Lars Nørgaard Pedersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Lars Nørgaard Pedersen
LarsnPedersen.jpg
Lars Nørgaard Pedersen
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Aarhus Universitet
Danmarks Journalisthøjskole
San Francisco State University
Beskæftigelse Journalist og forfatter
Nomineringer og priser
Udmærkelser Publicistprisen (2017),
Kravlingprisen (2001),
Cavlingprisen (2010, 2016)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Lars Nørgaard Pedersen er en dansk journalist og forfatter, som er chef for Berlingskes gravegruppe.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Lars Nørgaard Pedersen har en BA-grad i Nordisk Sprog og Litteratur fra Aarhus Universitet og blev i 2004 uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og San Francisco State University. Han har været tilknyttet som underviser og gæsteforelæser ved Aarhus Universitet og Danmarks Journalisthøjskole og underviser i undersøgende journalistik ved Mediernes Efteruddannelse.[1]

Karriere og priser[redigér | redigér wikikode]

Under journalistuddannelsen modtog Lars Nørgaard Pedersen de studerendes anerkendelse, Kravlingprisen, for at afsløre systematiske straffemetoder på en institution for unge handicappede. Dækningen førte til, at institutionens ledelse fratrådte.

I 2004 blev Lars Nørgaard Pedersen ansat på JP København. I perioden 2008-2010 var han Jyllands-Postens krigsreporter og forsvarsmedarbejder. Han rapporterede fra Afghanistan-krigen og rejste ved frontlinjen med danske soldater. Som forsvarsmedarbejder udløste han blandt andet sagen om Thomas Rathsacks jægerbog.[2] Sagen var stærkt medvirkende til, at både forsvarschef og forsvarsminister valgte at trække sig.[3]

I 2010 modtog han sammen med to JP-kolleger Danmarks mest prestigefyldte journalistpris, Cavlingprisen, for at afdække kritisable forhold for hjemvendte danske krigsveteraner.[4] Med henvisning til artikelserien indførte den daværende VK-regering en omfattende veteranpakke. Efterfølgende sad han i avisens gravergruppe og bidrog blandt andet til det undersøgende projekt "Den Skjulte Magt", som kortlagde pengestrømmene bag politikernes valgkampe.[5]

Lars Nørgaard Pedersen skiftede til Berlingskes gravegruppe i 2012,[6] hvor han i flere år dækkede Skattesagskommissionen om behandlingen af Helle Thorning-Schmidts skattesag. I 2014 fik han The NODA Award (Nordic Data Journalism Award)[7] og i 2015 The Data Journalism Award for det digitale overvågningsprojekt #Sporet.[8] Projektet kortlagde mange tusinde såkaldte metadata på to folketingspolitikere og udstillede, hvor meget metadata kan afsløre om en person.[9]

I 2015 blev han nomineret til Cavlingprisen for Eritrea-sagen.[10] Dækningen betød, at udlændingemyndighederne ændrede asylpraksis.[11] I 2015 blev han chef for Berlingskes gravegruppe og en del af Berlingskes redaktionsledelse.[12]

I 2016 var han nomineret til FUJ-prisen[13] og modtog samme år Cavlingprisen for kvælstofsagen, også omtalt som gyllegate.[14] Artikelserien om regeringens misvisende kvælstofregnskab medførte, at den ansvarlige minister på området måtte trække sig fra posten, og desuden resulterede afsløringen af tilbageholdte dokumenter for Folketinget i en alvorlig næse fra et bredt folketingsflertal.[15] Dækningen betød, at både Folketinget og EU pålagde regeringen at reducere mængden af udledt kvælstof markant. Dele af landbruget var utilfreds med Berlingskes dækning af landbrugspakken.[16]

I 2017 blev Lars Nørgaard Pedersen redaktionschef på Berlingske.[17]

Samme år modtog han sammen med Berlingskes gravegruppe Den Lille Publicistpris af Den Danske Publicistklub for over en længere periode at have bedrevet undersøgende journalistik på et ekstraordinært niveau. Komiteen bag Publicistprisen henviste blandt andet til gruppens dækning af sagen om de såkaldte kvotekonger, som endte med, at den ansvarlige minister fik usædvanlig hård kritik af Folketinget.[18]

Bøger[redigér | redigér wikikode]

Forfatter til bogen For alt hvad du kært (2008) om kendte danskeres tro og kristne værdier[19].

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]