François Mitterrand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
François Mitterrand
François Mitterrand i 1984
François Mitterrand i 1984.
Frankrigs præsident
Embedsperiode
21. maj 1981 – 17. maj 1995
Premierminister Pierre Mauroy
Laurent Fabius
Jacques Chirac
Michel Rocard
Édith Cresson
Pierre Bérégovoy
Édouard Balladur
Foregående Valéry Giscard d'Estaing
Efterfulgt af Jacques Chirac
Personlige detaljer
Født 26. oktober 1916(1916-10-26)
Jarnac, Charente, Frankrig
Død 8. januar 1996 (79 år)
Paris, Frankrig
Dødsårsag Prostatakræft
Gravsted Cimetiere des Grands-Maisons, Jarnac, Frankrig
Fulde navn François Maurice Adrien Marie Mitterrand
Politisk parti Croix-de-Feu (indtil 1936)
Union démocratique et socialiste de la Résistance (UDSR) (1945–1964)
Convention des institutions républicaines (CIR) (1964–1971)
Parti socialiste (PS) (1971–1996)
Ægtefælle(r) Danielle Gouze
Børn Pascal
Jean-Christophe
Gilbert
Mazarine
Uddannelses­sted Sorbonne (Paris Universitet)
L'Institut d'études politiques de Paris (IEP)
Religion Agnosticisme
Underskrift François Mitterrand Signature.svg
Militærtid
Troskab Frankrig Frankrig
Værn Den franske hær
Tjenestetid 1939-1941
Links
Institut Françios Mitterrand
Informationen kan være hentet fra Wikidata.
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1982

François Mitterrand (26. oktober 19168. januar 1996) var en fransk politiker, der var Frankrigs præsident fra 1981 til 1995. Han er den hidtil længst siddende franske præsident.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Mitterrand var i sin ungdom stærkt konservativ og præget af sin opdragelse i en stærkt katolsk familie.

Han var sergent i den franske hær, da det nationalsocialistiske Tyskland invaderede Frankrig i maj 1940. Han blev taget til fange af tyskerne, men undslap fangenskabet i tredje forsøg. Han tog kom til at arbejde for Vichy-styret som samarbejdsede med tyskerne. I 1942 begyndte Mitterrand at arbejde for modstandsbevægelsen. Sent i 1942 besatte Tyskland Vichy-Frankrig, men Mitterrand fortsatte med at have arbejde for Vichy og fik en orden af styret i foråret 1943.

I november 1943 måtte Mitterrand flygte, da den tyske sikkerhedstjeneste, Sicherheitsdienst (SD), var på sporet af ham. Efter flugten mødte han Charles de Gaulle i Algeriet, og de to havde et sammenstød angående kontrollen over det modstandsnetværk, som Mitterrand havde opbygget i Frankrig.

Mitterrand vendte tilbage til Frankrig og deltog i modstandskampen der indtil befrielsen.

Efter krigen plejede han stadigvæk sine kontakter til tidligere Vichy-folk, heriblandt den berygtede radikale socialist René Bousquet der havde været involveret i deportationen af franske jøder til Tyskland som Vichy-styrets politichef.

Efter krigen fortsatte Mitterrands modstand mod de Gaulles politik. Han blev valgt til Deputeretkammeret for en centrum-venstre gruppe, og snart blev han minister (blandt andet justitsminister). Han trak sig som minister i 1957 som protest mod den franske regerings rolle i Algeriets uafhængighedskrig. Inden nåede han at være med til Haag-kongressen, hvor Europabevægelsen blev grundlagt.

Han blev valgt til Senatet i 1959. Senere samme år var han hovedperson i "l'attentat de l'Observatoire", hvor han tilsyneladende var udsat for et attentat. Sagen var omdiskuteret, og Mitterrand blev beskyldt for selv at have arrangeret attentatet for at vinde befolkningens sympati.

Første gang, han stillede op til præsidentvalget i var 1965 som venstrefløjens fælleskandidat. Han tabte til de Gaulle. Nogle år senere fik venstrefløjen et katastrofalt valg, og Mitterrand måtte vente til præsidentvalget i 1974, før han stillede op igen. Her tabte han med en meget snæver margin til Valéry Giscard d'Estaing.

Præsidentperioden[redigér | redigér wikikode]

I 1981 vandt Mitterrand over d'Estaing med en snæver margin. Han blev den første socialistiske præsident under den femte republik og var på nogle områder mere pro-vestlig end sine forgængere.

I hans regeringsperiode var Frankrig præget af finansielle kriser, men samtidig kunne han forestå indvielsen af prestigeprojekter som Eurotunnelen, Louvre-pyramiden og von Spreckelsens Grande Arche.

Udenrigs lå hans største fortjenester i det stærkt forbedrede forhold mellem Frankrig og Tyskland, som blandt andet skyldtes hans gode personlige forhold til Helmut Kohl. Det banede også vejen for optagelsen af Spanien og Portugal i EU i 1986.

Privatliv[redigér | redigér wikikode]

François Mitterrand blev i 1944 gift med Danielle, og de fik to sønner. Mitterrand havde mange affærer, og et par år før hans død kom det frem, at han sideløbende med sit ægteskab havde haft et årelangt forhold til Anne Pingeot og var far til Mazarine Marie Pingeot, født i 1974.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Efterfulgte
Valéry Giscard d'Estaing
1974-1981
Frankrigs præsidenter
Efterfulgt af
Jacques Chirac
1995-2007