gon
Vestnordvest VNV 292,5° 325 gon
Nordvest til vest NV. t. V. 303,75° 337,5 gon
Nordvest NV 315° 350 gon
Nordvest til nord NV. t. N. 326,25° 362,5 gon
Nordnordvest NNV 337,5° 375 gon
Nord til vest N. t. V. 348,75° 387,5 gon

Kompasretninger i navigation[redigér | redigér wikikode]

Når man taler om f.eks. en "nordlig vind", betyder det, at vinden kommer fra nord. Derimod er går en "nordlig strøm" fra syd mod nord. Tilsvarende gælder for de øvrige retninger. Dette modsætningsforhold leder undertiden til forvirring. Vindretninger har ofte navne efter kompasretningen: Nordenvinden, Vestenvinden og Østenvinden. Den sydlige vind er navngivet efter ældre sprog: Søndenvinden.

Kompasretninger i kulturhistorien[redigér | redigér wikikode]

Man har længe benyttet kompasretninger som omskrivninger for geografiske eller kulturelle enheder. Vesten eller occidenten er således de kristne lande, der ligger vest for de muslimske lande. Østen eller orienten er så de lande, der ligger øst for vesten. Levanten er et andet navn for den nærmeste orient, ordet betyder den opgående sols lande.

Syden er en betegnelse for de varme lande, selv om der jo bliver koldere igen, når man har passeret ækvator.

Norden er for os de nordiske lande. Betydningen er en anden i andre områder.

Mange af de tidligste kort fremstillet i Europa, har øst anbragt øverst på kortet. Som et minde om dette, har kompasroser på kort ofte et lille kors ved øst. Det henviser også til, at øst i store træk var retningen til Jerusalem.

Trivia[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ [1] Salmonsens Konversationsleksikon, bind 14