Lillestrøm Station

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Lillestrøm station)
Lillestrøm Station
Overblik
Land Norge Rediger på Wikidata
Adresse Jonas Liesgt. 2000 Lillestrøm
Kommune Skedsmo Kommune, Lillestrøm Kommune Rediger på Wikidata
Jernbane Kongsvingerbanen, Hovedbanen, Gardermobanen Rediger på Wikidata
Nabostationer Lillestrøm Nord stasjon, Hellerud stasjon, Tuen Station, Kløfta Station, Sagdalen Station Rediger på Wikidata
Afstand 21,0 km fra Oslo S
Meter over havet 109,0
Åbningsdato 1. september 1854
Ombygget 1998
Perron(er) 4
Arkitekt Arne Henriksen Rediger på Wikidata
Transport
Operatører Vy Rediger på Wikidata
Togforbindelser Lokaltog, regionaltog
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Lillestrøm Station (Lillestrøm stasjon) er en jernbanestation, der ligger i Lillestrøm i Norge.

Stationen er det eneste stop for Flytoget, lufthavns-toget mellem Oslo og Oslo Lufthavn, Gardermoen (på Gardermobanen). Stationen er også central for NSB's tog på Hovedbanen og Kongsvingerbanen, med tog nordover til Eidsvoll, Kongsvinger, Lillehammer og Trondheim og sydover til Oslo, Drammen, Kongsberg og Skien. Nær stationen ligger Lillestrøm Busterminal, der er endestation for mange af Ruters buslinjer.[1].

Den første stationen i Lillestrøm åbnede 1. september 1854 sammen med Hovedbanen, Norges første jernbane. Stationen, der lå på vestsiden af Nitelva, var forsynet med en stationsbygning, der var opført efter tegninger af Heinrich Ernst Schirmer og Wilhelm von Hanno. Den stod helt frem til 1987. Ved Kongsvingerbanens åbning i 1862 blev der anlagt en ny station øst for Nitelva med en ny stationsbygning. Den er også revet ned nu. Den stationsbygning som de fleste forbinder med Lillestrøm blev opført i 1930 efter tegninger af Gudmund Hoel og taget i brug i november 1934. Den er stadig det store blikfang ved stationen, men den bygning der bruges i dag er tegnet af Arne Henriksen og blev taget i brug ved Gardermobanens åbning i 1998.

To godstog kolliderede på stationen 5. april 2000, og der opstod brand i vogne lastet med 94 tons propan. Der var risiko for eksplosion, og ca. 2.000 mennesker blev evakueret.[2]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Jernbaneverket's informationsside om Lillestrøm Station". Arkiveret fra originalen 4. maj 2012. Hentet 7. juli 2012.
  2. ^ Konsekvenser av en BLEVE (NOU 2001: 09) regjeringen.no. Besøgsdato 19. januar 2014

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Koordinater: 59°57′11″N 11°2′40″Ø / 59.95306°N 11.04444°Ø / 59.95306; 11.04444