Venezuela

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Den Bolivarianske Republik Venezuela
República Bolivariana de Venezuela
Venezuelas flag
Venezuelas
Flag
VEN orthographic.svg
Hovedstad
og
Caracas
10°30′N 66°56′W / 10.500°N 66.933°V / 10.500; -66.933
Officielle sprog Spansk
Regeringsform Republik
Nicolás Maduro
Uafhængighed
-  • Erklæret
 • Anerkendt
Fra Spanien
5. juli 1811
24. juni 1821
Areal
- Total
916.445 km2  (nr. 32)
Vand (%)
0,3%
Indbyggertal
- Anslået 2010
28.833.845 (nr. 45)
30/km2  (nr. 145)
BNP (nominelt) Anslået 2005
- Total
122,3 mia. USD (nr. 40)
- Pr. indbygger
5.800 USD (nr. 88)
Valuta Bolívar (VEB)
Tidszone (UTC-4:30)
Kendings-
bogstaver (bil)
YV
Luftfartøjs-
registreringskode
YV
Internetdomæne .ve
Telefonkode +58
ISO 3166-kode VE, VEN, 862

Venezuela [vænəsuˈe·la], officielt Den Bolivarianske Republik Venezuela (spansk: República Bolivariana de Venezuela), er et land i det nordlige Sydamerika. Venezuela grænser op til Colombia i vest, Brasilien i syd, Guyana i øst, de nederlandske ABC-øer i nord, og øerne Trinidad og Tobago i nordøst. Venezuela har et areal på 916.445 kvadratkilometer og et indbyggertal på over 31 millioner.[1] Venezuela er et af kun 17 lande, der har en ekstremt høj grad af naturlig biodiversitet, og det er verdens 7. mest biodiverse land.[2] De zoologiske habitater og botaniske levesteder strækker sig fra Andesbjergene i vest til Amazonbassinet i syd. Mellem disse to yderpunkter ligger de omfattende græssletter Los Llanos. Mod nord ligger den caribiske kyst og mod øst Orinocodeltaet.

Det nuværende Venezuela blev koloniseret af Spanien i 1522, selvom området allerede var beboet af indfødte stammer. I 1811 erklærede Venezuela sig som det første spansk-amerikanske territorium for uafhængigt. Det lykkedes dog først at sikre uafhængigheden i 1821. I begyndelsen indgik Venezuela som en del af Republikken Storcolombia, der var en statsdannelse bestående af tidligere spanske besiddelser. Først i 1830 opstod den nuværende stat Venezuela. Landet var i det 19. århundrede præget af politisk uro og totalitarisme, og regionale caudillos (militærmænd) dominerede venezuelansk politik indtil midten af det 20. århundrede. Venezuela har siden 1958 haft en række demokratiske regeringer. Økonomiske kriser førte i 1980’erne og 1990’erne til alvorlige politiske uroligheder, bl.a. de dødelige Caracazo-protester (1989), to fejlslagne statskup mod præsident Carlos Andrés Pérez (1992), og rigsretssagen mod samme præsident for at have taget af statskassen (1993). Disse begivenheder førte til generel mistillid til det politiske establishment, og i 1998 vandt den tidligere kupdømte officer Hugo Chávez præsidentvalget. Chávez indledte i 1999 den såkaldt Bolivarianske Revolution, der bl.a. medførte en ny forfatning. Denne nye forfatning ændrede officielt landets navn til República Bolivariana de Venezuela (Den Bolivarianske Republik Venezuela).

Venezuela er en forbundsrepublik bestående af 23 delstater, et forbundsdistrikt (bestående af hovedstaden Caracas), samt adskillige oversøiske territorier. Venezuela gør også krav på al guyansk land vest for Essequibo-floden, et område på 159.500 kvadratkilometer kaldet Guyana Esequiba.[3] Venezuela er et af Latinamerikas mest urbaniserede lande.[4][5] Størstedelen af landets befolkning bor i byer i den nordlige del af landet. Hovedstaden Caracas er også Venezuelas største by.

I begyndelsen af det 20. århundrede opdagede venezuelanerne olie, og i dag er Venezuela hjemsted for verdens største kendte oliereserver. De er også førende inden for olieeksport. Venezuela var tidligere en underviklet eksportør af landbrugsvarer såsom kaffe og kakao, men olien kom hurtigt til at dominere landets økonomi. Overfloden af olie i 1980’erne resulterede i en omfattende gældskrise og langvarig økonomisk krise. Inflationen ramte 100 % i 1996, og antallet af fattige steg til 66 % i 1995.[6] Oliepriserne blev i gradvist stabiliseret og i begyndelsen af det 21. århundrede nåede Venezuela et økonomisk niveau, man ikke havde oplevet siden 1980’erne.[7] Regeringen kunne derfor indlede en lang række sociale reformer, som i begyndelsen styrkede den venezuelanske økonomi og reducerede den økonomiske ulighed.[8][9][10][11][12] Disse reformer viste sig senere imidlertid at være utilstrækkelige, og deres omfang beskyldes i dag for at have destabiliseret landets økonomi.[13] Den destabiliserede økonomi har ført til en krise i Venezuela, som er præget af hyperinflation, økonomisk desperation, varemangel, fattigdom, sygdom, børnedødelighed, fejlernæring og fattigdom.[14][15][16] 

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikel: Venezuelas historie

Venezuela blev den første permanente spanske koloni i Sydamerika i 1522 og størstedelen af det nuværende Venezuela blev senere lagt ind under vicekongedømmet Ny Granada. Landet opnåede selvstændighed fra Spanien i 1821 under ledelse af Simón Bolívar. Efter selvstændigheden indgik Venezuela i føderationen Gran Colombia sammen med Colombia, Panama og Ecuador til 1830, da Venezuela brød ud og blev en selvstændig republik.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikel: Venezuelas geografi
Venezuelas topografi.

Venezuela har mange forskellige landskabstyper. I nordvest samt langs den caribiske kyst i nord ligger en udløber af Andesbjergene, hvor det højeste punkt er Pico Bolívar (5.007 m). I nordvest findes også lavsletter omkring indsøen Maracaibo og ved Venezuelagolfen. Midt i landet ligger store sletteområder, benævnt "llanos", som strækker sig fra grænsen mod Colombia og til Orinoco-floddeltaet. Syd i landet ligger Guyanahøjsletterne og Salto del Angel, som er verdens højeste vandfald.

Klimaet er tropisk og generelt varmt og fugtigt. På højsletterne kan temperaturen og fugtigheden være mere moderat.

Hovedstaden Caracas er den største by i landet. Andre større byer er Maracaibo, Barquisimeto, Valencia, Maracay og Ciudad Guayana.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikel: Venezuelas politik

Karakteristisk for Venezuelas historie i 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet var politisk ustabile regeringer, skiftende diktaturer og revolutionær uro. På grund af store fund af olie blev landet markant rigere, og ikke mindst generalen Eliazar López Contreras, som var præsident fra 1935 til 1941, investerede pengene i at styrke landets fødevareproduktion, blandt andet ved at oprette en landbrugskoloni med 48 danske familier i 1938 i dalen Chirgua.

Efter militæret trak sig ud af politik i 1958 har Venezuela haft demokratisk valgte civile regeringer. Hugo Chávez blev valgt til præsident i 1998 med 56,2% af stemmerne som den første folkevalgte præsident, der ikke kom fra enten AD eller COPEI- partiet. En ny forfatning blev vedtaget ved en folkeafstemning i 1999. Hugo Chavez blev i 2000 og 2006 genvalgt med henholdsvis 59,76 % og 62,84 % af stemmerne. I 2002 blev hans styre udsat for et mislykket kup efter optøjer i hovedstaden Caracas.

Chávez lagde i sin regeringsperiode kraftig afstand til USA og nabolandet Colombia, sidstnævnte ved at tillade FARC at have baser i Venezuela. Chávez forsøgte at opbygge en alliance mod USA gennem samarbejder med bl.a. Irans Mahmoud Ahmadinejad, Bolivias Evo Morales og Cuba. Venezuela er et af de få lande, der sammen med Rusland anerkender Abkhasien og Sydossetien.

Chávez døde i 2013 og blev afløst af Nicolás Maduro, der fungerede som udenrigsminister under Chávez.

Venezuela er bl.a. medlem af FN, WTO, OPEC og OAS.

Administrativ inddeling[redigér | redigér wikikode]

Venezuelas delstater

Venezuela er inddelt i 23 delstater (estados), et hovedstadsdistrikt (Distrito Capital) og et føderalt område (Dependencia Federal) samt Guayana Esequiba (opnået i forbindelse med grænsestridigheder med Guyana). Venezuela er yderligere underinddelt i 335 kommuner (municipios). Disse er underinddelt i over tusind sogn (parroquias). Staterne er grupperet i ni administrative regioner (regiones administrativas).

Distrikter


Føderalt område


Administrative områder

Venezuela Regiones Administrativas.svg
Navn Delstater
     Andes Barinas, Mérida, Táchira, Trujillo, Páez (kommune i Apure)
     Hovedstad Miranda, Vargas, Distrito Capital
     Central Aragua, Carabobo, Cojedes
     Central-vest Falcón, Lara, Portuguesa, Yaracuy
     Guayana Bolívar, Amazonas, Delta Amacuro
     Øområde Nueva Esparta, Dependencias Federales
     Llanos Apure (undtagen kommunen Páez), Guárico
     Nord-øst Anzoátegui, Monagas, Sucre
     Zulia Zulia

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikel: Venezuelas økonomi

Venezuela er økonomisk afhængig af oliesektoren, som står for ca. en tredjedel af bruttonationalproduktet og 80% af eksportindtægterne. I begyndelsen af 2000-tallet gjorde ustabile indenrigspolitiske forhold, med blandt andet kupforsøg, at økonomien blev svækket. Dette kulminerede i en to måneder lang lockout i olieindustrien ved årsskiftet 2002 – 2003.

