Jacques Chirac
| Jacques Chirac | |
|---|---|
 | |
| Frankrigs præsident | |
|
Embedsperiode 17. maj 1995 – 16. maj 2007 | |
| Premierminister |
Alain Juppé Lionel Jospin Jean-Pierre Raffarin Dominique de Villepin |
| Foregående | François Mitterrand |
| Efterfulgt af | Nicolas Sarkozy |
| Personlige detaljer | |
| Født |
29. november 1932 Paris, Frankrig |
| Død |
26. september 2019 (86 år) Paris, Frankrig |
| Dødsårsag | Nyresvigt |
| Gravsted | Cimetière du Montparnasse |
| Fulde navn | Jacques René Chirac |
| Politisk parti |
Parti communiste français (PCF) (før 1962) Union pour la nouvelle République (UNR) (1962–1968) Union des Démocrates pour la République (UDR) (1968–1971) Rassemblement pour la République (RPR) (1971–2002) Union pour un Mouvement Populaire (UMP) (2002–2015) Les Républicains (LR) (siden 2015) |
| Ægtefælle(r) | Bernadette Chodron de Courcel (g. 1956) |
| Børn |
Laurence Chirac Claude Chirac |
| Uddannelsessted |
L'Institut d'études politiques de Paris (IEP) École Nationale d'Administration (ENA) |
| Religion | Romersk-katolsk |
| Underskrift |
 |
| Links | |
| Biografi på europarl.eu | |
|
Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Jacques René Chirac (født 29. november 1932 i Paris, død 26. september 2019[1]) var en fransk borgerlig (gaullistisk) politiker, der var Frankrigs præsident fra 1995 til 2007.
Chirac var den 5. republiks femte præsident. Den 8. maj 1995 vandt han over socialisternes Lionel Jospin. Han blev genvalgt i 2002, hvor han vandt over den højreradikale Jean-Marie Le Pen fra Front National i 2. valgrunde. Chiracs politiske og ideologiske forbillede var Charles de Gaulle (le Général), der var Frankrigs præsident umiddelbart efter 2. verdenskrig og igen 1959-1969.
Chirac har tidligere været bl.a. landbrugsminister, indenrigsminister samt premierminister 1974-1976 og 1986-1988. Chirac var desuden borgmester i Paris 1977-1995 og stifter af partiet RPR) i 2002 (nu UMP). Chirac genopstillede ikke ved præsidentvalget i 2007.[2]
Under festlighederne i forbindelse med Bastilledagen i 2002, forsøgte Maxime Brunerie, at affyre en kaliber 0.22 riffel mod Chirac.[3] Han blev imidlertid afbrudt i sit forehavende af tre tilskuere, der fik ham pacificeret indtil politiet kunne nå frem.
Indholdsfortegnelse
Uddannelse[redigér | redigér wikikode]
Chirac var uddannet fra eliteskolen École Nationale d'Administration samt Institut d'Études Politique de Paris (Sciences Po).
Udenrigspolitik[redigér | redigér wikikode]
Kort efter præsidentvalget i 1995 gennemførte Chirac en række kontroversielle atomprøvesprængninger i Stillehavet. Det udløste betydelige internationale protester; i Danmark Poul Nyrup Rasmussens demonstration iført cykelhjelm.
De franske vælgeres afvisning af EU's forfatningstraktat i 2005 var et væsentligt politisk nederlag for Chirac; den lammede Frankrig på den europæiske scene.
Chirac var sammen med Tysklands kansler Gerhard Schröder blandt de mest fremtrædende modstandere af den USA-ledede invasion af Irak i 2003.
Referencer[redigér | redigér wikikode]
- ^ Hartung, Berit (26. september 2019). "Jacques Chirac er afgået ved døden". bt.dk. Hentet 26. september 2019.
- ^ Ritzau (11. marts 2007). "Chirac genopstiller ikke". bt.dk. Hentet 26. september 2019.
- ^ Linternaute. "Attentat manqué contre Jacques Chirac" ((fransk)). Hentet 2015-06-24.
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
- Jacques Chirac på Internet Movie Database (engelsk)
- Jacques Chirac på Filmdatabasen
- Jacques Chirac i Svensk Filmdatabas (svensk)
- Jacques Chirac på AlloCiné (fransk)
- Jacques Chirac på AllMovie (engelsk)
- Jacques Chiracs hos Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
- Jacques Chirac på gravsted.dk
| Efterfulgte François Mitterrand 1981-1995 |
Frankrigs præsidenter 1995–2007 |
Efterfulgt af Nicolas Sarkozy |
| Efterfulgte: Pierre Messmer |
Frankrigs premierministre 1974–1976 |
Efterfulgtes af: Raymond Barre |
| Efterfulgte: Laurent Fabius |
Frankrigs premierministre 1986–1988 |
Efterfulgtes af: Michel Rocard |
|
 | Stub |  |
