Jordan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
المملكة الأردنّيّة الهاشميّة
al-Mamlakah al-Urdunnīyah al-Hāshimīyah
Jordans flag Jordans nationalvåben
Flag Nationalvåben
Nationalt motto: Allah , al-Watan, al-Malik og Al-Urdun Awwalan
Nationalmelodi: As-salam al-malaki al-Urduni
Jordans placering
Hovedstad Amman
31°57′N, 35°56′E
Største by Amman
Officielle sprog Arabisk
Regeringsform Monarki
Abdullah II
Samir Rifai
Uafhængighed
 • Anerkendt
Fra Mandatområdet i Palæstina
25. maj 1946
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
92.300 km² (nr. 111)
Ubetydeligt
Indbyggertal
 • 2005 anslået

 • 2003 folketælling

 • Tæthed
 
5.759.732 (nr. 104)

5.460.000

62,4/km² (nr. 106)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2004 anslået
11,928 mia. USD (nr. 96)
4.500 USD (nr. 104)
Valuta Jordanske dinarer (JOD)
Tidszone
 • Sommer (DST)
(UTC+2)
(UTC+3)
Nationalt topdomæne .jo
Telefonkode +962
Kendingsbogstaver (bil) JOR
Luftfartøjsregistreringskode JY
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Jordan (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Jordan)

Jordan er et land i Mellemøsten øst for Jordanfloden. Landet ligger mellem Syrien, Irak, Saudi-Arabien, Israel og Vestbredden.

Jordan er et monarki med en stærk kongemagt. Kong Abdullah II tilhører den hashemitiske kongeslægt, der betragter sig som efterkommere af profeten Muhammed.[1]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den 25. maj 1946 anerkendte FN ophøret af det britiske mandatområde Transjordan og Palæstina. Dermed var den selvstændige stat Transjordan en realitet. Parlamentet udråbte den hidtidige emir Abdullah ibn Hussein som konge af det nye land. Fra 1. december 1948 har landets officielle navn været det Hashemitiske Kongedømmet Jordan, eller blot Jordan på kort form.

I maj 1967 indgik man en militærpagt med Egypten. Den følgende måned deltog parterne sammen med Syrien og Irak i seksdageskrigen mod Israel. Krigen sluttede med israelsk sejr og Jordan mistede sine områder vest for Jordanfloden Dette område benævnes i dag som Vestbredden. Israel annekterede ikke området, men lod det være under sit militærs styre. Jordan gør fortsat krav på området, og det er således stadigvæk en aktuel territorialstridighed.

Naturgeografi[redigér | redigér wikikode]

Jordan er et ørkenland med nord-syd-gående bjeerkæder på op til 1.754 meter i vest langs grænsen mod Israel, og et gradvis fladere landskab mod ørkenområder i øst. Jordanfloden danner den nordlige start på en forkastning, som er forbundet via Det Røde Hav med Riftdalen i Afrika. I Gilead-bjergene i nord ligger både hovedstaden Amman og storbyerne Zarqa og Irbid.

I nordvest er der Middelhavsklima med varme, tørre somre og kølige, fugtige vintre. Årsnedbøren kan nå op i 800 mm. I resten af landet er der kontinentalt ørkenklima, og i Amman er middeltemperaturen 31-38 °C om sommeren og 13-19 °C om vinteren.

Ørkenområderne har sparsom tornevegetation, og det tidligere frugtbare landet har i dag bare 5 km² skovområder tilbage, med cypres, eg og akacie. Forsøg på skovplanting har længe været relativt mislykkede. Dyrelivet omfatter hamster, ørn, hyæne, vildkat, ulv, gazelle, stenbuk og skorpion.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Befolkningstilvæksten er stor, hele 2,6 %, og næsten 40 % af befolkningen er under 15 år. 87 % er arabere, 7 % armenere, 2 % tjerkessere og 2 % kurdere. Dertil kommer fremmedarbejdere, hovedsagelig fra Egypten, men også fra Sydasien. Hele 79 % af Jordans befolkning bor i byer.

De største byer (2007) er Amman med 1,5 millioner indbyggere, fulgt af Zarqa (1 million), Irbid (800.000), ar-Rusaifa (300.000), Wadi-as-Sir (200.000), Akaba (105.000), Mabada (85.000) og al-Baq'a by (81.000).

