Konfessionskundskab

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Konfessionskundskab er navnet på det teologiske fag som beskæftiger sig med kristenhedens kirkesamfund, deres lære, kirkeforfatning, gudstjeneste og hele særpræg. Det traditionelle navn for denne disciplin er symbolik, en betegnelse der dog nu især bruges om de kristne bekendelser, symboler.

Mollands indkredsning af konfessionskundskabens område lyder således:

"... Det er imidlertid ikke konfessionskundskabens sag at udrede hvad der ud fra Bibelen, den kristne tradition og sunde dogmatiske principper er det rette. Denne normative opgave tilhører den systematiske teologi. Derimod skal konfessionskundskaben beskrive, analysere og forstå kristenhedens kirkesamfund. ..." [1]

Baggrund i "kontroversteologi"[redigér | redigér wikikode]

Konfessionskundskaben har sit udspring i Reformationens såkaldte kontroversteologi, hvor man ville understrege forskellene mellem kirkesamfundene. To kendte katolske repræsentanter er Robert Bellarmin (1542–1621, tysk jesuit [2]) og Johannes Eck (1486–1543, en af Luthers modstandere [3])
Det store navn på luthersk side er Martin Chemnitz (1522–82), der gennemgik alle Tridentinerkoncilets dogmatiske beslutninger for at gendrive dem.

Med oplysningstiden skiftede faget karakter idet tyngdepunktet skiftede fra dogmatikken til de historiske discipliner bibelvidenskab og kirkehistorie.
I 1800-tallet føjede man til læren desuden kendskab til de enkelte kirkesamfunds forfatning, kultus og fromhedsliv. Dette program blev formuleret af den tyske teolog Philipp Marheineke (1780–1846, professor i Berlin)[4]

I vor tid tales der om Konfessionskundskab og økumenik efter at dialogen mellem de forskellige konfessioner har fået større betydning gennem den økumeniske bevægelse i 1900-tallet.

Til fagbeskrivelsen for systematisk teologi hører også et afsnit om økumenisk teologi.

"... En sådan disciplin er økumenisk teologi. Denne studerer de kristne bekendelser (symbolik), de kristne kirkesamfund (konfessionskundskab) og den økumeniske bevægelses teologiske tænkning. Til den økumeniske teologi knytter sig også missiologi, dvs. studiet af den kristne missions historie, teori og praksis, samt religionsteologi, dvs. studiet af forholdet mellem kristendommen og de øvrige religioner i teologisk perspektiv. Fagbetegnelsen Dogmatik med Økumenisk Teologi er udtryk for, at den økumeniske teologi og dogmatikken hører sammen. ..." [5]

En mulig opdeling af konfessionskundskabens delområder[redigér | redigér wikikode]

De forskellige områder som Svein Sando foreslår[6]:

  1. Historisk udvikling, internationalt og i de enkelte lande. [fag: historie]
  2. Organisering af kirkesamfundet, forholdet til staten, kirkeret, embedsstruktur   [fag: ekklesiologi, jura]
  3. Udbredelse, statistik og geografisk udbredelse   [fag: statistik, geografi]
  4. Lære, herunder frelseslære, skriftsyn, kirkesyn, sakramenter, læren om de sidste ting, kvindesyn, traditionens plads   [fag: systematisk teologi]
  5. Gudstjenesteliv, liturgi og kult   [fag: liturgik]
  6. Samværsformer og menighedsliv, religiøs erfaring, karismatik   [fag: sociologi]
  7. Livsførsel, fromhed, etos   [fag: deskriptiv etik]
  8. Mission, evangelisering   [fag: missiologi]
  9. Næstekærlighedsarbejde   [fag: diakoni]
  10. Økumenik, forholdet til andre kirker   [fag: økumenik]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Molland 1976, s. 9 og 407
  2. ^ Robert Bellarmin (1542–1621, tysk jesuit)     Se artiklen om den danske biskop Jesper Rasmussen Brochmand (1585–1652) : "... blev det dog pålagt Brochmand at holde forelæsning hvert år imod de papistiske vildfarelser, for at den akademiske ungdom bedre kunne oplyses om alle kontroverspunkter. ..."   og   "... udgav han en række disputatser om den kristelige religions dogmer, som udkom samlede 1626–1627 under titlen: «Controversiarum sacrarum pars I-II», og hvortil han 1628 som pars III føjede: «Akropolis pontificatus». Dette omfattende værk var rettet imod jesuiten kardinal Robert Bellarmin, hvis skarpe angreb på den lutherske lære han gennemgik og gendrev punkt for punkt. ..."
  3. ^ Johannes Eck (1486–1543), se også Debatten i Leipzig og dens virkninger (1519–1520) i artiklen om Martin Luther
  4. ^ Molland, side 11 og 12 – Om den tyske teolog Philipp Konrad Marheineke på tysk Wiki
  5. ^ Kilde: "Fagbeskrivelse i Systematisk Teologi" : se afsnittet "Dogmatik med Økumenisk Teologi"
  6. ^ Kilde: Innledning, innfallsvinkler og metoder til konfessionskundskab, af cand.theol. Svein Sando. Her omtales og sammenlignes også forskellige lærebøgers indfaldsvinkler til emnet, tre norske: Einar Molland (1976), Carl Fredrik Wisløff (1974), Brynjar Haraldsø (1993) og en engelsk: Ninian Smart (1989).

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Molland, Einar (1976). Kristne kirker og trossamfund. Oversat fra norsk af P.G. Lindhardt. København: Gad. DK5=28. ISBN 87-12-58043-0.
Gennemgang af de store kirker samt trossamfund, deres udbredelse, lære, kirkeforfatning, gudstjeneste og særpræg, med danske forhold særligt behandlet.
  • Højen, Peder (1979). "Konfessionskundskab – kirkehistorie eller systematik : en kritisk læsning af Einar Mollands og Friedrich Heyers lærebøger i konfessionskundskab." I: Dansk teologisk tidsskrift. – Årg. 42, nr. 1 (1979). – S. 42-65. Emne: Dogmatik. DK5=20.5
  • Larsen, Birgitte og Peter Lodberg (red.) (1998). Kristne kirkesamfund i Danmark.   Nr. 6 i serien Økumeniske studier. 1. udgave, 2. oplag. Tidligere: (1. udgave. 1997). – Frederiksberg : Anis. DK5=28. ISBN 87-7457-192-3
12 kirkesamfunds egenart beskrives af en repræsentant for hvert samfund med udgangspunkt i kirkernes liv i dag.
Af indholdet: Erik Kyndal: Den ene tro og de mange kirker. Peter Lodberg: Kirkens enhed og splittelse – et historisk rids. Sergie Hackel: De ortodokse kirker. Hans L. Martensen: Den katolske kirke. Niels Henrik Arendt: Den danske Folkekirke. Helge Rønnow: Brødremenigheden. Sabine Kleinbeck: Den reformerte kirke. Stephen Sykes: Den anglikanske kirke. Bent Hylleberg: Baptistsamfundet. Jørgen Rasmussen: Metodistkirken. Lars Lydholm: Frelsens Hær. Peter Götz: Det Danske Missionsforbund. Johannes Hansen: Apostolsk Kirke. Mogens Videbæk: Pinsevækkelsen.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Anbefalelsesværdig norsk side om konfessionskundskab med sammenligninger af de forskellige kriterier på opdeling af delemner inden for komfessionskundskab, af Svein Sando, norsk teolog, hvis inddeling er anvendt ovenfor. – (Menupunkt: "Kirkesamfunnene")

Forskellige oversigter og lister over konfessioner:


ReligionStub
Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.