Landet er præget af store forskelle i indtægt og store dele af befolkningen er fattig. Landet præges et en betydelig korruption og er ifølge Transparency International det mest korrupte land i Sydamerika.[17]

Den officielle valutakurs på US-dollar er fastsat til 6,5 Bolivares Fuerte*). På det "uoficielle" marked handles US-dollar til 50–60 Bolivares Fuerte alt afhængig af efterspørgsel og udbud, dette skyldes især regeringens kontrol med udenlandsk valuta og indbyggernes adgang til denne.

  • pr. 1.1.2008 indførtes Bolivares Fuerte, som erstatning for den "gamle" Bolivares. Dette skete ved at slette 3 nuller, således at 1.000 "gamle" Bolivares blev til 1 Bolivares Fuerte. I en periode på 6 måneder var det muligt at betale med såvel "gamle" Bolivares som de nye Bolivares Fuerte.

Inflationen er høj, og ligger pt. på omkring 25% årligt. Huspriserne på ferieøen Isla de Margarita er steget omkring 13% i perioden 2006-2008.

I 2010'erne blev landet udsat for stor varemangel og ekstremt høj inflation på over 100 %.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikel: Venezuelas demografi

Etnisk sammensætning: 67 pct. mestizer, 21 pct. hvide, 10 pct. sorte, 2 pct. indianere. Religion: 96 procent tilhører den romersk-katolske kirke.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikel: Venezuelas kultur

Sport[redigér | redigér wikikode]

Tyrefægtning er også en populær forlystelse i Venezuela

Baseball er den mest populære sport i Venezuela. Det venezuelanske baseballforbund blev grundlagt i 1945. Udover baseball er de mest udbredte sportegrene basketball og fodbold.[18]

Venezuela afholder Copa América hver 40. år i henhold til det gældende rotationsprincip for Conmebol (2007, 2047, 2087, 2127, ...).

Venezuela er hjemsted for Formel 1-køreren Pastor Maldonado, der i 2012 vandt det spanske Grand Prix, hvilket har ført til forøget interesse også for denne sportsgren.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "World Population Prospects: The 2017 Revision"ESA.UN.org (custom data acquired via website). United Nations Department of Economic and Social Affairs, Population Division. Retrieved 10 September2017.
  2. ^ World Conservation Monitoring Centre of the United Nations Environment Programme (September 2004). "World Conservation Monitoring Centre of the United Nations Environment Programme"World Conservation Monitoring Centre of the United Nations Environment Programme (UNEP-WCMC), 2004. Species Data (unpublished, September 2004). United Nations Environment programme. Retrieved 8 January 2016.
  3. ^ "Geneva Agreement, 17 February 1966" (PDF). United Nations.
  4. ^ South America. Encarta. Archived from the original on 21 April 2007. Retrieved 13 March 2007.
  5. ^ "Annex tables" (PDF). World Urbanization Prospects: The 1999 Revision. United Nations. Retrieved 13 March 2007.
  6. ^ McCaughan 2005, p. 32.
  7. ^ Heritage 2002, pp. 618–621.
  8. ^ Smilde, David (14 September 2017). "Crime and Revolution in Venezuela". NACLA Report on the Americas. NACLA. 49 (3): 303–308. doi:10.1080/10714839.2017.1373956. ISSN 1071-4839Finally, it is important to realize that the reductions in poverty and inequality during the Chávez years were real, but somewhat superficial. While indicators of income and consumption showed clear progress, the harder-to-change characteristics of structural poverty and inequality, such as the quality of housing, neighborhoods, education, and employment, remained largely unchanged.
  9. ^ Heritage 2002, pp. 618–621.
  10. ^ Kevin Voigt (6 March 2013). Chavez leaves Venezuelan economy more equal, less stableCNN.Retrieved 5 April 2014.
  11. ^ Dan Beeton and Joe Sammut (6 December 2013). Venezuela Leads Region in Poverty Reduction in 2012, ECLAC SaysCenter for Economic and Policy Research. Retrieved 5 April 2014.
  12. ^ Venezuela Overview. The World Bank. Last updated 17 November 2014: "Economic growth and the redistribution of resources associated with these missions have led to an important decline in moderate poverty, from 50% in 1998 to approximately 30% in 2012. Likewise, inequality has decreased, reducing the Gini Index from 0.49 in 1998 to 0.39 in 2012, which is among the lowest in the region."
  13. ^ "Fuel subsidies have contributed to Venezuela's economic crisis"www.chinadialogue.net.
  14. ^ Scharfenberg, Ewald (1 February 2015). "Volver a ser pobre en Venezuela". El Pais. Retrieved 3 February2015.
  15. ^ Herrero, Ana Vanessa; Malkin, Elisabeth (16 January 2017). "Venezuela Issues New Bank Notes Because of Hyperinflation"The New York Times. Retrieved 17 January 2017.
  16. ^ "Chamber of Commerce: 80% of Venezuelans are in poverty"El Universal. 1 April 2016. Retrieved 4 April2016.
  17. ^ Transparency Internationals liste (2013) over de mest korrupte lande
  18. ^ World's Most Popular Sports – Most Popular Sports in Venezuela besøgt 20. januar 2013 (Engelsk)
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:


Koordinater: 8°N 65°V / 8°N 65°V / 8; -65