Dirham

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Kufisk mønt)

Dirham eller dirhem (درهم) er en valutaenhed i flere arabiske lande. Den bruges således som hovedenhed i Marokko og De Forenede Arabiske Emirater, mens den i Libyen, Qatar, Jordan og Tadsjikistan er en underenhed.

Historisk kommer betegnelsen dirham fra den græske mønt drakmen, som cirkulerede i det mellemøstlige område før Islams opståen i området og gav anledning til, at der opstod en arabisk betegnelse for disse sølvmønter. I slutningen af 600-tallet blev dirham en islamisk mønt, hvor Shahadah oftest blev gengivet på mønten.

Gjerrild-skatten fra Norddjursland rummede 81 stykker sølv, heraf var 66 mønter eller møntfragmenter. De fleste af mønterne i skatten er arabiske dirhemer

De islamiske dirhams fandt i stort omfang vej til Skandinavien i vikingetiden, hvor de i dag jævnligt dukker op som arkæologiske fund, ofte i forbindelse med amatørers brug af metaldetektorer. I Danmark er der således fundet over 7.000 dirhams[1]. De omtales ofte som kufiske mønter[2] på grund af den anvendte skrift, der stammer fra byen Kufa.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Nationalmuseet – Særudstilling". Arkiveret fra originalen 11. marts 2008. Hentet 17. november 2007.
  2. ^ historieinfo.dk: dirhem Citat: "...En væsentlig del af brudsølvøkonomien på Havsmarken har bestået af så-kaldte kufiske mønter. I daglig tale omtales mønten mest som en dirhem...", backup