Leopold Gmelin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Leopold Gmelin

Leopold Gmelin.jpg

Personlig information
Født 2. august 1788Rediger på Wikidata
GöttingenRediger på Wikidata
Død 13. april 1853 (64 år)Rediger på Wikidata
HeidelbergRediger på Wikidata
Gravsted BergfriedhofRediger på Wikidata
Nationalitet Tyskland Tysk
Far Johann Friedrich GmelinRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Georg-August-Universität Göttingen,
Eberhard Karls Universität Tübingen,
Wien UniversitetRediger på Wikidata
Medlem af Det Preussiske Videnskabsakademi,
Académie Nationale de Médecine,
Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina,
Bayerische Akademie der WissenschaftenRediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, kemikerRediger på Wikidata
Fagområde KemiRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Ruprecht-Karls-Universität HeidelbergRediger på Wikidata
Arbejdssted HeidelbergRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Leopold Gmelin (født 2. august 1788, død 13. april 1853) var en tysk kemiker, søn af Johann Friedrich Gmelin.

Gmelin studerede i Göttingen og Tübingen, tog den medicinske doktorgrad 1809, berejste Østerrig og Italien og blev 1813 assistent hos Stromeyer i Göttingen; 1814 blev han ekstraordinær professor i kemi i Heidelberg. Vinteren 181415 tilbragte han i Paris, hvor han studerede i Vauquelins laboratorium. Senere forblev han i Heidelberg som ordentlig professor i medicin og kemi.

Af hans arbejder fortjener frem for alt hans Handbuch der Chemie at nævnes, der først udkom 1817, og som 1843 udkom i 4. oplag. Det var et monumentalt arbejde, hvis betydning strækker sig til nutiden; 187597 udkom 6. oplag af Gmelins Handbuch der anorganischen Chemie, i ny bearbejdelse udgivet af Karl Kraut under medvirkning af Albert Hilger og den danske kemiker S.M. Jørgensen.

7. oplag, der benævntes: Gmelin/Kraut: Handbuch der anorganischen Chemie, blev fra 1905 udgivet af Carl Friedheim i Bern, støttet af talrige medarbejdere. 8. oplag (i 760 bind) udkom 1924-80, med supplementbind frem til 1997. Den organiske del af håndbogen blev derimod allerede 1881 afløst af Friedrich Konrad Beilsteins Handbuch der organischen Chemie.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Gmelin-Krauts Handbuch der anorganischen Chemie ... unter Mitwirkung hervorragender Fachgenossen 7. Aufl. C. Winter, Heidelberg 1906/7. Bd. I/1, Bd. II/1, Bd. III/2


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.