Konservesdåse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Dåse.

I 1809 fandt den parisiske konditor Nicholas Appert på at opbevare mad i lufttomme, forseglede glas. Appert var fast besluttet på at vinde den pris på 12.000 francs, Napoleon havde udlovet til en løsning på militærets behov for billig konservering af store mængder mad. Men glassene var ikke egnet til transport og blev hurtigt udskiftet med cylinderformede dåser i stål eller blik. Den franske hær begyndte at eksperimentere med Apperts opfindelse, men processen var både dyr, langsommelig og besværlig.

Moderne konservesdåser.

Soldaterne måtte bruge en bajonet eller hvad de havde ved hånden til at åbne dåserne, der var lavet af tykt metal. Det var også vanskeligt at transportere dåserne til fronten, og de blev aldrig den succes, Napoleon havde håbet. Den fabrik, Appert havde bygget for præmiepengene, brændte under de allieredes invasion af Frankrig. I mellemtiden havde englænderen Peter Durant i 1810 taget patent på Apperts metode. I 1858 patenteredes dåseåbneren.

I begyndelsen var konserves kun for de rige, men de foretrak friske madvarer. Det var derfor et meget begrænset marked. Men efterhånden betød faldende produktionsomkostninger og en række forbedringer, at efterspørgslen steg, og firmaer som Nestlé og Heinz begyndte at fremstille dåsemad til arbejderklassen i byerne. Da første verdenskrig brød ud i 1914 fik konservesdåsen sit helt store gennembrud. Dåserne med billig, kalorierig mad kunne nemt transporteres til fronten og opbevares i de fugtige skyttegrave uden at blive dårlig. Især den franske konserves var berygtet for det uappetitlige indhold, men efter krigen forbedrede fabrikanterne kvaliteten, og konservesdåser som vi kender dem i dag kan findes i ethvert køkkenskab. Fransk konserves er nu på højde med mange friske råvarer.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: