Laurent Fabius

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Laurent Fabius

Laurent Fabius (født 20. august 1946 i Paris). Fransk socialistisk politiker. Frankrigs premierminister 1984-1986. I perioden 2000-2002 var han finansminister i Lionel Jospins regering. Fabius var valgt til Europaparlamentet 1989-1992. I 2012 blev han udenrigsminister, og huskes især for at lede de svære forhandlinger, der førte til Parisaftalen i 2015.

Fabius er uddannet fra Institut d'Études Politique de Paris og École Nationale d'Administration (1971-1973).

Efter endt uddannelse sluttede Fabius sig til holdet omkring François Mitterrand, som han arbejdede tæt sammen med de kommende år. Han blev i 1984 – i en alder af blot 37 år – Frankrigs hidtil yngste premierminister. Han betegnes almindeligvis som socialliberal i modsætning til forgængeren Pierre Mauroy, der anses for at være mere traditionel socialist.

I 2005 anbefalede Laurent Fabius de franske vælgere at stemme "Non" til EU's Forfatningstraktat. Mange iagttagere har antydet, at der var tale om en strategisk manøvre for at køre sig selv i stilling til præsidentvalget i 2007, snarere end et udtryk for hans egentlige politiske opfattelse.

Han trak i slutningen af 2006, som en af de sidste, sit præsidentkandidatur tilbage, da alle opinionsmålinger pegede på Ségolène Royal som den socialist, der ville have de bedste sejrschancer ved præsidentvalget i april og maj 2007.

Laurent Fabius var udenrigsminister under Præsident François Hollande i perioden 2012-2016. Han var derfor formand for COP21, og navigerede sig succesfuldt igennem de 11 dage lange klimaforhandlinger i Paris, og afsluttede de komplicerede drøftelser med de nu berømte ord: 'Accepté!', hvorefter klodens lande indgik en fælles aftale mod klimaforandringerne, der senere blev kendt som Parisaftalen.[1] 195 lande underskrev aftalen, som pr november 2017 er ratificeret af 171 lande.[2] Aftalen forpligter landene til at modvirke den globale opvarmning ved at holde den globale temperaturstigning under 2° C i forhold til det førindustrielle niveau, og stræber mod en temperaturstigning på kun 1,5° C.[3]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ 196 parter indgår historisk klimaaftale i Paris, artikel i Politiken 12. december 2015
  2. ^ Parisaftalen, i FNs traktatsamling
  3. ^ The Paris Agreement, på unfccc.int


Efterfulgte:
Pierre Mauroy
Frankrigs premierministre
1984–1986
Efterfulgtes af:
Jacques Chirac