Ivar Giæver
Udseende
| Ivar Giæver | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 5. april 1929 Bergen, Norge |
| Død | 20. juni 2025 (96 år) Schenectady, New York, USA |
| Nationalitet | |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Norges tekniske højskole, Rensselaer Polytechnic Institute, Hamar katedralskole, Clare Hall |
| Medlem af | Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab, Det Norske Videnskaps-Akademi, National Academy of Sciences, Kungliga Ingenjörsvetenskapsakademien, American Academy of Arts and Sciences med flere |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker, ingeniør, videnskabsmand |
| Fagområde | Immunologi, halvleder, superledning, fysik i tynde lag, vævskultur med flere |
| Faglig interesse | Fysik |
| Arbejdsgiver | Rensselaer Polytechnic Institute |
| Kendte værker | faststoffysik |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Gunnerusmedaljen (2010), Guggenheim-Stipendium (1969), Oliver E. Buckley Condensed Matter Prize (1965), Golden Plate Award af American Academy of Achievement (1966), Nobelprisen i fysik (1973) med flere |
| Information med symbolet | |
| Nobelprisen i fysik 1973 |
Ivar Giæver (født 5. april 1929 i Bergen, død 20. juni 2025 i Schenectady, New York)[1] var en norsk fysiker, der delte Nobelprisen i fysik i 1973 med Leo Esaki og Brian David Josephson for deres opdagelser om kvantemekanisk tunnelering i faste stoffer.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Nobelpris-vinner Ivar Giæver er død. Vg.no. Hentet 3. juli 2025
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]| Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |