Kryolit
Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (september 2011) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Kryolit er et mineral, der tidligere blev brugt som flusmiddel i aluminiumfremstilling.
Mineralet er forholdsvist sjældent forekommende. Den eneste væsentlige forekomst var ved Ivittuut i Arsukfjorden i det sydvestlige Grønland, hvor mineralet i mange år blev brudt og anvendt kommercielt af Kryolitfabrikken i Danmark. Minen er nu udtømt og lukket. Der findes mindre kryolitforekomster i Colorado i USA, i Canada og i Rusland.
Ligesom is er kryolit gennemsigtigt i vand. Bjergværksarbejdere, der kom til Grønland, brugte af og til kryolit som anker for skibene, og de blev aldrig vant til, hvordan disse ankre “forsvandt” (blev usynlige), når de kom under vand.
Kryolits kemiske betegnelse er natriumhexafluoroaluminat, og det har den kemiske formel Na3AlF6. Farven varierer fra gennemsigtig over hvid, gullig til lilla og sort, hvor hvid er den hyppigst forekommende farve.
Spire Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |