Universitetet i Oslo

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Kristiania Universitet)
Spring til navigation Spring til søgning
Universitetet i Oslo
University of Oslo seal 1842 transparent.png
Grundlagt 1811
Sted Oslo
Studerende 25.617 (2008)
Ansatte 4.600 (2008)
Rektor Ole Petter Ottersen
Websted www.uio.no
Domus Media til venstre, Domus Academica til højre. Bygningerne huser i dag kun Det juridiske fakultet, fredet som kulturminde.
Domus Media, Det juridiske fakultet.

Universitetet i Oslo (latin Universitas Osloensis), i Norges hovedstad Oslo, er med omkring 28.000 studenter, omkring 6.000 ansatte, 8 fakulteter, 2 museer og 10 forskningscentre [1] det største, ældste og mest ansete universitet i Norge. Det blev grundlagt i 1811 som Det Kgl. Frederiks Universitet (opkaldt efter Frederik 6. af Danmark og Norge), og blev omdøbt til dagens navn i 1939.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Fra det startede sin undervisning sommeren 1813, gik der elleve år før det forelå en "fundats" – en universitetslov, der regulerede universitetets virksomhed. Først i 1824 sanktionerede kongen fundatsen. På samtlige ordinære storting – i 1816, 1818 og 1821 – var der truffet beslutning om en universitetsfundats, men kongen personligt nægtede at stadfæste den. I samtiden mente man, at Karl Johans modvilje mod at tiltræde skyldtes universitetets navn. Stortinget stod fast på, at universitetet skulle beholde det navn, det havde fået i 1812 til minde om sin stifter. I 1820 skrev Karl Johan i et brev til grev Sandels: "Den afdøde konge (Karl 13. af Sverige) nægtede at give sit samtykke til, at universitetet skulle bære kongen af Danmarks navn. Jeg har af samme grund afslået," skrev Karl Johan.[2]

Indtil 1946 var universitetet Norges eneste. I 2017 blev universitetet rangeret som det bedste i Norge, med en 142.plads i verdensmålestok (global world ranking).[3]

Anden verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

I november 1943 var studenterne i harnisk, da det forlød, at NS-studenter fik forrang. 28. november blev der sat ild til aulaen. Mange var sikre på, at det var tysk provokation, mens tyskerne mente, branden var påsat af modstandsbevægelsen (hvad der senere viste sig at være rigtigt). Josef Terboven gik ind for hårde represalier, men SS- und Polizeiführer Norwegens, Wilhelm Rediess, fik ham talt bort fra det. I stedet for blev de enige om at arrestere studenterne. Modstandsbevægelsen blev dog advaret af sin kontaktmand i den tyske overkommando, oberstløjtnant Theodor Seltzer. Takket være Seltzers information blev der trykket løbesedler natten igennem. Disse blev fordelt på læsesalene, og over 2.000 studenter gik i dækning. Nogle hundrede vendte dog tilbage til læsesalene, hvor de blev arresteret for at omskoleres til SS-soldater. Flere blev arresteret hjemme, og til sidst var 1.200 studenter stuet ind i aulaen, hvor Rediess fortalte dem, at de skulle til en uddannelseslejr i Tyskland. Men aktionen var aldrig diskuteret med myndighederne i Berlin, som var dybt uenige i den. Goebbels noterer i sin dagbog, at Hitler var meget misfornøjet. Også Himmler var vred over, at hans planer om at indrullere op mod 60.000 frivillige blev vanskeliggjort. Rediess måtte så til Berlin for at forklare sig for Hitler, hvorefter henved halvdelen af de arresterede studenter blev løsladt. Alligevel blev en gruppe sendt sydpå 9. december; et omfattende omskoleringsprogram skulle gøre dem til gode SS-mænd, for så at sendes hjem med den opgave at omvende andre nordmænd til nazismen. Efter et halvt år blev projektet dog opgivet som mislykket. Totalt over 700 norske studenter var en tid deporteret til Tyskland; af disse mistede sytten livet, enten under fangenskabet eller efter hjemkomsten.[4]

Fakulteter[redigér | redigér wikikode]

  • Det teologiske fakultet (TF)
  • Det juridiske fakultet (JF)
  • Det medisinske fakultet (MED)
  • Det humanistiske fakultet (til 2005: Det historisk-filosofiske fakultet) (HF)
  • Det matematisk-naturvitenskapelige fakultet (Matnat)
  • Det odontologiske fakultet
  • Det samfunnsvitenskapelige fakultet (SV)
  • Det utdanningsvitenskapelige fakultet (UV)

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ http://www.uio.no/om/tall-og-fakta/
  2. ^ Kunnskapens betingelser (s. 97), Vidarforlaget, Oslo 2009, ISBN 978-82-7990-094-8
  3. ^ https://www.topuniversities.com/universities/university-oslo
  4. ^ Ottar Samuelsen: Det var her det skjedde (s. 142-3), forlaget Dinamo, 2010, ISBN 978-82-8071-212-7

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 59°56′24″N 10°43′19″Ø / 59.939936111111°N 10.722063888889°Ø / 59.939936111111; 10.722063888889