Leo Dannin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Leo Dannin (26. marts 1898 i København15. september 1971Frederiksberg) var en dansk fodboldspiller og landsretssagfører.

Dannin var søn af cigaretfabrikant H. Dannin (død 1919) og hustru Ida f. Friedmann.

I sin klubkarriere spillede Dannin angriber i KB i perioden 1917-1925. Han vandt det danske mesterskab med 1922 og 1925. Dannin debuterade i en venskabskamp mod Holland 1920 i Amsterdam som Danmark tabte 0-2. Samme år deltog han ved OL i Antwerpen. Han nåede ni landskampe og den sin sidste landskamp 1922 var som debuten en venskabskamp mod Holland i Amsterdam som Danmark tabte 0-2.

Dannin blev student fra Skt. Jørgens Gymnasium. Parallet med sin fodboldskarriere læste han på Københavns Universitet og blev cand.jur. 1923. Efter fodboldskarrieren blev han landsretssagfører 1927.

Dannin, som var jøde, var i 1943 tvunget til at flygte til Sverige, han blev leder af et dansk idrætskontor der blandt andet arrangerede to fodboldturneer gennem Sverige i sommeren 1944.

Han havde efter fodboldskarrieren en række poster som idrætsleder:

Han modtog Dansk Idræts Forbunds ærestegn 1953 og Dansk Boldspil-Unions guldemblem 1956.

Ingeborg og Leo Dannins Legat for Videnskabelig Forskning blev stiftet i 1978 med baggrund i en kapital, som Leo Dannin opbyggede gennem sit arbejde som landsretssagfører med virke specielt inden for ejendomssektoren. I en årrække samarbejede han med arkitekten Ole Hagen, og de profiterede begge stort på efterkrigstidens byggeboom. Legatet deles ud hvert år i to portioner til støtte for forskning inden for lægevidenskab, tandlægevidenskab og naturvidenskab og teknik. Legatet er på 250.000 kr.

Kilder[redigér | redigér wikikode]