Lattermåge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Lattermåge
Leucophaeus atricilla Caye Caulker 04.JPG
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Aves (Fugle)
Orden Charadriiformes
(Mågevadefugle)
Familie Laridae (Mågefugle)
Underfamilie Larinae (Måger)
Slægt Leucophaeus
Art L. atricilla
Videnskabeligt artsnavn
Leucophaeus atricilla
(Linnaeus, 1758)
Synonymer
Larus atricilla
Hjælp til læsning af taksobokse

Lattermåge (Leucophaeus atricilla) er en mågefugl, som er almindelig langs dele af Nordamerikas østkyst, og som kan forekomme som en sjælden gæst i bl.a. Vesteuropa. Det zoologiske artsnavn atricilla kommer fra de to latinske ord atra for sort og cilla for hale. Helt unge lattermåger har sorte halefjer.[1]

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Lattermågen måler 37 til 42 cm fra næb- til halespids og har et vingefang på 98 til 110 cm. Fra dens tredje år er hovedet, benene og fødderne sorte, mens næbbet er rødt. Panden er flad, og over og under øjnene findes tynde hvide seglformede pletter. Vingens overside er mørkegrå, og svingfjerene er sorte på den yderste del. Om vinteren mister den hætten og hovedet er hvidt med en mørk plet bag øjet, og næbbet bliver sort.

De juvenile fugle har overvejende gråbrun fjerdragt, hvor bugen er bleggrå, mens de yderste svingfjer, ben, næb og hale er sorte. Hovedet er brunligt. I den første vinterdragt bliver ryggen mørkegrå, og hoved og hals efterhånden hvid. I den anden vinter bliver den mere smudsighvid på hoved og hals, og næsten hele halen bliver hvid.

Dens høje skrig lyder som en rå og højtonet latter, ha-ha-ha-ha-ha-haah-haah-haah, og så videre.[2]

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Lattermågen forekommer almindeligt ved USA's østkyst. Dens udbredelsesområde strækker fra Nova Scotia i nord langs kysten mod syd til Venezuela ved Sydamerikas nordkyst. Desuden findes den lokalt ved Great Lakes, i det sydøstlige Californien og i det vestlige Mexico, ligesom den kan ses i Caribien.[2] Den er en sjælden gæst i Vesteuropa, mest i Storbritannien og Irland.

Den er set otte gange i Danmark, første gang i 1985 og senest ved Hanstholm i december 2017. I Danmark er den de fleste gange set forår eller sommer.[3]

Levevis[redigér | redigér wikikode]

Lattermågens føde består af vandlevende hvirvelløse dyr, insekter, orme, ådsler og fisk. Hvis det er muligt, stjæler de ligesom de fleste andre måger føden fra andre fugle eller tager deres æg og unger. Føden finder de på stranden, eller de forfølger andre fugle, indtil de lader deres bytte falde. Dog er lattermåger ikke nær så aggressive som mange andre mågearter. Overfor havternens unger er lattermågen dog aggressiv, endda i et stigende omfang inden for de seneste år. Sjældent tager lattermågen desuden plantekost til sig.

Lattermågen yngler i nærheden af kysten, ofte i store kolonier i floddeltaer eller ved damme. De bygger reden direkte på jorden eller i strandvegetationen. Hunnen lægger to til fire (oftest tre) grønlige æg og begge fugle ruger dem i cirka 21 til 23 dage. Ungerne forlader reden højst få dage efter de er klækket af æggene. Voksenfuglene forsørger dem cirka 35 dage.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ M. Beaman, S. Madge & Klaus Malling Olsen. Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, side 396-397. Gads Forlag 1998. ISBN 8712022764
  2. ^ a b Roger Tory Peterson (1980), Eastern Birds, side 88. ISBN 0-395-91176-1
  3. ^ www.dr.dk: Afsted mod Hanstholm! Fuglespottere i valfart for at få glimt af lattermåge. 30. dec. 2017.
  • Katz, Cathie: The nature of Florida's beaches. Great Outdoors, Saint Petersburg 2001. ISBN 0-8200-1201-7
  • G. K. Noble & M. Wurm: The social behaviour of the Laughing gull. in vol. 45 Annals of the New York Academy of Sciences. New York 1943.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]