Landskabsform

En landskabsform udgør en geomorfologisk enhed og er for det meste defineret ud fra sine overfladeformer og placering i landskabet, som en del af terrænet, og som sådan, er typisk et element af topologien.

Landskabsformer er således betinget af fremtræden, ikke af funktionssammenhæng: en bakke er en landskabsform, et afvandingsopland er derimod en funktionel enhed med vandet strømmende til samme vandløb eller vandhul og med skillelinjen gående midt hen over bakken, idet vandet fra den ene side vil strømme mod et vandløb, mens vandet fra den anden side vil strømme mod et andet vandløb.

Landskabsformer bliver inddelt efter egenskaber og kendetegn som højde, hældning, orientering, stratifikation, klippeeksponering og jordtype og omfatter berme, gravhøje, bakker, klipper, dale, floder og mange andre elementer.

Landskabsformer danner grundlag for underinddeling i naturtyper efter det plantesamfund, der findes i tilknytning til dem.

Typer af landskabsformer og landskabsforms elementer:

Se også

Billeder

Eksempler på landskabsformer
Dal
Jordfaldshul
Saltmarsk
Klint
Vandreklitter
"Pothole" ^(en)

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Landskabsformer
Landform i Store norske leksikon (med "Fri gjenbruk" : CC-BY-SA-3.0 : "Landform er formen på et område av jordoverflaten som enten er dannet på naturlig måte av geologiske prosesser eller kunstig etter større menneskelige inngrep. Eksempler på større landformer er sletter, platåer, fjorder og fjell. Eksempler på mindre terrengformer er elvesletter, hauger, botner, daler og skråninger.