I Jordan er 93 % af befolkningen sunnimuslimer, og islam er statsreligion. Kristne udgør 6 %, mens andre religioner står for 2 %. I byen Zarqa bor nogen drusere. Mange kristne irakere har bosat sig i Jordan, og de kristne udgør ofte omkring 20 % af medlemmene af parlamentet.

Næringsliv[redigér | redigér wikikode]

Klippebyen Petra er Jordans vigtigste turistattraktion.

Jordan har få naturressourcer og begrænsede vand- og energiressourcer. Olieimport fra Irak blev i 2003 delvis erstattet af import fra Golfstaterne. Samme år blev en gasrørledning fra Egypten til Akaba fuldført, og planen er, at den skal videreføres til Amman. Indtil for nylig har landet været ensidig i sin eksport af fosfater, og af overføringer og bistand fra udlandet. Jordan blev medlem af WTO i 2000. Frihandelsaftaler med USA fra 2001 og med EU fra 2002 har givet stærk stimulans til produktion og eksport af lette forbrugsvarer og tekstiler. Teko-industriens eksport voksede med 2.000 prosent fra 2000 til 2005. Det drives en del udviklingsprojekter inden for solenergi, hvor landet har stort potentiale.

Regeringens vigtigste satsingsområde er turisme, samtidig som Aqaba Special Economic Zone (ASEZ) skal tiltrække teknologi og IKT-industri gennem gunstige rammebetingelser. Ifølge den amerikanske, frivillige organisation National Labor Committee, har Jordan betydelig indslag af underbetalte arbejdere i produktionsanlæg med dårlige sociale forhold.[2]

Verdensbanken klassificerer Jordan som et "lower middle income country." BNP per indbygger var omkring $1,817 (€1,479) i 2003, med 14,5 % registreret arbejdsløshed – men reelt nærmere 30 %. Uddannelsesniveauet er relativt højt. Inflationen er lav, blot omkring 2,3 % i 2003, og finans- og valutapolitikken har været ganske stabil siden omkring 1995. Uroen i Mellemøsten er imidlertid forstyrrende for landets økonomiske udvikling og evnen til at tiltrække udenlandske investeringer. Landet har stor innvandring fra nabostater, hvor der er politisk uro, og dette giver både nye ideer og vækstimpulser og samtidig betydeligt pres på offentlige tjenester og budgetter.

Turismen bidrager med 10-12 % af nationalproduktet og stimuleres af, at landet er politisk mere stabilt end mange andre lande i Mellemøsten. Den vigtigste seværdighed er den antikke klippeby Petra, som står på listen over Verdens syv nye vidundere. I lighed med Petra har også stedet Jerash romerske ruiner. Naturbaserede oplevelser udnyttes særlig gennem ørken- og bjergvandring, ikke mindst i Wadi Rum.

Administrativ inddeling[redigér | redigér wikikode]

Jordans guvernementer.

Jordan er inddelt i 12 guvernementer (muhafazah), alle ledede af en guvernør som er udpeget af kongen. Guvernørerne styrer statslige departementer og udviklingsprojekter i sine respektive provinser.

Jordaniens guvernement
Guvernement Hovedstad Areal
(km²) [3]
Indbyggere[4]
(2007 skøn)
Tæthed
(indb/km²)
Ajlun Ajlun 420 131,600 313.3
Amman Amman 7,579 2,220,500 293.0
Akaba Akaba 6,900 120,200 17.4
Balqa Salt 1,119 383,400 342.6
Irbid Irbid 1,572 1,018,700 648.0
Jerash Jerash 410 171,700 418.8
Karak Karak 3,495 223,200 63.9
Ma'an Ma'an 32,832 108,800 3.3
Madaba Madaba 940 143,100 152.2
Mafraq Mafraq 26,541 263,200 9.9
Tafilah Tafilah 2,209 80,100 36.3
Zarqa Zarqa 4,761 852,700 179.1

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Mellemøstens geografi Stub
Denne artikel om Mellemøstens geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi

Koordinater: 31°01′00″N 36°37′00″Ø / 31.016667°N 36.616667°Ø / 31.016667; 36.616667