Laktose

Laktose (mælkesukker) er en naturlig bestanddel af mælk, og navnet er afledt heraf. "Lakt" fra lacta, latin for mælk. "ose" er en fælles endelse man anvender for sukkerarter (f.eks. sucrose, glukose, maltose). Laktose er et såkaldt disakkarid opbygget af to monosakkarider, glukose og galaktose, bundet sammen via en beta-1,4-glykosidbinding. Den kemiske sammensætning er C₁₂H₂₂O₁₁. Opbygningen er mage til rørsukker (sucrose), dog har laktose ikke samme søde smag og er tungere opløselig. Det gennemsnitlige indhold af laktose i dansk komælk er ca. 4,5 %, og laktosen er vigtig i mælkeindustrien i forbindelse med syrning af mælk ved fremstilling af ost, smør og syrnede mælkeprodukter. Diverse mælkesyrebakterier omdanner nemlig dette mælkesukker til mælkesyre.

Laktose-tolerance

Børn kan metabolisere laktose, dvs. tolerere mælk. Evnen til at metabolisere laktose ses kun hos nogle voksne, især f.eks. nordlige europæere og visse østafrikanere^[1]. Evnen skyldes genetiske mutationer, der højst sandsynlig er opstået i forbindelse med husdyrbrug med køer. Da man ikke har kunnet finde mutationen i DNA fra arkæologiske fund mener man, at individer der kunne tåle mælk har haft en bedre overlevelseschance, og derfor har mutationen spredt sig fra at være sjælden til at være udbredt i store dele af befolkningen^[2].

Det enzym, der sørger for metaboliseringen kaldes laktase-florizin hydrolase (LPH). Genet i forbindelse med dette protein benævnes LCT, og det sidder på det andet kromosom (2q21). En finsk forskergruppe har lokaliseret mutationen hos nordeuropæer til SNP'en C/T-13910^[3]. Hos østafrikanere er der mutationer andre steder på genet^[4].

Det manglende laktosemetaboliseringsevne kaldes også hypolactasia eller laktoseintolerans.

Se også

Se Wiktionarys definition på ordet laktose

Henvisninger

Generelle

Torben Nathan og Ove Schaffalitzky de Muckadell, "Mælkesukker-intolerans (Laktoseintolerans)", Netdoktor.dk, 22. november 2006.
Mutationer der ændrede mennesket, Videnskab.dk

Noter

^ Nikhil Swaminathan, "African Adaptation to Digesting Milk Is 'Strongest Signal of Selection Ever'", Scientific American, 11. december 2006.
^ J. Burger, M. Kirchner, B. Bramanti, W. Haak, og M. G. Thomas, "Absence of the lactase-persistence-associated allele in early Neolithic Europeans", PNAS, 104(10):3736, 6. marts 2007.
^ Nabil Sabri Enattah og andre, "Identification of a variant associated with adult-type hypolactasia", Nature Genetics, 30, 233-237, 2002
^ Sarah A Tishkoff og andre, "Convergent adaptation of human lactase persistence in Africa and Europe", Nature Genetics, Publiseret online den 10. december 2006.

Spire

Denne biokemiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[1] Nikhil Swaminathan, "African Adaptation to Digesting Milk Is 'Strongest Signal of Selection Ever'", Scientific American, 11. december 2006.

[2] J. Burger, M. Kirchner, B. Bramanti, W. Haak, og M. G. Thomas, "Absence of the lactase-persistence-associated allele in early Neolithic Europeans", PNAS, 104(10):3736, 6. marts 2007.

[3] Nabil Sabri Enattah og andre, "Identification of a variant associated with adult-type hypolactasia", Nature Genetics, 30, 233-237, 2002

[4] Sarah A Tishkoff og andre, "Convergent adaptation of human lactase persistence in Africa and Europe", Nature Genetics, Publiseret online den 10. december 2006.

[1]

[2]

[3]

[4]